Peder Sørensen var fæster på Esbjerggård i Jerne sogn, hvor han døde omkring 1690.
Han var gift med 229. Dorthe Christensdatter, der var enke efter Niels Hansen, som døde på Esbjerggård 1654. Hun er født i begyndelsen af 1600- tallet, muligvis i Sjelborg, idet hendes far, Christen Pedersen, flyttede fra Sjelborg til Risb
øl i Slavs herred allerede 1621. Hun er vistnok død i begyndelsen af 1700- årene, men hverken hendes eller Peder Sørensens død har det været muligt at finde i kirkebogen, der er mangelfuld for denne periode. Peder Sørensen er måske søn
af den Søren Jensen, der 1615 måtte flytte fra Esbjerggård, fordi den skulle bruges som kaptajnsgård for den officer, der havde kommandoen over egnens landmilits. Han ejede gårdens bygninger og fik 300 rdl. i erstatning for dem. Det vides
ikke, hvor han flyttede hen, men i skødet på Spangsbjerggård 1625 nævnes en Søren Jensen som fæster på halvdelen af gården, så det er muligvis ham. I hvert fald ejede Peder Sørensen et bol ved Spangsbjerg mølle. Det blev solgt 1710 til
pastor Maturin Castensen i Jerne.
Den 29. okt. 1659 var der skifte efter Peder Sørensens stedsøn, sal. Christen Nielsen. Han efterlod sig 45 Sletdaler, der blev delt i 22 søsterlodder, hvoraf hver af brødrene fik to, mens søstrene efter sædvane måtte nøjes med en. Den
17. april 1660 begærede Peder Sørensen Esbjerggårdens bygninger synet og vurderet. De blev sat til 30 sldl. 2 mark. Det lyder nærmest som om, gården har været en ruin, men den lave vurdering skyldes vel, at gården har lidt under
svenskekrigen. Der er i hvert fald langt til de 300 rdl., som den blev sat til i 1615.
Den 24. nov. 1665 "fragår og opsiger" Peder Sørensen på sin hustrus vegne arv og gæld efter hendes bror, Søfren Christensen Risbøl, som boede og døde i Nygård ved Ribe.
I et ekstraskatteregnskab 1678 nævnes på Esbjerggård Peder Sørensen og hustru, 1 søn, 1 tjenestepige, · 3 heste, 1 fole, 6 køer, 2 stude, 8 ungnød, 38 får og lam og 3 bistokke, hvoraf der skulle betales 4 rd1. 5 mk. 12 sk. Peder Sørensen
døde som nævnt omkring 1690, men allerede en halv snes år før havde han optaget sønnen Christen Pedersen som medfæster. Der var vistnok en søn mere, Niels Pedersen, der 1676 optræder på egne og Christen Pedersens vegne i forbindelse med
et arveafkald. Han må så være den ældste af de to og opkaldt efter moderens første mand, Niels Hansen.
Dorthe Christensdatter levede stadig 1694, for dette år nævnes hun i tingbogen i anledning af, at hun er vidne i en sag om korntienden på Sønderris. Men da det var mere end 40 år Siden, hun boede der, kunne hun kun huske, at de betalte 1
2 tdr. korn til præsten, kongen og kirken, men ikke hvem der modtog kongens og kirkens anpart. Efter matriklen 1664 ejedes Esbjerggård af kronen, og dens hartkorn udgjorde 9- 2- 0- 0 tdr. 1680 blev gården udlagt til ryttergods, dvs. at de
n sammen med andre gårde på egnen skulle stille en rytter og underholde ham. l 1688-matrik1en er Esbjerggårdens hartkorn forhøjet til 10- 4- 3- 2 tdr.
Da der i 1686 blev foretaget syn over ryttergodset, hed det om de to fæstere på Esbjerggård:
"Kan så 10 tdr.:rug, 4i skp. byg, 10 tdr. havre. Avl befundet : 50 trv. rug å 2 skp., 30 trv. byg å 3 skp., 40 trv. havre å 5 skp., 6 læs hø. Har 4 bæster, 1 føl, 4 køer, 2 stude, 4 ungnød, 3 kalve, 12 får, 1 svin, 2 bistokke.
Bygninger : Stuehus 18 fag, lade 18 fag, lade og stald 16 fag, fæhus 11 fag. Mangler 18 stolper, 6 spær, 3 bjælker. Bruget god, og bønderne begge ved magt"
1696 var stuehuset i fag kortere, og der var bygget en lille vognpor t på 4 fag til den ene længe.
Sådan lå gården endnu i 1820 med de 3 længer sammenbyggede og indkørsel til gården i det nordvestre hjørne. Kor t tid efter blev halvdelen af går den flyttet lidt længere nordpå.
Den oprindelige Esbjerggård, gammelgården, blev nedrevet 1874 og flyttedes til Nygårdsvej. Gammelgården lå i Exnersgade over for banegården.
Dorthe Christensdatter havde 8 børn fra sit tidligere ægteskab med Niels Hansen. Med Peder Sørensen havde hun vistnok 2 sønner :
1) Niels Pedersen.
2) Christen Pedersen født ca. 1661, død 1741 i Esbjerg, gift ca. 1685 med Anne Christensdatter født ca. 1666 i Veldbæk, død 1737 i Esbjerg.
I sommer en 1691 var der en strid mellem Sneum, Allerup og Tjæreborg om retten til græsning og tørvegravning på et hede- og moseområde. På tinget fremstod "Peder Sørensen i Eisberg, som vandt, at ungefær for 37 år siden tjente han 2 år i
Tjæreborg. Da i desmidlertid så han, at 2 hyrder fra Tjæreborg og 1 fra Allerup lå ved Valdemarshøj ved middagstider, mens begge byers fremon holdt sig i vaden og lå der omkring ved, men siden Valdemarshede og ager er komne i proces har
hørt af mumme snack, at det l å til Tjæreborg".