Sønnen Jørn Lambert Madsen fortæller; "Min far Niels Otto Madsen voksede op sammen med sine 9 søskende i et hjem i Grimstrup ved Varde, der var præget af, at det var moderen, der påtog sig det væsentlige ansvar. Han kom ud at tjene som
niårig, og som følge heraf var hans opvækst og skolegang præget af mange ændringer.
Som ganske ung besluttede han - præget af sin egen barndom - at han ville klare sig godt og have en god familie. Han besluttede tidligt at tage afstand fra tobak, spiritus og kortspil. Fra han var 18 år til han som 29-årig giftede sig spar
ede han op, så han fik råd til at købe ejendommen på Søndermarken ved Varde. Den gav siden grundlaget for hans og familiens fremtid.
Som ung mand påtog han sig et stadig større ansvar på gårde i Jylland. På et vist tidspunkt undte han sig dog et vinterophold på Ryslinge Højskole. Her mødte han tidens tanker, og han fik i høj grad bedret på sin dårlige skolegang. Det
var også via højskolen han mødte Helga, og de kom siden til at tjene på samme gård, Vilhelmsdal på Sjælland.
I 1928 var han kommet så langt, at han kunne vælge sig et landbrug. Valget faldt på ejendommen på Søndermarken. Den lå der hvor hovedvejen fra Varde deler sig mod Esbjerg og Ribe. Der var navnlig to grunde til dette valg. Som noget
væsentligt var der det, at der på ejendommen var indlagt elektrisk lys. En anden og mindst ligeså væsentlig ting. På sin hjemegn kunne han skaffe sig kautionister og så ville Grimstrup Sparekasse, der kendte far og hans baggrund støtte ham.
Far var en utraditionel landmand. I modsætning til de fleste beboere på Søndermarken, havde han set mange forskellige driftsmetoder lige så mange steder i landet. Han fandt tidligt ud af, at hønsehold, som mange landmænd foragtede og
overlod til deres koner, kunne give et godt udbytte. Han indrettede et stort hønsehus og begyndte at producere æg. I nogle år solgte han daggamle kyllinger, som blev udruget på ejendommen. Som den første på Søndermarken fik han i 1939 en
malkemaskine, efter krigen købte han jord, udvidede og moderniserede udbygninger og stuehus. Han skiftede kvægbesætningen ud til en mere ydedygtige race 2 gange, og hen ad vejen moderniserede han maskinerne og markarbejdet.
De første år var barske. Kort efter overtagelsen kom den økonomiske krise over Danmark, senere kom krigsårene med afsavn og vanskeligheder. Besættelsen af Danmark blev i hjemmet betragtet som en overtagelse af selvstændighed og frihed.
Alligevel engagerede far sig ikke aktivt politisk. Han betragtede opgaven som familieforsørger som hovedmålet med sit virke, og med årene voksede børneflokken til 7, 5 piger og to drenge..
Medens mange dengang ikke tænkte ret meget på pigers uddannelse, havde et langt liv lært både Niels og Helga, at en uddannelse giver kvinder de største muligheder for et værdigt liv. Det lykkedes da også at give alle 5 døtre en god
uddannelse. De to sønner arbejdede først ved landbruget, men fik siden en anden uddannelse.
Ejendommen blev i 1976 solgt til Varde Kommune og jorden blev udlagt til industri. Niels boede herefter på Lupinvænget i Varde. Her passede han haven og hjalp Helga, der i sine sidste år måtte anvende kørestol på grund af leddegigt. I
1984 blev han enkemand og flyttede til Signesminde i Varde.
I sine sidste år havde Niels svært ved at godtage, at den del af hans lange liv, hvor andre havde været afhængig af hans hjælp, var forbi.
"
Ældste datter, Gerda Skovmand Madsen fortæller "
Erindringer om min far, Niels Otto Madsen.
