Rentier Poul Andreas Rasksen, født den 22 april 1874 i Gjesing fortæller.
Vi var i mit Barndomshjem to Sønner. Jeg har hele min tid været hjemme, - det var min Fader som ikke ville undvære mig. Jeg var også glad for at være hjemme da min Fader var meget god imod mig og talte med mig om alt og var der noget jeg
særlig ønskede sagde han aldrig Nej.
Jeg tænker her på noget bestemt - I min første Ungdom drog der Handelsmænd i Vintertiden omkring på Gårdene og opkøbte Ungkreaturer som skulle sælges til forårs græsningen.
Handelsmændene kom også til os og havde da ofte fået adskillige Lidkøb - og så fortalte de vidt og bredt om hvem de havde købt Græskreaturer hos , - og føjede flere Steder til. Vi gjorde der en god Handel for han (Manden) forstår ikke at
taksere sine Kreaturer, - og så lo Handelsmændene.
Jeg var ung den Gang og ville gerne være i Nærheden for at høre hvad de snakkede om. Jeg husker tydelig at jeg i mit stille Sind blev vred på Handelsmændene fordi de sådan gjorde Nar ad folk som de handlede med, - og jeg lovede mig selv
at jeg ville lære at taksere Baade Kreaturer og Heste.
Jeg tog af den Grund tit til Varde Marked for at studere Handelen og taksere Dyr. Da nogle År var gået spurgte jeg min fader om at få Penge til at købe enten et Par Kvier eller en Plag og det sagde Fader altid Ja til. Hjemkommen med hvad j
eg havde købt sagde han intet. Mine Dyr blev ligeså godt behandlet som vore egne, og så lærte jeg selv da et halvt eller helt år var gået om jeg havde gjort en god eller dårlig Handel.
En Vinter var jeg på Vejstrup Højskole hos Forstander Jans Lund.
Som Soldat lå Jeg i København i 1,5 år som Trankonstabel, og det er den tid når jeg tænker tilbage, den mest værdiløse som jeg har. oplevet. - Da skolen var forbi må Resten af tiden betragtes som Driverliv Baade for Soldater og
Befalingsmand. - Tænk sig at vi, en hel Mængde voksne Mænd blev sat til at samle Halmstrå op på Ridebanen.
Den eneste virkelige Fornøjelse vi- havde var, når vi var så heldige at komme med nogle Befalingsmænd på Rekognoscering i forskellige Retninger på Sjælland. Hestene var godt trænet og kunne holde til et langt Ridt og vi kunne også. Hen
mod Aften skulle Befalingsmændene have noget at spise og gik ind på et godt Madsted som de kendte, menige blev pænt behandlet af vore Officerer når vi sådan var ude. Efter at de Herrer havde spist fik vi Lov til at komme ind for at spise
Levningerne.
Tiden skulle nemlig trækkes ud således at Officererne kunne få overarbejdspenge, og derfor kom vi sent hjem.
Jeg var glad da jeg atter kom hjem og der tage fat på noget Nyttig I 1902 overtog jeg min Fødegård med et Areal på 90 Tønder Land deraf 15 Hede og Morads. Jeg skulle betale 18.000 Kroner for gården.
Samme år blev jeg gift med Frøken Kjestine Jensen fra Bryndum. Hun er født den 4 april 1878.
Vi har naturligvis ligesom andre ved Landbruget kendt Baade den ene og den anden i økonomisk Henseende.
Vi har opdraget 5 Børn. Vor ældste Søn rejste til Amerika hvor han en Tid efter døde.
Det er over 20 år siden vi overdrog Gaarden til en Søn. Vi købte et Hus og flyttede hjemmefra. Jeg har altid syntes at de unge selv skal leve deres Liv, - uden at de gamle til enhver Tid hænger over dem som tilskuere til deres Handlinger.
Vi har befundet os godt i vort lille Hjem, Jeg har nu et Par Grisesøer som jeg går og pudsler med, så min går godt.
Vor Datter Marie Rasksen født den 16 november 1906. Hun kom meget tidlig ud at tjene. - Vi trængte til en fuldvoksen Pige for at få Arbejdet gjort, - og mente at vor Datter kunne få Plads hvor der var mindre strengt Arbejde end hjemme.
