Ejvind Randel Thomsen (1951)

Hans søn, Erik Randel har skrevet nedenstående:
Ejvind Randel Thomsen født i Bramming 10. 3.1903, søn af sognerådsformand, fabrikant Hans Madsen Thomsen og Mary Mathilde Randel. Døbt i Bramming 31. 5.1903. fik efter realeksamen på Ribe Katedralskole journalistisk læreplads på
Vestkysten i Bramming. Kom i 1923 til Flensborg Avis i Tønder (Vestslesvig Tidende). Han kæmpede her mod det dengang tyske flertalsstyres brug af tysk i byråds møderne. I øvrigt havde han dobbelt job, idet han supplerede sit sene arbejde på
redaktionen med at være sagfører fuldmægtig i Tønder Ret, hvor der dengang ikke krævedes juridisk embedseksamen. Så han kunne forsvare en tyveknægt i retten om dagen og skrive om ham i avisen om aftenen. Han havde set, hvordan efterkrigstidens
krise og faderens død i 1918 havde taget livet af fabrikken derhjemme, så han var meget sparsommelig og kunne gå hen til Ford-forhandlerens vindue og sige til den funklende bil indenfor, dig kan jeg købe, men jeg gør det ikke. Og få år
efter kunne han sige: Nu kan jeg købe to af jer, men jeg gør det ikke! Heldigvis traf han sin tilkommende, telegrafassistent Mie (Jensigne Marie) Jensen. De var længe De, men hun havde lovet ham, at de ville blive du på en rejse til udlandet
. En søndag travede de ned til landegrænsen ved Sæd, gik over og så sagde han: så nu er vi i udlandet - og du. De blev forlovet, han fik stilling som redaktør af Sønderborg Amts Avis 1928, som med kun 200 abonnenter var for lille til at
komme med i Berlingske-familiens opkøb 1929 af konservative blade som et grundlag for den påtænkte udgivelse af Jydske Tidende 1. september samme år. Men Randel Thomsen rejste til København fik foretræde for ledelsen og insisterede på at
komme med i fusionen. Han medbragte sin bankbog med pænt indestående og sagde, at den ville han godt stille som garanti. Det faldt Berlingske for. Behold bankbogen, rejs hjem og start! Han bankede Sønderborg-udgaven af avisen op til at bliv
e den største og mest givende. Hans indsats blev honoreret idet hans udkomme var større end både de redaktionelle og administrative lederes løn i Kolding. Han følte et enormt ejerskab til avisen, som han efter at have forladt
redaktørposten som 70 årig fortsatte med at skrive i. Han døde mæt af dage i januar 1990.

Forfatteren til disse linjer har kendt Ejvind Randel Thomsen personligt, idet han ofte var en af de fire personer, der satte sig om et bridgebord i herreværelset i villaen på Batterivej, hvor vi boede. De tre andre var min far og to andr
e fra vejen, driftsbestyrer Jespersen og apoteker Juhl.
Det var rutebildriften, der var Jespersens gebet. Den 8. april 1940 fortalte Jespersen, Ejvind Randel Thomsen, at de chauffører, der havde haft turen til Flensborg, var kommet hjem og havde fortalt, at på vejen mellem Flensborg og grænse
n stod en flere kilometer lang række af tyske militære køretøjer opmarcheret. Oplysningen fik Ejvind Randel Thomsen til at ringe til Berlinske Tidende, som ejede Jyske Tidende (nu Jyske Vestkysten) og bede dem verificere oplysningen i Uden
rigsministeriet. Svaret fra ministeriet lød, at der ikke var grund til bekymring. Kl. 4.25 næste morgen overskred tyske tropper grænsen ved Kruså.
12 år gammel tilbragte jeg 7 uger på hospitalet i Sønderborg. Så snart Ejvind Randel Thomsen erfarede, at jeg var indlagt, arrangerede han, at jeg hver morgen fik min egen avis. Leif K4 stod der på adressesedlen. Det var en flot gestus,
som jeg aldrig glemte ham.
Midt i tresserne flyttede jeg med min familie tilbage til egnen og begyndte snart efter at spille bridge i "Enigheden". Det resulterede i, at jeg i mange år derefter hver mandag mødte Ejvind Randel Thomsen til kortspil.

Emne:

Din email (for svar):

Tekst:

Vedhæftning:

Send