Fra En slægts historie Laurids Christian Andreas Hansen er opkaldt efter sin Faders Principal Købmand Laurids Christensen, Sønderho Kro. Han viste som Dreng at være i Besiddelse af gode Evner og korm på Esbjerg Realskole, hvorfra han tog
Præliminæreksamen 1896. Derefter tog han på den kongelige Veterinærskole i København og tog Dyrlægeeksamen 1. februar. 1902. Han blev først Assistent hos et Par københavnske Dyrlæger, men allerede 28. oktober. 1902 nedsatte han sig som
Dyrlæge i Esbjerg, og 1905 blev han ansat som Dyrlæge ved Andelsslagteriet i Esbjerg, men vedblev med sin Dyrlægepraksis, der i flere År har været så omfattende, at han har haft en Assistent. Han har været betroet adskillige Tillidshverv,
således som Medlem af Bestyrelsen for Ribe Amts Dyrlægeforening 1913 og Formand siden 1918. 1922 blev han indvalgt i Bestyrelsen for Kød- og mælkehygiejnisk Forening for danske Dyrlæger, og siden 1927 er han Formand for samme. Allerede som Dre
ng åbenbarede han visse kunstneriske Anlæg, og sine Ferier tilbringer han, for en stor Del ved sit Staffeli og maler Landskaber. 1904 ægtede han Dagmar Sofia Pors af Esbjerg.
Overdyrlæge Laurids Hansen i Esbjerg født Novrup den 20 februar 1879 fortæller.
Jeg var hjemme på Gaarden til jeg var 15 År, og hjalp da ved alt forefaldende Arbejde.
Jeg kom så ind på Realskole i Esbjerg, hvor jeg tog Præliminæreksamen. - Meningen var at jeg vi ville være Dyrlæge.
Fader var død. Min Broder Lærer Novrup Alslev blev min formynde han kom da og sagde at jeg var for ung til at komme Ind på veterinærskolen. - Jeg læste så et År Fransk da jeg kun havde læst Tysk og Engelsk til Præliminæreksamen.
I 1897 begyndt, jeg på Veterinærskolen, og var der til i
Februar 1902. Straks efter blev jeg Assistent hos en Dyrlæge i København, -som drev en meget stor Hundepraksis, - jeg skulle så passe en almindelige Hestepraksis.
Jeg havde i min Studietid været en Måned ude at praktisere som Dyrlæge. - Det var hos en Dyrlæge i Ringkøbing, som ingen Vikar kunne få, - han skrev da til Veterinærskolen og bad om en ung Mand og det blev som sagt mig. - Jeg kørte rundt
Gig på de sandede Veje til Velling, - Holmsland, - Stadil osv. Jeg blev klar over, at det var et Hundeliv, og meget lidt at fortjene.
Ved mit Arbejde hos Københavnerdyrlægen, blev jeg klar over at Arbejdet Byen var langt lettere - Gang på Gang talte Dyrlægen med mig om at gå i Kompagni med ham. - hvad jeg i Grunden også havde Lyst til. men det kølnede lidt på
interessen, da jeg forlangte at Kompagniskabet skulle være skriftlig.
Jeg fik til svar. "Vi er jo Gentleman og der er en Aftale Lov".
Jeg havde en anden Mening, - alt imens måtte jeg ind som Soldat.
Dyrlægen skaffede en Stedfortræder og sagde, at jeg bare kunne komme, så snart tjenesten var forbi.
Som Soldat spekulerede over sagen, og bestemte mig til at forsøge noget andet.
Jeg søgte om tre Dages orlov, som jeg efter store Vanskeligheder fik gennemført. - Jeg havde nemlig regnet ud, at i Esbjerg var der 3 Slagterier, - og at der om kort Tid ville blive påbudt kødkontrol, og så gjaldt det om at være på
Pladsen. Jeg rejste derfor til Esbjerg, hvor jeg først og fremmest ville tale med Dyrlæge Berg.
Han sagde. "Praksis som Dyrlæge er der ikke meget af, - men der kan fås Plads hos mig ved Statens Slagtehus og det sagde Jeg ja til. - Jeg skulle tiltræde Pladsen i oktober 1902.
Jeg tog atter til København og i tjenesten hvorfra jeg nogle få Dage efter blev forflyttet til Rytteriet i Randers - Det blev dog kun ganske kort tid og kom atter til København, - var da færdig med soldater tjenesten
Jeg fik Telegram fra Esbjerg om at komme med det samme, til Forhandling angående Kontrol med Affaldet fra Svineslagteriet som solgtes til kommunens Beboere.
Jeg havde ikke beskæftiget mig med den Slags. - men havde både læst og studeret de mange forskellige Symptomer og Sygdomme i Kirtler og kød, - så det skulle nok gå, - og jog begyndte mit Arbejde med det samme - Der var ingen
Vanskeligheder Dagene og tiden der gik.
