Søren Peder Willadsen (900)

Søren Peder Villadsen født i Kjersing den 9-03-1846 på en gammel slægtgård "Solbakkegård" Hans forældre var Villads Sørensen og hustru Kirsten Sørensen.
I sin ungdom tilbragte han 2 vintre på den grundtvigske højskole i Askov, og her modtog han en lære og en vækkelse, der prægede ham livet igennem. Efter at højskoleopholdet var afsluttet, kom han senere i berøring med mænd og kammerater,
han på skolen havde lært at kende, og som yderligere indvirkede på ham i politisk, religiøs og folkelig retning.
Efter at han den 15. november 1872 havde indgået ægteskab med Ellen Nielsen, Datter af gårdejer sognefoged Niels Pedersen, Vedbæk, overtog han sin fødegård og stod nu velrustet til at begynde sin manddomsgerning. Opgaverne lod heller ikk
e længe vente på sig. Det var i den tid bønderne havde begyndt at blive politisk vågne. Der var dengang nærmest kun 2 politiske patier, højre og venstre, men højre var det dominerende parti i Rigsdagen, fordi det havde flertal.

Nu vilde venstre prøve på at få rollerne byttet om; det kom herved til kamp, hvorved der gik høje politiske bølger over landet.
Der agiteredes, der holdes møder, og der oprettedes grundlovsvæneforeninger. For den her på egnen oprettede forening valgtes Søren Peder Villadsen til formand, og han lå ikke på den lade side. Han var en ivrig agitator og havde vel nok
sin lod og del i, at kredsen blev en så udpræget venstrekreds. Han var medstifter af og sad i bestyrelsen for adskillige institutioner med sociale formål.
I 12 år var han formand for Bryndum -V. Nebel sogneråd, og han udførte sit arbejde punktligt og samvittighedsfuldt.
1879-80 flyttede han gården ud på heden og byggede den både solid og rummelig, heden er forlængst opdyrket, og gården ligger nu midt i agermarken omgivet af en 3 Tdr. land stor plantage mod vest og nord og en stor smuk have mod syd. Der e
r her udført et stort og godt arbejde. Det skal dog ikke glemmes, at hans trofaste hustru har været en meget betydelig støtte og draget sin del af læsset. De forskellige hverv, han havde, mødførte, at han ofte måtte ud på rejse, og når
han var hjemme, sad han en del af tiden ved sit skrivebord, og da måtte Ellen, der aldrig sparede sig, undertiden tage ledelsen i sin hånd, så driftenkunde gå sin vante gang. Hun døde i 1917, hendes mand overlevede hende i 7 år, idet han
døde i 1924

Han blev døbt den 13. april 1846, og faddere ved dåben var gårdmand Jørgen sørensen og hustru og pigen Maren Rasmusdatter, alle af Kjersing, gårdmand Sørensen, Torrup, samt ungkarl Jens Sørensen, BrixbølI sin ungdom tilbragte Søren Peter
Willadsen 2 Vintre på den grundtvigske højskole i Askov, og her modtog han en lære og en vækkelse, der prægede livet igennem. Efter at højskoleopholdet var afsluttet, kom han senere i med mænd og kammerater, han på skolen havde lært at
kende, og som indvirkede på ham i politisk, religiøs og folkelig retning. Ved giftermålet overtog han sin fødegård, der var på 200 tdr. land, og stod nu velrustet til at begynde sin manddomsgerning. Opgavernelod heller vente længe på sig Det
var i den tid, bønderne var begyndt at blive politiske vogne. Der var den gang nærmest kun 2 politiske partier, Højre og Venstre, men Højre var det dominerende parti i rigsdagen, fordi det havde flertal. nu ville Venstre prøve på at få
rollerne byttet om det kom herved til en kamp, hvorved der gik høje politiske bølger over hele landet. Der agiteredes, der hodtes møder, og der oprettedes grundlovsværneforeninger. For den her på egnen oprettede forening valgtes Søren Peter
Willadsen til formand, og han lå ikke på den lade side. Han var en ivrig agitator og havde nok sin lod og del i, at kredsen blev en så udpræget venstrekreds. Han var medstifter af og sad i bestyrelsen for adskillige institutioner med social
e formål. I 12 år var han formand for Bryndum V. Nebel Sogneråd, og han udførte sit arbejde punktligt og samvittigheds fuldt. 1879-80 flyttede han gården ud i heden og byggede den både solid og rummelig.
Heden er for længst opdyrket, og gården ligger nu midt i ager marken omgivet af en 3 tdr. land stor plantage mod Vest og nord og en stor smuk have mod syd.
Der er her udført et stort og godt arbejde. Det skal dog ikke glemmes, at hans trofaste hustru har været ham en meget betydelig støtte og draget sin del læsset.
De forskellige offentlige hverv, han havde, medførte, at han ofte måtte ud på rejse, og når han Var hjemme, sad han en del af tiden ved sit skrivebord, og da måtte Ellen, der aldrig sparede sig, undertiden tage ledelsen i sin hånd, så
driften kunne gå sin vante gang. Solobakkegård blev i 1911 afhændet til sønnen Olav Holger Willadsen.

Emne:

Din email (for svar):

Tekst:

Vedhæftning:

Send