Fra En slægts historie Hans Peder Hansen, Søn af Hans Pedersen og Edel Hansdatter, blev født 1. Maj 1829. I sin Ungdom korn han til Sønderho Kro for at lære Handelen. Hans Læretid skulde strække sig over 3 År, men da den Tid var gået,
ønskede hans Husbond, Kroejer og Købmand Laurids Christensen, at beholde ham noget længere, og han blev der tre År til, men da var han ikke bundet til Butikken, idet han tog Del i Land ejendommens Drift, kørte Ture til Nordby og var ofte med K
romandens Skib, en større Skonnert jolle, der hentede Varer hjem fra Ribe. Jollen førtes af Jes Øhle, en ældre Skipper, der var en dreven Smugler. Da Fanø hørte til Nørre Jylland, skulde der erlægges Told af Varer, der kom fra Egne Syd
for Kongeåen.
Denne Told varikke velset, og der brugtes mange Kneb for at føre Toldvæsenet! bag Lyset. I Sønderho var der et Par Toldbetjente, og i Havet udenfor var stationeret et Toldkrydsfartøj, så der var altså Farer nok for Smuglere. Kromanden
vilde helst stå sig godt med Toldvæsenet, men Smugleriet skulde også drives. Jes Øhle fik derfor Pålæg om at vise stor Forsigtighed, når han havde toldpligtige Varer om Bord. For Smuglingen var Natten den bedste, men Besejlingsforholdene ind
til Sønderho var ikke gunstige i et Farvand, der var opfyldt af Grunde og uden Belysning. Sejlløbet var nok afmærket med Koste, men de kunde ikke ses om Natten, og derfor måtte Skibsfolkene stadig pejle og ofte bruge Årerne. Åretoldene
blev omviklede med Klude for at dæmpe, Lyden. Skete det alligevel, at de blev overraskede af Toldkrydseren, havde de Ordre til at kaste de toldpligtige Varer over Bord, hellere dette end at få dem konfiskeret. Om Aftenen og Natten hjalp et La
nternesystem dem til Klarhed over, om det var voveligt at sejle helt ind i Havnen.
Når Toldopsynet var godt bænket i Krostuen, var det en belejlig Tid til at sejle ind og få, Varerne bragt i Sikkerhed. Den Snude Sømandsliv tiltalte Hans Peder HansenKaren MarieNielsineAne KalhrineThomas JerneEsbjergKaren
KjerstineHåbetAcmeHans Pejsens Peter har manne Salveter«, og den Strofe var Udtryk for, at Hans Peder Hansens Hjem var af en lidt finere Art end de andre i Byen, og noget var der om det. Hans Peder Hansen havde været ude, var udlært som Købmand, gift me
d Degnens Datter, der. også havde været ude og sat sig ind i, hvorledes Livet formede sig i pænere Hjem, tilmed var Hjemmet i Slægtsforbindelse med Hjem udenfor den egentlige Bondestand. Hans Peder Hansen drev sin Gård efter Datidens Ski
k og Brug og begyndte at mergle Jorden til Trods for, at hans Fader var imod det. Mergelen skulde hentes enten i Tovrup eller Maade, og det blev en lang Transport. hvorfor han heller ikke nåede at få Marken overmerglet. Foruden at drive si
n Gård førte han i mange År i Fællig med Niels P. Sillesen i Rørkær en ret omfattende Kreaturhandel særlig med. Kælvekøer.
De rejste sammen til de store Kvægmarkeder i Varde, Grindsted, Vorbasse, Dalager og Tarm, hvorefter de fik Besøg af hele Flokke af Fanøkoner, der kom for at udsøge sig de Køer, de syntes bedst om. Paa Fanø skulde de helst have Køerne til
at kælve ved Mikkeldagstide. for at de kunde være passende til at komme med Byhyrden næste Sommer. Desværre kunde Hans Peder Hansen ikke ret vel tåle disse Efterårs ture, der foretoges paa Vogn, da der ingen Bane fandtes i Vestjylland
førend 1874. Han pådrog sig flere Gange Bryst- og Lungebetændelse, ligesom han en Overgang var meget gigtsvag, så han næppe kunde gå. Hans Helbred rettede sig dog kendelig, men nogen stærk Mand blev han aldrig. Storhandelen opgav han, engang
imellem gjorde han dog Tilløb til at tage den op igen, som når han tog til Vendsyssel og hjemførte en hel Del Kælvekøer. men ellers blev det ikke til ret meget ud over den nødvendige Omsætningshandel. Da Sogneforstanderskabet. afløstes af
Sogneråd, blev han indvalgt i det første Sogneråd for Jerne- Skads. Sammen med H. P. Mortensen, Veldbæk, fik han særlig med Vejvæsenet at gøre, og det blev en byrdefuld Bestilling, da Esbjerg Havn netop i disse År blev anlagt. De gamle
Landeveje blev ganske opkørt af den stadig stigende Trafik, og det forslog saa lidt, hvor ofte man end gjorde Vejene lidt i Stand; ingen tænkte paa Grundforbedring.
