Fra En slægts historie Stamfædrene til Biltoftslægten var Fæstebønder under Nørholm Gods, men der findes ingen Oplysninger om Slægten i forrige Tider. Den første, der kendes lidt om, er Christen Madsen, født 23. oktober 1798 i Biltoft,
Næsbjerg Sogn. Slægten har også en Rod i Øse Sogn, idet Christen Madsens Moder, Ane Jensdatter, var Datter af Jens Knudsen og Hustru Kjerstine Iversdatter af Øse. På Seminariet antog Christen Madsen Navnet
Biltoft. Da Biltoftslægten kom i Forbindelse med Vedstedslægten, var det to Slægter med forskelligt Præg, der blev forenet. Vedstedslægten var i Besiddelse af en vis Flothed, med Lyst til at tage sig ud og var ikke bange for at lade en
Skilling rulle i visse Tilfælde. BiItoftslægten var derimod nøgtern og økonomisk og kunde samle Skillingerne sammen. Derfor så man også det Særsyn, at Christen Madsen BiItoft på sine gamle Dage var en velsitueret Degn, der kunde give sine
Børn en virkelig: Medgift, medens andre Degne sad i Armod, så deres Enker undertiden måtte søge Ly i Fattighuset.
Christen Madsen BiItoft var en velbegavet Mand, høj og rank af Vækst, men i sine senere År meget svær, så han vejede ikke så ganske lidt over 200 Pund. Han fik sin Uddannelse på Præstegårdsseminariet i Nustrup i Sønderjylland, hvorfra
han dimittere des 15. februar 1821 med Hovedkarakteren >Udmærket duelig<. Af hans Dimissionsattest er der bevaret et Brudstykke, der viser følgende Karakterer: Boglæsning: ug, Dansk Grammatik: mg, Religion: ug, Bibelhistorie: ug.
På sine gamle Dage fik BiItoft flere Gange tilsendt Foræringer fra Sæbefabrikant C. J. Aggerbæk i Horsens, hvem han havde holdt Skole for; da Aggerbæk var fra Fåborg Sogn, man Biltoft vel nok have holdt Skole der. Han har
vist også været Huslærer hos en Toldkontrollør i Gredstedbro, men det er først, da han blev Degn i V. Nykirke, at man ved noget særligt om ham. 1822 døde Degnen i V. Nykirke, Hans Michael Jensen Raunsø, 27 År gl., efterladende sig en
ung Enke og to Småpiger. Da hun ikke kunde få Pension efter Manden, var hun meget uheldig stillet. Ejeren af Endrupholm, Tøger Teilmann, havde Kaldsret til Embedet, og han stillede den Betingelse til den Lærer, der ønskede at få
Ansættelse i Embedet, at han skulde ægte Degneenken for på den Måde at fri hende for Fattigvæsnet. Hendes Enkestand blev kun kort, thi få Måneder efter kom en statelig, ung Mand til Raunsø Degnebolig, det var Seminarist Christen Madsen Biltoft.
Da han var bleven bekendt med Betingelserne for at få Embedet, besluttede han sig til at rejse til Raunsø for at stifte Bekendtskab med Enken og se på Børnene. Biltoft har som ældre Mand fortalt således herom: >Jeg var jo en ung Mand,
der så godt ud, og da jeg fik Enken at se og kom til tale med hende, syntes jeg godt om hende, og hun så godt ud, ligeså de små Børn. Vi blev enige om Giftermålet, jeg søgte og fik Embedet, og det gik godt<.
10. juni 1822 blev han kaldet til Embedet, og den 27. juli holdt de Bryllup. Ja, Ægteskabet gik godt, og det er nok Sandhed, men hans Kone var også en særlig godmodig og tålmodig Kvinde. Om hun egentlig var lykkelig, er vel nok tvivlsomt,
uden at det dog dermed skal siges, at hun var ulykkelig. Biltoft var en streng Skolemester, og Hjemmet kom til at bære Præg af det samme, men han agtede sin Kone og var klar over, at han havde en god Kone. - Det havde næppe været af
Vejen, om han noget oftere havde ladet hende mærke det. - Børneflokken blev stor, og det var ikke altid let for Moderen at have Børnene således, som Faderen forlangte det; de skulde være stille og ordentlige i Hjemmet, og der måtte ikke meget
vedkomme, inden der kunde opstå Fortrædeligheder, hvilket førte til, at Moderen med Børnene for det meste opholdt sig i Køkkenet og spiste der,· medens Degnen indtog sit Måltid i Dagligstuen. Biltoft var både af Autoriteterne og af Befolkningen
anset for at være en særdeles dygtig Lærer, derimod kneb det for ham med Kirkesangen, da han ikke fra Naturens Hånd var særlig udrustet med Evner i så Henseende, men her var hans Kone ham en stor Hjælp. Som Lærer var han på Højde med sin Tid,
streng var han, og Børnene skulde lære deres Lektier uden Slinger, og Tampen brugtes ofte, som det var Skik og Brug i de Tider. En af dem, der har fået deres gode Del af Pryglene, var hans egen Søn Mads; han vilde nemlig ikke lære
Lektierne. Det gjorde hans yngste Søster Lone meget ondt, og det angreb hendes følsomme Sind, når hendes Fader pryglede hendes Broder i Skolen. hvorfor hun også i Hjemmet tryglede Mads for dog at lære Lektierne, men Mads var i
Reglen ubønhørlig og tog med Anstand sine Prygl. På den Tid, Biltoft blev. fast ansat, begyndte den ny Undervisningsmetode, som kaldtes >den indbyrdes Undervisning<, at trænge sig frem, og Biltoft tog fat med Ungdommens Energi, den passede lige
til hans Anlæg og Anskuelser. Han blev så anset for sin Undervisning, at det danske Cancelli tilstillede ham en Erkendtlighedsskrivelse for hans Dygtighed og grundige Kendskab til Metoden. Denne Anerkendelse har nok været medvirkende til, at
han til trods for, at han snart var et halvt Hundrede År, blev forflyttet fra Nykirke til Jerne, der betragtedes for at være det bedste Degneembede på Egnen. I Juni måned 1847 flyttede han til Jerne Degnebolig. I Jerne var Skolevæsenet blevet
omordnet, da Degnen Fogtmann søgte Afsked. Skolen i Jerne nedlagdes. og Sognet inddeltes i to Skoledistrikter med nye Skoler i Veldbæk og Boldesager. Biltoft fik begge Skoler med en Vinterlærer til de yngste Klasser. Den lange Vej, især
til Veldbæk, blev med Årene noget besværlig for den svære Mand, I Regnvejr blev han våd, ja undertiden gennemblødt, så trak han af det våde Tøj og tørrede det på Kakkelovnen. Der fortælles, at engang måtte han også hænge Benklæderne til Tørring
og gav det så i Underbukser.
