Lidt om Lunde Vandmølle i Skads Sogn, og den gamle Møller. Hans Jensen.
Hans Jensen, Lunde Møllegård, født i 1868 blev den 25 marts 1953, 85 År.
Den høde Alder har Ikke i stærk Grad præget Hana Jensen, rask og spændstig færdes han næsten som altid.
Hans Jensen følger godt ned i Tidens og Dagens Spørgsmål, og det er altid en »fornøjelse at tale mad ham, - der må straks tilføjede at han har en god Hukommelse, og kan fortælle om en svunden tid, da alt var helt anderledes end det vi
oplever vor tid
Hans Jensens Barndom og første Ungdom gik i Hjemmet med Arbejde ved Mølleri og landbrug. - Han sprang dog fra, som man siger, og arbejdede i 7 År som Mejerist.
Imidlertid blev der kaldt på ham fra Hjemmet, at nu måtte han tage stilling til Spørgsmålet, - enten fortsætte ude, eller komme hjem for at overtage gården og møllen.
I 1898 modtog Hans Jensen Skøde på ejendommen og Møllen, og i 1899 gift med Karen født Nielsen fra Gildbjerg i Hejnsvig Sogn.
Hans Jensen og Karen tog fat med frisk Mod. Økonomisk var det ikke let, - mange vanskeligheder og Uheld Stødte til. - Men ved Sammenhold og godt Mod gik til den rigtige Side for Hjemmet i den gamle historiske mølle og Møllegård,
Mange kender Ikke Lunde i Skads Sogn fordi Byen ligger mellem to asfalterede Landeveje, Lunde er et af vort Lande gamle Bosteder. Navnet Lunde er udledt af fortidens gamle Skove der en Gang dækkede det meste af vort Land, og endnu findes d
er i Lunde Rester af Skovene, De tre ældste et gårdene i Lunde har hvert et Stykke af Egelunden,
Det er et smukt Syn Sommertiden, at gøre et lille Ophold i
Lunde, og se den gamle Oldtidsrest at Egeskoven - mellem træerne findes den rigtig gamle Skovflora og Kaprifolie rankerne klatrer fra Træ til Træ og danner et helt Vildnis.
Til Møllegården var der også i sin Tid et Stykke af Lunden Hans Jensen bliver helt højtidelig stemt når han fortæller om de gamle Egetræer.
I Christian den femtes Matrikal af 1688 er Lunde anført med 3 Gårde. - Møllen omtales ikke fordi den først blev anlagt i Begyndelsen af 1800 Tallet.
Møllen blev fra Begyndelsen anlagt so Stampemølle, - senere betydelig udvidet, - dvs. bygget Møllehus og stort Vandhjul. - Da Møllen var på højeste, havde den 2 Grov kværne, Pille kværn og Boghvedekværn samt Sigte. - Møllen var
specialiseret i fremstilling af Bygmel. - Kunderne kom langvejs fra for at blive godt betjent.
Den Store forandring der skete, - da der dannedes Sammenslutninger om Oprettelse af Brugsforeninger med Kornhandel, det førte med sig at det blev dår11g som næringsvej at drive den gamle Møllenæring.
Lunde Mølles store Vandhjul med 7 Alens Diameter var en Overfaldshjul og derfor havde den forholdsvis lille Vandmængde en meget stor Kraft til at drive Møllekværnene.
Som anført det stærkt tilbage for Mølleriet, og det ramte selvfølgelig også Lunde Mølle. - I 1920 drejede vandhjulet kværne
for sidste gang. - Det eneste der er tilbage er den lille kønne Møllesø der ligger og smiler mellem Bakkerne og de høje træer.
Hans Jensen fortæller Barndomsminder.
Torshøj ligger på Lunde Bys Mark, og i dens Nærhed havde Vi ager mark, hvor Jeg passede Køerne.
En Dag Jeg trak med køerne efter Marken ved Torshøj, lagde jeg mærke til at der hele Vejen hjemmefra lå Halmstrå, - jeg kunde ikke forstå hvad det skulde betyde, - da jeg nåede i Nærheden af højen, så jeg at der hang tøj på de små
forkrøblede Egetræer på Vest siden ar højen.