De første Nybyggere i Esbjerg opførte deres Huse uden nogen egentlig Plan, hvorfor Regeringen fandt det påkrævet, at der lagdes en Byplan, hvorefter Bebyggelsen skulde foregå. Regeringen sendte så en Ingeniør til Esbjerg, og Sognerådet
fik Pålæg om at to af dets Medlemmer måtte assistere Ingeniøren. Da denne Sag hørte ind under Vejvæsenet blev det H. P. Mortensen og Hans Peder Hansen, der korn med til at afstikke Esbjerg Byplan. Da der skulde tages Hensyn til den
Bebyggelse, der allerede var til Stede, blev der adskillige Vanskeligheder al overvinde. I Regelen blev de overvundne, dog var del engang umuligt at finde en Ordning, hvorved et lille lyngtækket Hus kunde skånes. Ejeren blev betydet, at det Tidspun
kt kunde indtræffe, da han vilde få Pålæg om al flytte det. De vordende Gader blev afpælet, og på hvert Gadehjørne blev nedrammet en tyk, hvidmalet Pæl.
Da Ekspropriationskornmissionen foretog Vurdering af den Jord, som Baneanlægget behøvede, sad Hans Peder Hansen som Sognerådets Repræsentant i Kornmissionen. I 1875 skulde den højtidelige Indvielse af Jernbaneanlægget Lunderskov
-Holstebro finde Sted. Kong Christian IX vilde selv åbne denne Bane og for første Gang aflægge et Besøg i disse Egne. Selvfølgelig var der indbudt en Mængde til denne Højtidelighed, og blandt disse var H. P. Mortensen og Hans Peder Hansen. Denne
Indbydelse kom nærmest uventet, men den var velkommen. Indbydelse lød på at slutte sig til Kongetoget i Odense, og der med fulgte Fripas til Statsbanerne fra Dagen før til et Par Dage efter Åbningsfesten. De rejste til Fredericia og slutted
e sig til Kongetoget der, i dette var der indsat en Spisevogn, hvor Kongens Følge blev beværtet. Med tvende guirlandesmykkede Lokomotiver for skred Kongetoget mod Vest. Langs med Banelinien stod der Mængder af Folk, som lettede paa Hatte
n og råbte Hurra, idet Kongevogen gled forbi. Hen på Eftermiddagen Kørte toget på torvet, og her indtoges en diner, hvor også en del af byens embedsmænd var indbudt.
Diner i Varde 19. juli 1875.
Chateau Larose Skildpadde-Suppe
Madeira Melon
Champagne (Mumm) Dyreryg
Schloss Johannesburger Pighvar
Chambertin Grønsager
Oporto Gaaseleverpostej
Champagne And
Madeira Smør, Ost
Frugt, Dessert
Hans Peder Hansen var nævenyttig og forarbejdede selv mange Ting ved sin Høvlebænk i Huggehuset. Hvert År blev der hentet et Læs Ris i Grimstrup Krat, og så huggedes der Tøjrpæle og lavedes forskellige Småting. i Huggehuset stod der en
Håndkværn, hvorpå der maledes Malt, og om det skulde være, kunde der også males en Skæppe Korn eller to til Svinene, uden man behøvede at spænde for og køre til Mølle. Vinteraftenerne blev brugt til Husflidsarbejde. Konen spandt, Pigerne
kartede Uld, Karlen undertiden med, når Ulden var opspundet. blev der købt Hør. som først blev heglet og derefter spundet, da sad Karlene og snoede Halmsimer, hvoraf nogle blev brugt til Tækning af Husene. En Håndten brugtes til at spinde
Svinehår, Kohalehår og de korteste Hestehalehår på, Af disse Hårstrenge blev der lavet treløbet Reb, som især brugtes til Fåretøjr. Også Hamp blev købt og lavet til Reb hjemme i Gården, Kom der fremmede om Vinteraftenerne fik Mandfolkene sig
et Slag Kort; Olen
Hans Peder Hansen holdt ikke af, at der blev spillet højt Spil. Det var en Tid, da der i Vestjylland spilledes meget Kort, og undertiden også højt Spil. H. P. Hansen havde engang været med, hvor det var nær ved at gælde Kapitaler, og han
havde fået Afsky derfor. Engang i Slutningen af Tresserne var han nemlig til et todages Marked i Varde. Aftenen efter første Markedsdag vilde fire gode Venner at fordrive Tiden ved et Slag Trekort. der begyndte i al Skikkelighed. men til si
dst steg til 3 Rigsdaler Stikket. H. P. Hansen havde Heldet med sig, og Dagen efter kom han hjem med et Komfur og en Hakkelsemaskine, begge var de første af deres Slags i Novrup By.
Hans Peder Hansen var også den første i Byen, der havde Fjedervogn, og anskaffede sig Tærske- og Rensemaskine, og endelig skal nævnes, at den første Petroleumslampe i Novrup kastede sine Stråler ud i Hans Peder Hansens Dagligstue. Denne
første Lampe var en simpel Hængelampe med Fladbrænder og trindt Glas, der havde stor Tilbøjelighed til at sprænges, hvorfor ængstelige Sjæle fandt det farefuldt at sidde i Nærheden.
