Gårdejer Peder Gyde Pedersen, født den 19 februar 1862 i Boldesager, fortæller.
Vi var i mit Barndomshjem 7 Søskende. - Til Gården var der 70 tønder Land. Besætningen var 8 Køer 8 Ungkreaturer og 2 Heste.
Jeg har hele min tid været hjemme, det vil sige, ikke været ude at tjene, - jeg har kun en Vinter været på Højskole.
Da mit Barndomshjem lå lige i Skellet til Esbjerg oplevede jeg det første Havnebyggeri, og husker det første Hus der blev bygget, - som blev Begyndelsen til storbyen Esbjerg.
Jeg husker også, at de to første Jordhuse blev bygget og beboet. - Husene lå hvor Brandstationen i Havnegade ligger.
Jordhusene på Bavnehøj blev bygget lidt senere, hvori familierne Peder Holm, With og Schnach boede. Jeg har leget med Børnene fra Jordhusene, og været inde hos dem og spist Pandekager. -Var Mændene i Jordhusene dygtige Stenhuggere og
Havnearbejdere, så var deres Koner ikke mindre dygtige i deres Hjem, hvor der altid var rent og pænt med Blomster i Vinduerne.
I Årene fra jeg var 15 til 20 år, var jeg bestemte Dage om Ugen ansat som fast Kreaturtrækker hos Konsul Breinholt. - Kreaturerne kom i Vognladninger med toget til Esbjerg Banegård, som den Gang lå ved Exnersgade, - derfra trak vi så
Kreaturerne ned på Havnen, hvor de blev indskibet og sejlet til England.
Breinholt ville have mig i fast tjeneste, -jeg skulle da foruden at hjælpe ved kreatureksporten, passe hans lille landbrug, hvor han havde en Hest og lidt andet dyrehold, - det ville jeg gerne men min fader ville have mig hjemme på Gårde
n det meste af Tiden. I Påsken 1884 var jeg hjemme på Orlov som Soldat. - Fader havde da en Hilsen fra Breinholt om at komme ind på Kontoret, da han gerne Ville sige god Dag til mig.
Jeg -var de år jeg var Trækker blevet godt kendt med Breinholt og kommet meget på De forenedes Kontor, som lå hvor nu Fanøhus ligger, jeg var da ofte Bud fra Kontoret til Banegården, på den Måde kendte jeg de forskellige Personer, både
på De forenede Dampskibs Kontor, og på Breinholt Kontor, og da jeg vidste at Breinholt kunne lide mig, ville jeg selvfølgelig gerne ind på hans Kontor, for at hilse på ham, - og det blev for mig en stor Oplevelse. - Breinholt spurgte mi
g i Samtalens Løb om eg ikke ville prøve at tale i Telefonen som netop lige var installeret - Jeg stod i Breinholt Kontor i Havnegade og talte med De forenedes Kontor På Havnen, hvor jeg særlig kendte Kontorist Jacobsen. - Det var noget en
estående for mig, at tale Danmarks første Te1efonan1æg.
I 1886 den 5 november blev jeg gift med Edel f. Gregersen fra Forum, - men først i 1889 fik, jeg Skøde på min Fødegård. - Af Arealet til Gården havde min Søster Kirstine fået 5 tønder Land da hun blev gift.
I de kommende år kom jeg til at beskæftige mig med adskillige offentlige Hverv.
I Flæng kan nævnes nogle af de forskellige Hverv som jeg fik tildelt.
Jeg var Medlem af Sognerådet i Perioden fra 1894 til 1898 det sidste samlede Sogneråd i Jerne kommune, Esbjerg blev derefter udskilt som Købstad.
Jeg har siddet i Skolekommissionen, samt Hjælpekassen og Menighedsrådet.
Formand for Børneværnet i 18 år, og Sognefoged i 16 år - I 50 år var Jeg Jordboniteringsmand, og Forligsmægler i Retssager i 24 år,
Jeg var medstifter af Esbjerg Andelsmejeri, samt Medlem af Bestyrelsen. - Jeg skulle den 10 december 1888 have kørt det første Læs Mælk til Mejeriet, - men jeg måtte have en anden til at køre, - da min Kone fødte en Datter, og jeg måtte
afsted efter Jordemoderen.
I mange år var jeg Medlem af Bestyrelsen for Ribe Amts Plejehjemsforening og i 12 år Formand for Nævningeudvalget,
I Perioden da gården var bedst Drift, havde jeg på de 65 Tønder Land 12 a 14 Køer, og ligeså mange Ungkreaturer og 3 Heste.
Allerede i 1895 begyndte jeg at sælge forskellige Jordstykke: til Byggegrunde.
I 1900 solgte jeg 12 Tønder Land til Statsbanerne, som blev eksproprieret. - Jeg lejede derefter de 12 Tønder Land af Statsbanerne, og havde det i adskillige år for 150 Kroner i årlig Leje.
Gården er nu udstykket, således, at jeg kun har Bygningerne og 2 ½ Hektar Toft og Have.
I august 1956.
T. Krage1und
Barndomsminder
Gårdejer Peder Gyde Pedersen. Boldesager, født den 19 februar 1862 i Boldesager fortæller.
Gyde Pedersen er trods sine 95 år endnu åndsfrisk og kan fortælle Barndomsminder fra den tid da han bar en lille Dreng.