Hjemkommen fortalte Jeg om de tabte Halmstrå og det meget tøj jeg havde set på Tornhøj.
Alt imens jeg fortalte det, kom moder grædende ind udefra og sagde at alt hendes vasketøj var stjålet
Da jeg senere på Dagen skulde ud Marken for at flytte køerne, gik Jeg til højen for at se på Tøjet, som var både slidt og beskidt, og aldrig hverken før Aller efter har jeg set så mange Lus, som der sad på et Stykke af Tøjet. - Solen
havde allerede virket tørrende på de utallige små Dyr.
Hjemkommen fortalte jeg fader hvad jeg havde set, og føjede til, - Jens Dusks Trøje kender jeg, den hængte også på et af træerne.
Om Aftenen da jeg hentede køerne, sad der otte mænd og kvinder på Sydsiden af Tornhø og talte sammen.
Fader havde i Dagene Løb bestemt at Tornhøj ikke skulde være Opholdsated for den Slags Folk. - Vores Vasketøj kunde Ikke fåes
tilbage, - men jage dem fra Høen, måtte dog kunde lade sig gøre.
Samme Aften stod Fader, min ældste Broder, Morten Tobiassen og Laust Forpagter fra Briksbø1, samt en Del flere, bevæbnet med Bøsser, Fork og Spader, og så drog de af Sted til Torshøj.
Det gjalt nu Rakkerne der kulde drives bort fra Torshøj.
Ankommen til højen var den tom, der var kun halmen tilbage som natten før var stjålen i vores lade
Tiggere hørte i min Barndom til det selvfølgelige, og kunde være en daglig begivenhed, dog mest op til Julen.
Heden var disse frie Menneskers sikre og rolige Hjem. Enkelte familier, hvis man kan sige således, boede eller levede ogsaa i nærheden af beboede Steder og helst ved den tids Landeveje.
Saaledes husker jeg at Jens Dusk, boede sammen med en Kvinde på Heden et Stykke nord for Korskroen, - Huset var bysget af Hedetørv og Ratter med på til Tag.
Jens Dusk gik på Dagløndsarbejde i Høst og Slæt, og sommetider tog han tærskearbejde om Vinteren. I længere tid tog han bort og gik på tiggeri.
Ligeledes på Heden Nord for Øllufvad kro var der ligeledes et tørvehus (Jordhus) her boede Skoratensfejeren sammen med kone og Børn.
Skorstenafejeren kom hvert Forår og Efterår til alle gårdene og huse i Omegnen for at feje Skorstenene. - hver gang han var hos os, gav Moder ham altid et Rugbrød med hjem til konen og Børnene.
Jeg var flere gange gående over til Skorstensfejerens for at faa ham til at komne en bestemt Dag.
Jeg var meget optaget af at se dette Jordhus, og dertil kom at der Omkring Huset sprang et Utal af Kaniner.
Hjemkommen sagde Jeg til moder. - tror du ikke at Skorstenefejeren. lever mest at kaniner, for Jeg tror der var over 100 der sprang rundt omkring Huset, jeg mener Jordhytten.
Hvor mange Børn Skorstensfejerens havde ved jeg Ikke. - En Dreng jeg har kendt, - ham gik det godt, - var godt lidt i sine tjenester os blev en dygtig Mand.
I Tradsborg lå der et fattighus, og i dette boede der 4 Kvinder der alle gik på tiggeri. - Hvert År til Jul, kom de altid ind til Moder som var god mod de fattige.
Den ene af konerne kaldtes altid 7-6 - Da hun døde og blev begravet på Sneum kirkegård, - blev der sagt, at der aldrig var begravet så mange på en Dag, - nemlig 13 - Konen kaldte 7-6
Folkevittigheden er jo altid parat.
Menneskeskæbner var så forskellige dengang som nu, og lad mig tilføje, nu som den gang - men på en hel anden Måde
05-03-1953
Lunde Møllegård.
med Møllesøen i Forgrunden.
Lunde Møllesø ligger omgivet af høje Skrænter og store Træer.