Hun fortsatte med at tjene, men blev så ked af det og flyttede hjem til os, - ikke for at gå og drive, - Nej, hun købte ½ tønde Land her lige op til vort Hjem og der begyndte hun at drive Hønseri, som dog med tiden er blevet noget mindr
e på Grund af Smitte i Hønsehuset. - Nu slår hun på mage Kiler, køber kyllinger tidlig om foråret til Æglægning, Hun køber Ænder og Gæs til fed ning -og har 5 Grisesøer, samt to lange Huse med Minch. Hun har på den Maade nok at bestille
fra Morgen til Aften. og vi har Glæde af at have hende hjemme.
-----------------------
Jensen måtte ligesom alle andre Piger den Gang ud at tjene, der var ikke andet for en Pige at komme til.
Kjesten Jensen tjente i forskellige Hjem og lærte hvert Sted noget som hun senere havde Nytte af, - på den Maade var hun godt rustet til at overtage styrelsen som Husmoder i en større Gaardmands brug da hun i 1902 blev gift med Poul Raskse
n.
Fru Kjestine Rasksen har været en betydelig Støtte for sin Mand og en god Moder for Hjemmets 5 Børn.
Gjessing den 1 August 1957
T Kragelund.
Bryndum Sogns sparekasse
Poul Andreas Rasksen, født den 22 april 1874 Gjesing, fortæller.
Jeg kan ikke fortælle enkelhede om Sparekassens Oprettelse. Jeg ved kun at lærer Lønne var med ved Starten og måske var den der bar Tanken frem. De mænd der gik sammen og oprettede Sparekassen som i en Dal År gik meget godt var Jens
Gammelby Jensen, Eskild Thuesen og min Fader Niels Rasksen fra Gjessing, samt Søren Eskildsen fra Bryndumdam og Sognefoged Hans Sørensen og Rasmus Nielsen fra Bryndum, Mads Hansen fra Forum og en Mand fra Astrup hvis Navn Jeg ikke husker.
Lærer Lønne var Regnskabsfører. Han havde ikke særlig Evne for at vurdere Mennesker eller Sikkerhed for Lånene men det var Jo heller ikke hans Opgave i Sparekassen. at Sparekassen som anført havde gået godt en Del År kom der ret
pludseligt en krise og Lånerne kunne nu ikke betale Renter og slet ikke Afdrag på deres Lån - og det blev galt at det på et tidspunkt så ud til at Sparekassen måtte lukke. Sognefoged Hans Sørensen og Rasmus Nielsen kom en Dag gående på Vej til
Møde på Sparekassedag i Sparekassen. Jeg gik og pløjede Ikke så langt fra vor Gaard og de to Mænd kom ind over Marken til mig for at tale om Sparekassens vanskelige Stilling og om den store Skade, ja næsten ulykke det ville være for mange
hvis Sparekassen lukkede og Lånene skulle inddrives ad Rettens vej. De to mænd fødede til. "Nogle af os er for gamle til at fortsatte så nu er Tiden Inde til at unge træder til og kommer med i Bestyrelsen". De fortalte også at der var
fremsat Forslag on at hvert Medlem af Bestyrelsen skulle indbetale 600 Kroner, der skulle Stå som Garanti for de Renter og Afdrag på Lån som ikke var betalt.
Jeg sagde Ja, til Henstillingen og gik ind til Arbejdet i Bestyrelsen i Stedet for min Fader og indbetalt så 600 Kroner. Det samme gjorde Rasmus Nielsens søn.
Hvem der blev valgt ind i bestyrelsen Stedet for Sognefoged Hans Sørensen husker Jeg ikke. Hane Søn ville ikke indbetale de 600 Kroner og kom derfor ikke med. Der sagdes for ganske bestemt at det var hane kone der sagde Nej.
De af Bestyrelsen der blev siddende indbetalte også hver 600 Kroner som flere År stod på en særskilt Konto.
Jeg husker fra den første tid jeg var med at der kom flere af Låntagerne ind til mig og troværdig og reelt forklarede hvorledes de sad i det og at det var umuligt for dem at skaffe Penge, så de måtte have Henstand.
Jeg fik den Gang kendskab til adskillige Hjems vanskeligst økonomiske Forhold.
Tiden bedredes og efter nogle Aars Forløb begyndtes der at indkomme Afdrag på de skyldige Restancer, og så begyndte der en opadgående tid og Sparekassen gled atter Ind i en rolig og støt Gængse.
Vi der havde ind betalt 600 kroner fik vore Penge udbetalt da Restancerne af Lånene var betalt.
Det er i korte Træk hvad jeg ved om Sparekassen. Begyndelse og Vanskelighederne.
Sparekasserne første Forhandlingsprotokol hvor alle enkeltheder stod optegnet er brænd.
Gjesing den 1 august 1957
T. Tobiassen.