En Dag under Arbejdet kom Direktør Nordland ind til mig og sagde kom ind på Kontoret.
Direktør Nordland kom lige fra København, og han fortalte mig, at et engelsk Blad, havde der stået en stor Artikel med kraftig Overskrift "Er det danske Flæsk tuberkuløs?
Det har vakt stor Opsigt, ikke alene her hjemme, men mere naturligvis i England.
Nu har alle Formænd og Svineslagteridirektører været til Møde i København med Landbrugs ministeren. - Han spurgte Professor Bang som også var tilstede, om der fandtes Dyrlæger nok i Landet til at overtage den nødvendige kødkontrol?
Statskonsulent Harald Faber har skrevet hjem, at der må ske noget straks, - og at der ikke kan handles for hurtigt.
Vi var nogle Slagteri direktører der mente Ja, - og så føjede direktør Nordland til. - Nu må der handles hurtig, hvor gammel er du?
Jeg er 26 år.
Jeg rejste straks med Tog til København for at tale med Professor Bang. - Han tog venlig imod mig, og sagde til mig. - Det skal nok gå Dyrlæge Hansen, er jo en ung rask Mand.
Jeg gik derefter til Fælles kontoret, - hvor jeg fik Besked på, at jeg ikke kunne komme til at tale med Landbrugsministeren, da der var Møde hele Dagen, - men det er godt Jeg skal nok sige til Landbrugsministeren at de har været her.
Ifølge Kødkontrol lovens hurtige Affattelse, var det Politimesteren der skulle indstille Dyrlægen til Kontrol embedet.
Direktør Nordland gik til Politimester Jespersen, og kort tid efter ringede Politimesteren til mig, at det var Orden med Stillingen.
Den 13. marts 1905.- nogle Dage efter, at alt skulle være i Orden, - ringede Politimesteren til mig og sagde, - at Jeg ikke fik Dyrlægekontrol embedet.
Sagen var at Borgmester Lyngbye, havde regnet ud, at han på en snild Maade kunne få Underskuddet bort i Byens Slagtehus regnskab, - såfremt daværende Dyrlæge Karl Hansen blev ansat ved Statens Dyrlægekontrol, - han kunne da tage en
Assistent til at passe Byens Slagtehus, som Byen skulle betale, med en lille Løn.
Direktør Nordland var rasende, - han skrev til Landbrugs ministeriet, og forklarede i alle Enkeltheder Sagen angående Kødkontrollen.
Forretningsgangen i Ministeriet går jo langsom, - men efter
nogle Måneder Forløb, kom der Brev til Politimesteren, at hans Indstilling angående Dyrlæge karl Hansen ikke kunne tages til Følge. - Da Dyrlæge Laurids Hansen allerede for en Tid siden var ansat som kontrollerende Dyrlæge ved Esbjerg
Andels Svineslagteri.
Mit Arbejde gled derned ind i faste Rammer, - som næsten fortsatte i 50 år.
I 1949, blev jeg "fyret" eller retter sagt, faldt for Alder grænsen, som er fastsat til 70 år, - men Jeg har fremdeles fast Arbejde dvs. jeg er Trikinundersøger.
I Kalve og Ungkreaturkroppe findes der Tinter, - som desværre er i stærk Tiltagende, og koster Landbruget mange, mange Penge.
Findes der tinter i en Krop og de er døde, da bliver Kroppen stemplet, anden Klasse.
Værre er det når der findes to eller tre levende Tinter, da får Kroppen sort Stempel, og bliver solgt med stor tab.
Nu er der kommen en enkelt Konserves fabrik som aftager den Slags Kroppe, - og som sådan skulle Smittefaren være udelukket ved den gennemførte Kogning.
Der menes med Bestemthed, at den tiltagende Forekomst af Tinter, skyldes de mange kloakanlæg, der i de sidste Åringer er er kommet frem både Byer og på Landet. Smitte bærerne skal være Mågerne som søger Kloakudløbene. - Mudderet hvori de
små bitte æg findes klæbes fast til Benene Og Næbet, - og gnides derfra af i Græsset når Mågerne slår sig ned på markerne.
Tinterne tilintetgøres ved kogning og Stegning. - Det er af råt Kød at Menneskene får Tinter som udvikles til Bændelorm.
Efter Statistikken er Kokkepigerne det største tal der bliver smittet med Tinter, - fordi de smager Farsen tilpas.
Privatlivet.
Jeg blev gift den 28 april 1904 med Frøken Dagmar Sophia Pors, - født den 14 oktober 1879 i Esbjerg.
NB. Dyrlæge Hansens Slægt, se Historisk Samfunds Aarbog for
Rib amt 1906.
