Karen og Teodor Madsen
Vi besøger en Dag Karen og Theodor Madsen på Søndemarken ved Ribe og henvender os til Karen, om hun vil fortælle os lidt fra sin Ungdom og Folkemarkederne i Ribe dengang.
Karen Madsen er straks villig. - Jeg er født 15 november 1872 og ældste Barn af 5 Søskende. Vort Barndomshjem var en lille, men god Ejendom i Kragelund, Hunderup sogn.
Min Skæbne var som de fleste Børn og unge den Gang: tidlig ud at tjene, for at gøre Nytte for Føden. Overalt var der Arbejde nok, men lidt at tjene.
Jeg havde sat mig i Hovedet, at jeg så snart som mulig vilde lære at sy, samt på Højskole, og jeg opnåede begge Dele, hvad jeg mange gange senere i Livet har været taknemlig for.
Som Sy pige havde jeg mere Frihed og tjente flere Penge, end Jeg kunde tjene som Pige på en Gaard. Desuden kunde jeg en Gang imellem hjælpe min Moder, der ikke havde godt Helbred.
Da jeg var 20 år fik en Pige på min Hjemegn højst 120 Kr. for et år, og så skulde hun endda være meget dygtig.
Vi var fire unge Piger hjemme i sognet, der blev enige om at følges ad til Folkemarked i Ribe for i tre Måneder at tjene en stor Løn. Vi fik alle Plads. Jeg blev fæstet til Arrild på en stor Gaard og skulde have 130 Kr. Jeg var
selvfølgelig Baade glad og stolt over den store Løn, men jeg måtte også slide. Efter otte Dages Forløb rejste den ene af vi fire Piger hjem, hun kunde ikke følge med i Arbejdet, men vi andre tre holdt ud.
På Gaarden i Arrild, hvor jeg tjente, havde vi meget store eng - arealer, der skulde bjerges, men det værste var at Engene mange Steder var så lave, at Hestene ikke kunde gå der uden at synke i Bløde. Høet blev derfor sat i ganske små
Stakke. Under disse små Høstakke stoppede vi to ganske tynde Stænger, og så bar to Mand Stakken et langt Stykke op til den højere Eng, hvor Hestene med Vognen kunde køre.
Det var Karlen og mig, der matte bære de mange Stakke, når jeg tænker på det, synes Jeg, at Jeg kan mærke det endnu i mine Arme. Jeg var segne færdig af Træthed. Havde Høstakkene endda været tørre, men det var de ikke, Vande løb af
Stakkene, når vi løftede dem fra Jorden.
Vi måtte tidlig op fik næsten ingen Middagssøvn, og måtte arbejde så længe vi kunde se. Det var ikke muntert at begynde om
Morgene, når man allerede var både søvnig og træt
Siden prøvede jeg ikke Folkemarkedet i Ribe. Jeg blev gift, og min Mand og Jeg, har trolig hjulpet hinanden.
Vi har to Døtre der er gift og begge har det godt. Den ene bor i København og den anden på Digetgaard i Uggerby ved Hjørring. Vi har en lille dejlig Ejendom her på Søndemarken ved Ribe. Desværre blev min Mand ramt af et Uheld, han havde
en lille Mælketur ind til Byen, på Mejeriet gled hans Fod og Benet kom i Klemme, og han måtte i flere år udstå store Lidelser, og så blev Enden endda at Benet måtte bort. Men som sagt vi har det godt, Jorden til vor Ejendom er udlejet, og
så lever vi på Minderne og er glade at vore Børn har det godt.
Jeg lever ofte i tankerne min Barndom og Ungdomstid om igen, og jeg er glad for, at det ikke er nu som den Gang, da det kun var Arbejde og Arbejde; men nu synes jeg alligevel, at det er gået for langt til den anden Side, når det ligefrem g
ælder om at bestille så lidt som mulig.
Når de Unge den Gang rejste til Folkemarked for at tage Sommerplads "i æ Sønden", som der sagdes, da var det først og fremmest den store Løn, der fristede men også for at gøre Indkøb. Klæder og Fodtøj var meget billigere end her hjemme.
De fleste var godt forsynet med
Tøj, når de kom hjem. Det spændende Punkt var at komme over Grænsen, Tolderne var nærgående, flere måtte betale Told, og andre blev Varerne taget fra.
At tage et Sæt helt nyt løj på til Hjemrejsen, var meget farligt. Det skete, at Karlen måtte tage sit gamle tøj frem af Kisten, for at trække dette på og aflevere det nye.
De der var kendt med rejsen gennem tolden, lagde tøjet i Kisten, krøllede det sammen, og gav det nogle håndfulde Støv, på den Måde gik det aldrig galt.
Når Folkemarkederne så hurtig forsvandt var den tyske Politik i Sønderjylland, en af årsagerne. De gårdmand, der søgte danske Karle og Piger, kom på den sorte Liste.