Min erindring om min far knytter sig især til besættelsestiden. Jeg fyldte 10 år i 1940, og jeg husker den uro der var i årene forud for, hvad der ville/kunne ske. Jeg husker, at mine forældre drøftede Hitlers fremmarch, og at min mor på
en lidt piget måde ofte sagde: "Han er en grim mand". Jeg kendte hans portræt og så ofte på "den grimme mand", når der var billede af ham i "Vestkysten", vores daglige avis. Efter krigens udbrud var jeg glad for, at jeg var et barn, for
hvad skulle jeg gøre, hvis jeg ikke havde min far. Det er min fars holdninger, jeg husker.
Vi havde en nabo, der var medlem af DNSAP (Nazistpartiet), og han begyndte at besøge os hver søndag formiddag. Han fik kaffe ved køkkenbordet og sad og snakkede med far om DNSAP. Han forsøgte at få far til at tegne medlemskab. Jeg husker
det som en ynkelig situation for naboen, der sad der og plæderede for, at få far til at tegne medlemskab. Jeg kan huske, at mine forældre efter et besøg, måske det sidste, drøftede, hvad der kunne ske ved at skrive under på det der
linierede papir, han sad med. Men min far meldte sig aldrig ind.
Senere, da besættelsen trak i langdrag, blev der mulighed for at få arbejde hos tyskerne. Jeg tror, der kørte lastbiler til Oksbøl med mænd, der ville arbejde for dem. Det gav en ugeløn og vel sagtens også selskab og afveksling, fra det
ensomme arbejde som selvstændig landmand. De mest arbejdsføre landmænd, tog mod tilbuddet. Min far var bestemt også arbejdsfør, men han var først og fremmest landmand, var god til at holde sig selv i gang og savnede ikke selskab i det
daglige udover det, han havde med sin familie og med naboer ved samtaler i vejskellet. For ham var det vigtigste at passe sine dyr og sine marker.
I disse år havde vi får, som vi ikke slagtede, men vi klippede dem og leverede ulden til en kvinde, der kunne karte og spinde, og når ulden kom hjem i store garnnøgler, kendte vi også en kvinde, der på maskine strikkede strømper, som vi
alle blev forsynede med. De var slidstærke, men det kunne ikke undgås, der kom huller, og der var mange reparationer, da der ikke var mulighed for køb af nyt. Så når mine søskende var kommet i seng, sad far og mor ved køkkenbordet, far for
enden af køkkenbordet stoppende strømper. Mor havde symaskinen i gang og reparerede det, der skulle repareres på maskine eller med synåle. Far havde fra han var barn lært at skøtte sit eget tøj, og jeg kan endnu se de fine stopninger, han
lavede på sine strømper. De snakkede altid sammen, når de sad der og syslede.
Jeg tror nok, min far overtog en temmelig gammel gul nordbagge, da han fik gården. Klaus hed hesten, og vi var alle glade for den. Den var ret livlig, men stabil. Da han blev for gammel, trådte den anden hest til som førerhest og nok én ko
m til. De var ret vilde. Ved en fest for min far, fortalte en af talerne, at når far kørte op gennem Storegade i Varde til FDB for at hente foderstoffer i fjedervognen, sprang kvinderne på gaden ind i butikkerne af angst for det vilde ridt
. Vi var vant til, at min far havde ret livlige heste, og inderst inde var jeg da ret stolt af det.
Min far havde som ung drømt om at rejse til Amerika, som andre unge gjorde. Når han faldt lidt hen i drømmene ved middagsbordet, kunne han godt begynde at snakke om, hvordan det mon ville være gået ham. Min Mor bremsede ham med et: Niels
, børnene er her.
Vi havde jo ikke bil, ej heller telefon. Vi blev i alt 7 børn. Far skulle cykle ind efter jordemoderen, når mor skulle føde. Den situation, jeg husker bedst, var min yngste søsters fødsel i 1943, hvor vi havde undtagelsestilstand efter a
t politiet var blevet sat fra bestillingen den 29. august. Far måtte i en periode op til fødslen hver dag cykle op til Hotel Damkjær ved Nørrevold for at få et bevis hos tyskerne, så han kunne komme igennem afspærringen ved viadukten,
hvis fødslen indtraf om natten. Min søster blev født den 9. september efter at undtagelsestilstanden stoppede.