T. Kragelund
1 april 1956.
Overdyrlæge i Esbjerg Laurids Hansen, født den 20 februar 1879 Novrup.
Efter Familiens Slægtsbog (skreven af lærer H.P.H Novrup) læses følgende.
Laurids Christian Andreas Hansen er opkaldt efter sin faders Principal Købmand Laurids Christensen. Sønderho Kro.
Han viste son Dreng at være i Besiddelse af gode Evner og kom på Esbjerg Realskole hvorfra han tog Præliminæreksamen 1896. Derefter tog han på den kongelige Veterinærskole i København og tog Dyrelægeeksamen den 1. februar 1902. Ha blev
føret Assistent hos et Par københavnske Dyrlæger, men allerede den 28 oktober 1902 nedsatte han sig som Dyrlæge i Esbjerg, og 1905 blev han ansat som Dyrlæge ved Andelsslagteriet Esbjerg, men vedblev med sin Dyrlæge praksis, der i flere år
har været så omfattende, at han har haft en assistent.
Han betroet adskillige Tillidshverv, således som Medlem af bestyrelsen for Ribe Amt dyrlægeforening 1913 og Formand siden 1918. I 1922 blev han indvalgt i Bestyrelsen for Kød og mælkehygiejnisk Forening for danske Dyrlæger, og siden 1927
Formand for samme.
Allerede som Dreng åbenbarede hen visse kunst ariske Anlæg, og sine Ferier anbringer han for en stor Del ved sit Staffeli og maler Landskaber. - 1904 ægtede han Dagmar Sofia Pors af Esbjerg.
Overdyrlæge L. Hansen Esbjerg. Søn af Gaarde jer Hans
Peder Hansen i Novrup, fortæller.
Til mit Fødehjem var der et stort Areal, og Bygningerne dertil var en stor firelænget indelukket Gaard.
Vi var en stor Søskendeflok, som tildeles havde fuldt op at bestille hjemme på Gaarden.
Jeg opnåede dog at komme ud at tjene da jeg var 9 År.
Grunden dertil var nærmest mit eget Ønske. - Jeg var kommen i den store Skole og mange af mine Kammerater skulle ud at tjene Jeg Ville nødig stå tilbage, og kunne blive udsat for at blive kaldt
"en Hjemmedreng "
Jeg fik Plade i Novrup hos Per Krænsen og Karen Bom som var noget svageligt og lå meget i Sengen, - hun var en Del Missionsk.
En voksen Datter var hjemme, hun passede for det meste Madlavningen. Denne Datter havde med Mellemrum Epileptiske Anfald og måtte da Dag efter ligge til sengs.
Mit Arbejde var at passe Kreaturerne, samt hjælpe ved alt muligt Arbejde.
Når Datteren lå til Sengs efter sine Anfald, da måtte Jeg lave middagsmaden, og det gik udmærket syntes jeg selv. Jeg kogte Kartofler som jeg stuvede med mælk og lidt Mel, og så hang der en stor Flæskesteg på Stuehusets Væg til
kartoflerne, og deraf skar jeg nogle store Skiver, som spistes til Kartoflerne. - Eftermaden var ny malket mælk med Brødterninger. Det var en god og nem Middag, som vi var godt tjent med.
Per Krænsen var en stor og kraftig Mand, han havde været Dragon og med i Treårskrigen 1848 -49 -50.
Per Krænsen ville gerne fortælle om Krigsårene, - dog særlig om Udfaldet fra Aarhus hvor han var aktivt Deltager.
Vi var, sagde Per Krænsen, ene store svære Karle og havde store svære Heste at ride på.
Uden for Århus lå de tyske Dragoner. Vi fik til Opgave, at jage disse på Flugt og det lykkedes over al Forventning.
Da vi red frem mod de tyske Dragoner som var mindre Karle end os havde lette Heste, - VI kunne straks se at de blev bange, da de så vi kraftige Karle på de store svære Heste.
Jeg kom op på Siden af en tysker, og vi begyndte straks med Sabelfægtning som vi havde lært på Skolen. - Jeg forandrede hurtig Taktikken, og i samme Nu, slog Jeg sablen ud af Hånden på ham. - jeg tænkte et øjeblik på om Jeg skulle kløve
Hovedet på ham, - men det ville jeg alligevel ikke, - jag sporede min Hest som sprang hen ved Siden af ham, - og så tog Jeg med Hånden ham i kværken og smed ham af Hesten, - og så gik jeg løs på en anden,
Det hele tog kun ganske få Minutter. - De tyske Dragoner flygtede i vild forvirring.
Hjemkommen til Aarhus holdtes der Fest for os.
På torvet var der opstillet Drejespid hvorpå der hang to store oksekroppe som drejede rundt over et stort optændt Bål.