Han fortæller, - Min Faders Navn var Peder Gydesen, som døde da jeg var 2 år, - Moder blev senere gift med Johannes Christensen
Hos søren Peder Hansen i Spangsbjerg skulle der ske en glædelig Begivenhed (en Barnefødsel) og Konen havde aftalt med (min Moder) Mette Marie Christensen om, at komme tilstede for at gå til hånde ved Fødslen, - og så havde (min
Stedfader) Johannes Christensen lovet at køre efter lægen i Varde hvis det blev nødvendig.
Søren Peder Hansen i Spangsbjerg kunne selv hente Jordemoderen, - men skulle der hentes Læge, kunne han ikke da han kørte med Stude.
Det ventede skete netop den Dag da Boldesagerfolkene var bedt til Opskjøwer hos Peder Bastians.
Om Eftermiddagen kom der Bud efter Mette Marie Christensen og så måtte Johannes Christensen selv gå til Gilde, - men hen på Aftenen kom der Bud, at det måtte hentes Læge
Johannes Christensen kom af Sted, - og samtidig gik der Bud til Laust Jørgensen i Vognsbøl, om at køre imod og tage Lægen i Forum ved "Hop aap" (den Gang en Smugkro)
Alt skete som planlagt, - da Lægen kom gik Fødslen godt.
Gyde Pedersen tilføjer.
Tænker vi os i Dag tilbage til den Tid, - ser vi hvad der kunne overkommes, - ved at løbe og gå, samt med Hestevogn,
Boldesager i januar 1957, T. Kragelund.
Gårdejer Peder Gyde Pedersen Boldesager bliver lørdag den 19 februar 95 år.
Peder Gyde Pedersen har hele sin Tid været i barndomshjemmet med Undtagelse af en Vinter på Højskole. I Hjemmet var der nok at tage fat på, da der til Gården var 70 Land.
Gården lå lige ved Skellet til Esbjerg Jorden, og som Følge af den nære Beliggenhed oplevede han den første Begyndelse til Esbjerg Havns Tilblivelse. Han husker de første Jordhuse som blev bygget eller gravet der hvor "brandstationen nu
findes, og ligeledes Jordhusene på Bavnehøj hvor With og Schnach boede. Jeg har siger Peder Gyde Pedersen leget med Børnene fra Jordhusene og været inde hos dem og spist Pandekager. - Var Mændene dygtige Sten huggere og Havnearbejdere, så
var deres Koner ikke mindre dygtige i deres Hjem, hvor der altid var rent og pænt, og med Blomster Vinduerne.
I Årene fra Gyde Pedersen var 15 til 20, var han bestemte Dage fast Kreaturtrækker hos Konsul Breinholt. Kreaturerne kom i Vognladninger med Toget til Esbjerg Banegård, som den Gang lå ved Exneregade. derfra blev Kreaturerne i Reb ført ne
d på Havnen, hvor de blev indskibet til England.
Breinholt ville en Gang have Peder Gyde Pedersen i fast Tjeneste for et år, foruden at hjælpe ved Kreaturerne skulle han da passe Breinho1ts lille Landbrug, men det ville Gyde Pedersens fader Ikke give Lov til, da der var mere end Arbejd
e nok hjemme på Gaarden.
Peder Gyde Pedersen fortæller en Oplevelse under sin Soldatertjeneste.
I Påsken 1884 var jeg hjemme på Orlov. Fader havde da en Hilsen til mig fra Breinholt, at han nok ville hilse på mig når Jeg en Gang kom hjem på Orlov.
Jeg ville gerne hilse på Breinholt, samt tale med de forskellige på Kontoret, som Jeg var godt kendt med, fra de mange år jeg kom der som Trækker med kreaturerne til Havnen.
I Samtalens Løb med Breinholt, spurgte han om jeg ikke havde Lyst at tale i Telefonen som lige var installeret. Jeg stod i Breinholts Kontor Havnegade og talte med kontorist Jacobsen på Det forenedes Kontor. Det var en enestående Oplevels
e for mig at tale Denmarks første telefonanlæg.
I 1886 blev Peder Gyde Pedersen gift med Edel Gregersen fra Forum, og en tid efter fik de overdraget Føde Gaarden i Boldegager.
I de kommende år blev der hurtig kaldt på Peder Gyde Pedersens Arbejdskraft i den offentlige Tjeneste, af de mest betydelige hverv kan nævnes. I Perioden 1894 - 1898 Medlem af den samlede Sogneråd i Jerne. Esbjerg blev derefter skilt ud.
Var Medlem af Skolekommissionen, Hjælpekassen, Menighedsrådet og i 18 år Formand for Børneværnet samt i 16 år Sognefoged.
i 50 år Jordboniteringsmand, og Forligsmand i Retssager 24 år.
I Landbrugets Foreningsliv og Sammenslutninger har Gyde Pedersen også Lagt et stort Arbejde, bl.a. ved Oprettelsen af Esbjerg Andelsmejeri I 1888, han skulle have kørt det første læs mælk til Mejeriet, det blev forhindret derved at der
Hjemmet fødtes en
Datter.
I mange År var Gyde Pedersen Medlem af Bestyrelsen for Ribe Amts Plejehjemsforening, og i 12 år Formand for Nævningeudvalget. Det meget Arbejde uden for Hjemmet tog ikke så lidt Tid, dog ikke alt. Gyde Pedersen glemte ikke Gårdens Drift o
g Forpligtelserne som en god Mand og Fader Hjemmet for Hustru og Børn, ledes at der levedes et rigt og godt Hjemliv.
I de senere år har Kræfterne og Helbredet svigtet, det er da til stor Glade og Hjælp at en Datter tager sig så kærlig og Omsorgsfuld af han og styrer Hjemmet.
