Jørgen Thomsen Bruun (2119)

Jørgen Bruun var veteran fra 1864. Han og hans hustru, Mette Andersen overtog i 1869 en del af en forfalden gård, som hendes far, Anders Jensen havde ejet. Her lod Jørgen Bruun en ny gård opføre, som han kaldte Blaabjerggaard. Bygmestere
n var Jens Andersen, Mettes broder.

1869, årstallet står endnu på stuehusets vestgavl blev gårdens jordtilliggende delt, således at mine forældre Jørgen Bruun, 1837-1903, og Mette Andersen, 1843-1905 begge at Gjesing Vesterby, overtog den ene halvdel, og Frands Bruun,
1846-98, ved sit giftermål 1872 den anden halvdel, hvorfra atter 1893 udskiltes en ejendom til sønnen Thomas Bruun. Stamparcellen ejes nu af sønnesønnen Frands Bruun. Af mine forældres part var kun den sydligste og bedste del opdyrket. min ti
d var dog også den tyndmuldede Vestermark under plov, og besætningen var vokset fra et par køer til en halv snes med tilsvarende antal ungkreaturer og heste, får og svin. Men Blåbjerg og omgivende terræn var stadig lyngklædt.
Gennem de over 90 år, der er forløbet, siden Blåbjerggård blev opført 1869, har den kun haft to ejere, Jørgen og Anders Bruun, far og søn. I min drengetid, hvorom jeg har fortalt i Drengekår i Vestjylland under Landbrugskrisen, trykt i
Fra Ribe Amt 1958, påbegyndtes med udmærket resultat nivellering og overrisling af en del af Vesterkjær. Ellers var hedeopdyrkning og mergling de vigtigste opgaver i bedriften i den første generations tid. Den mere intensive driftsform med a
jle beholder og kunstgødning, kraftfodring og svineopdræt; mosekultur og roedyrkning; løsdrift og landbrugsmaskiner måtte vente til næste slægtled, der havde været på landbrugsskole og lod sig bære frem af andelsbevægelsen og
opgangstiden efter århundredskiftet.

Emne:

Din email (for svar):

Tekst:

Vedhæftning:

Send