Som Handelsmand interesserede han sig for Husdyrenes Forædling og Udvikling og købte en af de første Korthornstyre der på Egnen. Hestebestanden trængte vist endda mere end Kvægbestanden til Forbedring. Det var simple Hingste, der omkring
ved 1860-70 var hjemmehørende mellem Varde og Ribe, og dem agtede han ikke at benytte til trods for, at et Par af dem besøgte Byen flere År. En sort Hoppe holdt han til en sort Hingst, der var hjemmehørende i Kolding egnen, men som i nogl
e År førtes så langt imod Vest som til Endrup Mølle. En Række Uheld af forskellig Art fulgte Besætningen, så han nåede ikke det Udbytte, som han havde ventet. Selv blev han noget svagelig, og af og til var der Sygdom i den store
Børneflok, således under en Skalaens epidemier 1877, hvor flere af Børnene var Døden nær, i lange Tider hentedes Læge fra Esbjerg flere Gange om Ugen, først efter fire Måneders Forløb var Sygdommen overstået. Alt dette førte til i Forbindelse med
den begyndende Landbrugskrise at det kneb med at holde Balance.
I Sommeren 1889 følte Hans Peder Hansen sig ikke vel, og det viste sig at stamme fra Mavekræft. Han døde 19. november. 1889, 60 1/2 År gammel. Hans Enke sad med Gården i nogle År, hvorefter hun afstod den til Sønnen Jens Kirkeby Hansen.
Hun boede så efter den Tid som Aftægtskone. I fem år styrede hun Huset for sin Søn Hans og tre År for Sønnen Kristen, der begge havde mistet deres Hustruer. Efter denne Tid boede hun sammen med sin Mands Søster Kjerstine Hansen, Olen da
denne døde i 1917, fik hun en Lejlighed i Esbjerg, hvor tre af hendes Sønner boede, og her døde hun den 30. December. 1920, 83 År gammel. Hendes Lig førtes til Gravstedet på Jerne Kirkegård.
Folketælling Nourup Bye 1834
Hans Pedersen Gaardmand og Sognefoged Gift 49 1785
Edel Hansdatter Hans Kone Gift 34 1800
Hans Peder Hansen Deres Søn Ugift 5 1829
Ane Marie Hansen Deres Datter Ugift 1 1833
Christen Mortensen Inderste Gift 29 1805
Maren Jensdatter Hans Kone Gift 31 1803
Jens Pedersen Tjenestekarl Ugift 35 1799
Hans Forpagter Jensen Tjenestekarl Ugift 19 1815
Ane Kathrine Laustdatter Tjenestepige Ugift 23 1811
Folketælling Nourup Bye 1840
Hans Pedersen Gaardmand og Sognefoged gift 55 1785
Eddel Hansen Hans Kone gift 40 1800
Hans Peder Hansen Deres Søn ugift 11 1829
Ane Marie Hansen Deres Datter ugift 7 1833
Niels Hansen Deres Søn ugift 5 1835
Hans Adsersen Tjenestekarl ugift 34 1806
Niels Pedersen Tjenestekarl ugift 19 1821
Ane Marie Hansdatter Tjenestepige ugift 23 1817
Folketælling Nourup 1855
Hans Pedersen Gårdmand Gift 69 1786
Edel Hansen Hans kone Gift 53 1802
Hans Peder Hansen Deres søn Ugift 26 1829
Ane Marie Hansen Deres datter Ugift 22 1833
Kirstine Hansen Deres datter Ugift 15 1840
Peder Thomsen Tjenestekarl Ugift 21 1834
Bodil Thomsen Tjenestepige Ugift 17 1838
Folketælling Nourup 1860
Hans Peder Hansen Gårdm. og Husfader Gift 31 1829
Ane Rosine Abelone Biltoft Hans kone Gift 23 1837
Edeline Hansen Deres datter Ugift 2 1858
Bodil Kirstine Hansen Deres datter Ugift 1 1859
Hans Pedersen Husfaderens fader, der af ham forsørges Gift 75 1785
Edel Hansdatter Husfaderens moder, forsørges af ham Gift 58 1802
Kirstine Hansen Tjenestepige Ugift 20 1840
Niels Jensen Tjenestekarl Ugift 21 1839
Else Marie Wilslev Tjenestepige Ugift 20 1840
Frederik Jepsen Almisselem Ugift 19 1841
Folketælling Nourup 1880
Hans Peder Hansen Gårdejer Gift 50 1830
Ane Rosine Abelone Hansen født Hustru Gift 42 1838
Edeline Kjerstine Hansen Barn Ugift 16 1864
Kristen Biltoft Hansen Barn Ugift 13 1867
Jens Kirkeby Hansen Barn Ugift 11 1869
Ane Stine Hansen Barn Ugift 8 1872
Ane Kjerstine Nielsine Hansen Barn Ugift 5 1875
Anton Peder Vedsted Hansen Barn Ugift 3 1877
Laurids Kristian Andreas Hansen Barn Ugift