Min far var familiemenneske, han var stolt af sin smukke kone, og han sørgede for, at hun ikke blev sat til det ubehageligste arbejde i stald og mark, kun i de virkelig travle perioder hjalp hun til ude. Han sørgede også godt for os børn
. Om morgenen sørgede han for, at vores cykler var i orden, så vi kunne komme rettidig i skole. Han kendte også vejret, så han fortalte os altid, hvordan vejret ville blive, så vi havde sikret os med regntøj, hvis det så ud til regn,
eller trøjer, hvis det var koldt en sommermorgen.
Jeg husker, at han, da krigen sluttede, sagde til min mor: Vi må da håbe, der ikke kommer en krig igen i vores børns levetid."
Øvrige noter vedr. Niels Otto Madsens barndom; Forholdet til faderen Lambert Madsen var dårligt - så dårligt at da han som ca. 90 årig flyttede på plejehjem ønskede han ikke at få billeder af sine forældre hængt op, kun billeder af sin
hustru og svigerforældre.
Men Niels Otto Madsen tjente for Peder Astrup brændte dennes gård og Niels Ottos familiebilleder skulle efter sigende være gået til ved den lejlighed. Niels Ottos tjente i øvrigt også på en gård vedVester Skerninge samt var elev på
Ryslinge Højskole. Han var glad for Fyn, og ville gerne have haft en gård der, men kunne ikke få kautionister ved en fynsk bank. Derfor måtte han købe en gård ved hans families hjemegn.
Ud over driften af gården var Niels Otto også utraditionel i forhold til familien og tiden; De fik tidligt lagt vand ind og fik vandklosét - han ville ikke have at hans kone og børn skulle pumpe vand op ude i gården og han have at alle
hans børn skulle have en realeksamen - specielt pigerne. Årsagen var, at pigerne på landet arbejdede langt hårdere end drengene - om morgenen skulle pigerne op før karlene for at lave morgenmad. Efter hvert måltid skulle pigerne rydde op og
så ud og hjælpe i stalene / markene. Og efter sidste måltid havde karlene fri, men pigerne skulle jo så igen rydde af, vaske op mv samt gøre rent og ordne tøj - ergo deres arbejdsdag var adskillige timer længere.
Som han sagde; "Jeg kan ikke give mine syv børn en gård hver - men jeg kan give dem en uddannelse". Dog synes han at gymnasiet var for meget at stile efter - dette fik kun den yngste, Bente, lov til.
FT 1901. #41, Grimstrup, Grimstrup Sogn, Varde Herred, Ribe Amt
Lambert Madsen, 12/10-1860, Gift, folkekirkemedlem, Født Jerne Ribe Amt, Tilflyttet 1892, Husfader, Husmand, Gift 1891, 7 levende 2 døde børn.
Dortea Madsen, 19/8-1865, Gift, folkekirkemedlem, Født Bryndom Ribe Amt, husmoder
Jakkob K Madsen, 2/3-1892, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn
Karen Madsen, 24/2-1893, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn
Dortea Madsen, 22/2-1893, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn
Nielsine K madsen, 22/1-1894, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn
Jensine J Madsen, 30/12-1895, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn
Maria Madsen, 4/5-1897, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn
Niels O Madsen, 1/4 1899, Ugift, folkekirkemedlem, Født Grimstrup Ribe Amt, barn
FT 1906 24, Grimstrup Mark, Grimstrup, Skast, Ribe,
Lambert Madsen, Gift, Husfader, 12/10-1860, Husejer
Dorthea Madsen, Gift, Husmoder, 19/8-1865
Jakob Kristian Madsen, Ugift, Barn, 2/3-1892
Dorthea Madsen, kvinde, ugift, barn 22/1-1894
Nielsine Kathrine Madsen, ugift, barn, 20/1-1894
Marie Madsen, ugift, barn, 4/5-1897
Niels Madsen, ugift, barn, 1/4-1899
Mads Jensen Madsen, ugift, barn 22/5-1901
Sørine Madsen, kvinde, ugift, barn, 19/9-1904