Da Kroppene var stegt, spiste vi Kød til Brød og Øl og så blev der sunget Sange for os.
Senere kom Musikken og spilede op for os til dans på Torvet, hvor der var lagt Brædder til at danse på. - Vi svingede da de fine Borgerdøtre til Musikkens toner, den hele Nat.
I Sommerens Løb fortalte Per Krænsen flere Gange om Dragonernes Bedrift, og festlige Afslutning.
Overdyrlæge L. Hansen fortsætter med at fortælle.
Da jeg var 7 år gik jeg tilfældigvis en sen sommeraften ud over vor Gårdsplads og ud gennem Porten, hvorigennem al Kørsel foregik.
Aftentågen lå tæt over Jorden. - Jeg syntes at høre Barne klynken, og gik derfor lidt længere bort fra gården. - Den klagende Lyd hørtes tydeligere, - jeg gik lidt ned i Toften, hvor der i Hegnet var en Vold eller Lav Dige med
Hyldebuske, - Jeg var på den Måde uset.
Da jeg kom lidt længere ned i Toften kunne jeg skimte vor Nabo, Hans Hansen Friis kone Lene som stod og arbejde med sine to tvillinger på 3 år som led meget af engelsk Syge. - Lene havde gravet en Tørv og den et Hul, og Igennem dette Hul b
lev hvert Barn trukket Igennem 3 Gange. - Det var den Tids ufejlbarlige Råd mod engelsk syge.
Der kan tilføjes at Hans H. Friis, stammede fra Lærerslægten Friis
i Aarre. - Hans H. Friis kunne læse, men Ikke skrive. Lene kunne hverken læse eller aktive.
Vor Nabo. Niels Kristian Sørensen havde en Plejesøn Kristian som havde fået en Ringorm på Halsen, som voksede og voksede, så den næsten var ved at nå rundt om Halsen.
En Dag blev det bestemt, at hen skulle gå til Tjæreborg til "æ Klidtkuen" for at få Ringormen sat bort.
Kristian var 10 år, lidt spinkel af Bygning og noget bange for at gå på egen Hånd.
Jeg var 12 år og det modsatte af Kristian, - en sværlemmet Dreng. - Kristians Moder fik mig til at gå med til Tjæreborg til "æ Klindtkuen"
Det var i Sommertiden og vi kom af Sted midt på Eftermiddagen Ankommen til Tjæreborg, forrettede Vi vort ærinde til "æ Klindtkuen" som sagde til os. - Det er for tidlig på Dagen i kommer, - I må hellere gå hjem, da det kun kan lade sig
gøre når Solen er gået ned.
Vi traskede hjemefter, - og gik så næste Dags Aften atter til Tjæreborg " Klidtkuen" tog Kristian i Hånden, - så på Ringormen og sagde - A væl sæ j, at de ær o te do kom er, for Waarm æ lieg ve o ka bid si sjæl æ Haael, o gaør æn de saa
døer do.
Det gav en sæt i Kristian, og han blev ligbleg, da hun havde sagt dette.
"æ Klindtkuen" tog et sort Stykke, som lignede Flæskesvær, - med det gned hun Kristian Hals, og så mumlede hun noget uforståeligt noget.
Jeg var næsvis nok til at spørge hende. "Hvad er det du sige" "æ Klindtkuen" svarede. De haaer do et gaadt aw o fo o ved mi lille dreng"
Vi kom godt hjem til Novrup. - Kort Tid efter forsvandt Ringormens. - men om det var "æ Klindtkuens" Kur der hja1p, - er et ubesvaret Spørgsmål.
Esbjerg 1 september 1957
T. Kragelund.
FolketællingNourup1880
Hans Peder HansenGårdejer Gift501830
Ane Rosine Abelone Hansen født Hustru Gift421838
Edeline Kjerstine HansenBarn Ugift161864
Kristen Biltoft HansenBarn Ugift131867
Jens Kirkeby HansenBarn Ugift111869
Ane Stine HansenBarn Ugift81872
Ane Kjerstine Nielsine HansenBarn Ugift51875
Anton Peder Vedsted HansenBarn Ugift31877
Laurids Kristian Andreas HansenBarn Ugift
FolketællingNourup1890
Ane Rosine Abelone BiltoftHusmoder GaardejerEnke521838
Kristen Biltoft HansenBarn Ugift231867
Jens Kirkeby HansenBarn Ugift211869
Ane Stine HansenBarn Ugift181872
Ane Kjerstine Nielsine HansenBarn Ugift151875
Anton Peder Vedsted HansenBarn Ugift131877
Laurids Kristian Anders HansenBarn Ugift101880
Adolf BiltoftTjenestetyende Ugift191871
Niels HansenLogerende GuldsmedUgift541836