Heldigvis var der heller ikke så stort Antal karle og Piger
der søgte P1ads.
Landbruget her hjemme var i stærk udvikling, særlig Roe arealerne fordrede mere og mere arbejde.
80år
Karen Madsen på Søndermarken ved Ribe fylder den 15 November 80 år.
Skiftende Tider og skiftende Livsforhold kan Karen fortælle om. Hun er født i Kragelund i Hunderup Sogn hvor Forældrene havde en lille men meget god Ejendom.
Karen kom som de fleste Børn den Gang tidlig ud at tjene, og lærte Sm sådan Livet at kende, fra sit både lyse og mørke Side.
Få år efter Konfirmationen havde Karen taget sin faste Beslutning for Fremtiden. - Først vilde hun søge at tjene så mange Penge, at hun kunde komne på Højskole, og så vilde hun lære at sy, på den Måde kunde hun bo hjemme og der være til
Hjælp for Moderen der var svagelig, og ikke godt kunde magte Arbejdet ved Ejendommen når Manden tog ud for at tjene en Dagløn.
For at nå Målet tog Karen til Tyendemarked i Ribe, for i de få sommermåneder at tjen ligeså stor en Løn, som en Pige ellers skulde arbejde for et helt år.
I Samtalen med Karen om svundne tider, smiler hun og siger. "Mit Højskoleophold hører til de bedste Måneder som jeg har oplevet, og har Årene siden været mig til stor Glæde og Nytte, jeg nåede også at blive sy pige, og var da til Støtte
og hjælp for Mor".
"Pladsen som jeg fik på Folkemarkedet i Ribe var alt for stængt hvad Arbejde angik, - Folkene jeg tjente hos var flinke, men Arbejde og Arbejde næsten uden Hvile var for meget. En ung Pige fra min Hjemegn måtte give tabt, og forlade Pladse
n.
Siden blev jeg gift med Theodor Madsen, og vi har trolig hjulpet hinanden, vi har en dejlig lille Ejendom her på Søndermarken ved Ribe. - Desværre for os havde min Mand Uheld som Mælkekusk og måtte lade sit ene Ben amputere. - Jorden til
Ejendommen har vi nu udlejet".
Karen og Theodor Madsen har to Døtre, den ene gift i København, og den anden i Uggerby på Hjørringegnen. - Der er naturligvis Glæde i Hjemmet når Døtrene med famille kommer på Besøg.
85 år.
Fru Karen Madsen, Søndermarken ved Ribe bliver den 15 november 85 år
Karen Madsen kan fortælle meget om skiftende Livsvilkår. Hun er
Hun er født i Kragelund, Hunderup sogn, hvor forældrene havde en lille men meget god ejendom.
Karen Madsen kom som de fleste Børn den Gang meget tidlig ud at tjene, og lærte straks at alle Mennesker ikke er lige gode, og at der var både mørke og lyse Sider ved at arbejde blandt fremmede. Kun få År efter hendes Konfirmation havde
Karen Madsen taget sin faste Beslutning for. Først ville hun tjene så mange Penge at hun kunne komme på Højskole, og så ville hun lære at sy, hun kunne da bo hjemme og samtidig hjælpe hendes Moder som var svagelig og ikke godt kunne magte
Arbejdet med Ejendommen når Faderen tog ud for at tjene en Dagløn.
For at nå Målet tog Karen Madsen til Folkemarked og tog Opstilling på Ribe torv hvortil de sønderjyske Bønder kom for at fæste Folk i de tre Sommermåneder fra St. Hansdag til St Michels dag. Det var strengt Arbejde at være sommerpige i
Marken på de store Gaarde, men der tjente, også ligeså meget de tre Måneder som en Aars løn hjemme i Sognet.
Kommer man i Samtale med Karen Madsen om svundne Tider, da er det Højskole opholdet der hører med til hendes bedste Ungdomsminder.
Karen Madsen opnåede også at blive en dygtig Sy pige, og var hjemme i nogle År til stor Støtte og Glæde for Moderen.
Pladsen som Karen Madsen fik på Folkemarkedet i Ribe var alt for strengt hvad Arbejdet angik. Folkene var flinke at tjene hos siger Karen Madsen, men Arbejdet var næsten uden Hvile og af den Grund alt for strengt. En Ung Pige der havde fåe
t Plads på en Gaard i Nærheden, måtte give op og forlade Pladsen.
Karen Madsen blev gift med Theodor Madsen og fik en dejlig Ejendom på Søndermarken ved Ribe, hvor Karen Madsen sammen med sim Mand har lagt et stort arbejde i at få en stor Avling og en god Besætning, som også lykkedes.
Desværre havde Theodor Madsen Uheld som Mælkekusk, og fik Skade på Benene og blev uarbejdsdygtig, og Ejendommens Jorder måtte udlejes.
Karen og Theodor Maden har to Døtre, den ene er gift i København og den anden et stort Gårdmandshjem på Hjørring egnen.