Den sidste Gang, Biskop Daugård visiterede i Jerne. var Børnene fra begge Skoler samlede i Kirken, hvor Biskoppen katekiserede. Biskoppen lagde da Mærke til nogle Børn, der svarede rask og forstandigt på hans Spørgsmål: han spurgte dem så om,
fra hvilken Skole de var, og fik til Svar Boldesager. På den Tid havde Biltoft alene Veldbæk Skole, så de dygtige Børn var altså ikke fra hans Skole. Efter Gudstjenestens Slutning tog Biltoft Ordet og sagde: >Er Biskoppen ikke tilfreds
med min Skole, kan jeg søge min Afsked; thi jeg er en gammel Mand<. Hertil svarede Biskoppen: >Nej, Biltoft, det skal De ikke tænke på, De er jo omtrent på min Alder, og jeg tænker ikke på at tage Afsked<. Biltoft svarede igen:
>Biskoppen kan køre omkring i Stiftet i en lukket Vogn, men jeg må gå på mine Ben en lang Vej til Skolen, uanset hvorledes Vejret er<.Biskoppen var næppe utilfreds med Biltofts Skole, men muligvis stod den ikke på samme Højde som førhen. Ikke
længe efter søgte han sin Afsked og fratrådte Embedet Nytår 1866. Han købte sig et Husmandssted til en Ko i Boldesager, og her flyttede han til. Her døde hans Hustru ganske. pludselig, inden der var gået en Måned. Senere var han en Tid hos sin
ældste Datter i Øse, der med en stor Børneflok sad Enke i små kår, Sine sidste Levedage tilbragte han hos sin Søn, Mads Biltoft, der var Gårdejer i Måde, og her døde han 13. juni 1873, 741/2 År gI.
På hans Gravsten. på Jerne Kirkegård er hans Fødselsdag fejlagtig opgivet til 9. oktober 1798, det skal være 23. oktober.
FT-1840 Raunsøe Degneboligen 21
Navn Alder Født Civilstand Køn
Kildeerhverv Kildehenvisning Kommentar
Christian Madsen Biltoft 42 1798 Gift M Kirkesanger og Skolelærer i Vester
282
Nykirke Sogn
Bodil Kirstine født Vedsted 47 1793 Gift K Hans
Kone 282
Marie Metthea Raunsøe 21 1819 Ugift K Deres
Børn 282
Hansine Michaline Biltoft 17 1823 Ugift K Deres
Børn 282
Peder Vedsted Biltoft 15 1825 Ugift M Deres
Børn 282
Anestine Biltoft 13 1827 Ugift K Deres
Børn 282
Thøger Biltoft 11 1829 Ugift M Deres
Børn 282
Ane Biltoft 8 1832 Ugift K Deres
Børn 282
Mads Biltoft 5 1835 Ugift M Deres
Børn 282
Ane Rosine Abelone Biltoft 3 1837 Ugift K Deres
Børn 282
Folketælling Jerne 1850
Christen Madsen Biltoft Kirkesanger og Skolelærer og Huusfader gift 52
1798
Bodil Kirstine Wedsted Hans Kone
gift 57 1793
Marie Maltsen Knudsen Deres Datter
ugift 31 1819
Chrestine Biltoft Deres Datter
ugift 23
1827
Mads Biltoft Deres Søn
- 1
5 1835
Ane Rosine Abelone Biltoft Deres Datter
- 13 1837
Folketælling Jerne 1855
Christen Madsen Biltoft Kirkesanger og Skolelærer for Jerne Sogn Gift 57
1798
Bodil Kirstine Wedsted Hans kone
Gift 62 1793
Maria Metthea Raunsøe Deres barn
Ugift 36 1819
Mads Biltoft Deres barn
Ugift 20
1835
Ane Rosine Abelone Biltoft Deres barn
Ugift 18 1837
Morten Christensen Biltoft Plejebarn
Ugift 4 1851