Hans Olufsen blev født i Veldbæk og døde omkring 1698 i Strandby, hvor han efter matriklen 1688 var fæster af en gård på 5- 7- 1- 2 tdr. hartkorn ejet af kronen.
Han var gift med Johanne Jensdatter, der er født i Strandby på den gård, som de overtog efter hendes forældre. Iflg. matriklen 1664 havde Jens Hansen gården i Strandby i fæste, men 1668 fik Hans Olufs en et arveafkald fra 3 af Jens Hanse
n og Maren Søfrensdatters børn. Johanne er nok den fjerde arving, som så sammen med sin mand, Hans Olufsen, arvede fæstet efter hendes forældre.
Johanne må være død senest 1698, for den 23. marts dette år fik Peder Christensen, der er født i Spangsbjerg og bror til Hans Christensen Spangsberg, arveafkald fra børnene efter "deres kære, nu salig afgangne forældre, Hans Olufsen og
Johanne Jensdatter, som boede og døde i Strandby". De kalder Peder Christensen "vores svoger" Det kan vel kun tydes derhen, at han har været gift med en af døtrene og fået gården med hende.
Men allerede 9.oktober 1698 blev han gift med en Anne Jensdatter fra Uglvig, så det første ægteskab har været af kort varighed.
Ved at sammenholde kirkebog og arveafkald er der fundet frem til 9 børn, men rækkefølgen er uvis.
1) Maren Hansdatter født ca.1667, død 1753 i Vognsbøl, gift med Mads Hansen født ca. 1660, død 1742 i Vognsbøl.
2) Hans Hansen.
3) Mads Hansen.
4) Jens Hansen født 1678.
5) Dorthe Hansdatter født 1680, død før 1698.
6) Apelone Hansdatter død før 1705.
7) Anne Hansdatter født 1683.
8) Oluf Hansen født 1686.
9) Johanne Hansdatter gift med Anders Lauridsen, Fourfeld .
Under oprettelsen af den nationale rytterhær i 1670 blev det først bestemt at lade bønderne selv være ryttere eller stille en rytter for hver 8 tdr. hartkorn, som tilhørte kronen, og efter bøndernes opstand under Grevefejden 1534- 36
havde kronen konfiskeret det meste af bøndernes gods i Jerne sogn. Denne ordning blev ændret 1680 således, at sognene blev inddelt i ryttergårde. I Jerne sogn kom der til at bo 9 ryttere, 1 korporal og 1 løjtnant. Bønderne skulle underholde
dette militær med bl.a. foder til hestene og husly til rytterne. Hvor kongen ikke ejede gods nok, fik sognene ordre til at slå sig sammen 2 og 2 og underholde en rytter.
I Strandby ejede kongen på den tid Hans Olufsens gård, som da blev udlagt til ryttergård.
Da der i 1686 blev foretaget syn over ryttergodset, blev der i ryttergodsjordebogen noteret følgende om Hans Olufsens gård:
Stuehus 15 fag, lade 15 fag, nok lade og fehus lb fag , et fehus 11 fag, deraf en del omblæst, mangler 10 stolper, 4 bjelker, 6 sparrer. Husene, som er omblæst, har ihjelslagen 2 beater, derforre igen til hjelp bevilges en plovhest. Bru
get temmelig. Mens manden formedelst foranførte samt misvekståringer ikun af ringe tilstand, dog flitting og formodentlig han igen kan opkomme.
Om avlingen oplyses, at der kan sås årlig 5 tdr. rug, 2t tdr. byg, 7 tdr. havre. Besætningen består af 4 bester, 4 kiør, 2 stude, 2 quier, 2 kalf, 6 får, 1 svin og 1 bistok.