Rasmus Rasmussen Vind *1868 i Obbekjær sogn ved Ribe.
Lærer gymnsstikpadagog ved Janderup Højskole 1902 - 1910.
1910 - 1921 forstander for Esbjerg Arbejderhøjskole, social
demokrat.
Socialdemokratisk byrådsmedlem i Esbjerg 1915 - 1922. Stift
ede gymnastikforeningen "Hermod" i Esbjerg.
Var gift med Andrea K. K. *Damkjær og havde 9 børn 1 datte
r død som 26-årrig.
Rasmus Rasmussen Vind var elev på Askov Højskole i 1886 o
g 1887. 1899 bestyrer af Ry Sognehjem og 1900 bestyrer på H
immelbjerggaarden. 1903 lærer på Janderup Højskole og 191
0 blev han forstander for den nyoprettede Arbejderhøjskol
e i Esbjerg. Rasmus Rasmussen Vind var gymnastiklærer i ca
. 20 år og modtog D. I. F ærestegn. 1918 - 1922 medlem af E
sbjerg byråd og han var folketingskandidat i Holstebro og R
ibekredsen 1919 - 1935.
Portræt af Rasmus Rasmussen Vind, født den 18.04.1868 i Obb
ekær. Rasmus Rasmussen Vind giftede sig med Andrea Kirstin
e Damkjær den 24. juni 1891 og parret blev det første forst
anderpar på Esbjerg Arbejderhøjskole. Rasmus Rasmussen Vin
d var også engageret i politik og sport. Han var således me
dlem af Esbjerg Byråd 1918-1922 og leder af Gymnastikforeni
ngen Hermods elitehold
Mindeord
Gymnastikpædagogen Rasmus Vind død
En kendt skikkelse inden for idrætslivet ikke blot i Esbjer
g by, men i store dele af Ribe amt, gymnastikpædagogen Rasm
us Vind, er død i en alder af 84 år på De gamles hjem i Esb
jerg. Rasmus Vinds navn er velkendt i forbindelse med gymna
stikken, idet han inden for denne idrætsgren lagde et ualmi
ndeligt stort og uegennyttigt arbejde, især inden for "Herm
od" hvis gymnaster han i sin tid førte til sejr i Danmarksm
esterskabet i holdkamp. Rasmus Vind var født i Obbekjær ve
d Ribe, og han begyndte som ung som landmand, men senere to
g interessen for idrætten så stærk overhånd, at han helt må
tte gå ind for denne sag, og i en række år var han lærer p
å forskellige skoler, bl.a. Himmelbjerggården, en tid ogs
å forstander på Janderup højskole, og da arbejderhøjskole
n i 1910 oprettes i Esbjerg, blev han forstander for denn
e institution. Få år senere var han leder af "Hermod", og h
an opnåede store resultater med sine gymnaster, der satte s
tor pris på den dygtige og ihærdige leder. Rasmus Vind havd
e store evner som leder, men han havde også den fornødne po
rtion vilje og energi, der grundlaget for et vellykket arbe
jde af den art.
For sin indsats fik Rasmus Vind tildelt Dansk idrætsforbund
s ærestegn. Rasmus Vind var i mange år folketingskandidat f
or socialdemokratiet, og i en årrække medlem af Esbjerg byr
åd. Han efterlader sig 8 børn, der er bosat forskellige ste
der i landet, og omtrent til det sidste kunne den gamle gym
nastikpioner glæde sig over et helbred, der tillod ham at r
ejse rundt på visit hos børnene.
Rasmus Vind
En mand og hans tid
Af fhv. lektor Poul Vind Teilmann, Aabenraa
Rasmus Vind kom til verden d. 18. april 1868 på Lundvadgår
d i Obbekær som den tredje af 11 søskende. Faderen var fr
a Obbekær, mens moderen stammede fra Esbjerg og var af Span
gsberg-familien. Hendes far havde været ejer af Spangsber
g Mølle i Esbjerg, som han havde solgt i 1852 og købt en gå
rd i Obbekær, der indtil 1920 lå ganske tæt på grænsen ti
l Preussen.
Ved at dykke ned i kilderne til Rasmus Vinds lange, aktiv
e liv får man et godt indblik i den tid, han levede i og d
e mange omvæltninger, der fandt sted. Samtidig får man ogs
å indtryk af de mange spor, Rasmus Vind har sat i tiden.
Desuden er det en fortælling om en meget flittig og omgænge
lig person, der var
vellidt i de kredse, han færdedes i. Selvom han flyttede ti
l den store by Esbjerg, beholdt han sit brede, vestjyske sp
rog.
Her kan opremses mange af de egenskaber, han optrådte i: La
ndmand, gymnastiklærer, højskoleforstander, pædagog, gymnas
tikleder, fotograf, opfinder, byrådspolitiker, folketingska
ndidat, antimilitarist, lokalhistoriker,
afholdsmand og familiefar.
Gymnastikken og det politiske arbejde var dog det, der to
g det meste af hans tid.
I det følgende vil jeg forsøge at tegne et billede af denn
e mand.
Soldatertid og politisk vækkelse
Rasmus Vind gik ud af skolen som 13-årig og kom ud at tjen
e ved landbruget, en del af tiden på forældrenes gård. Fr
a 1886-1888 var han elev på Askov Højskole, hvilket fik sto
r betydning for hans videre tilværelse.
1888-1889 var han soldat i Fredericia. Det var som bekend
t i Estrup-tiden med
Højre-regeringer, der mod folketingets flertal holdt sig ve
d magten i mange år, og
først ved systemskiftet i 1901 blev parlamentarismen indfør
t. Højre-regeringerne
førte bl.a. en forsvarspolitik, der stødte på stor modstan
d i befolkningen, fordi den militære planlægning stort se
t gik ud på at befæste København på bekostning af det øvrig
e land.
Utilfredsheden med de udemokratiske forhold kom til udtry
k på mange måder,
bl.a. ved dannelsen af riffelforeninger og trusler om oprø
r og mulig borgerkrig. Der herskede en hård disciplin inde
n for militæret, som var domineret af regeringstro officere
r. Derfor var det heller ikke velset, at der blandt soldate
rne blev stillet spørgsmålstegn ved ledelsens beslutninger.
I sommeren 1889 havde en gruppe soldater i Fredericia frems
at det beskedne ønske, at der på soldaterhjemmet i byen ble
v givet tilladelse til, at man abonnerede på andre end Højr
e-aviser, fx. Jyllands-Posten og andre Venstre-aviser. Én a
f soldaterne formulerede dette ønske i et indlæg i de lokal
e aviser. Det vakte så megen furore blandt officererne, a
t soldaterne i det pågældende
kompagni blev udsat for ekstra hårde stroppeture, og desude
n blev den pågældende soldat og Rasmus Vind, der mod sin vi
lje var underkorporal for vedkommende og derfor kunne hav
e forhindret dette skriveri, begge idømt en hård militær st
raf på fem gange seks dages fængsel på vand og brød.
Rasmus Vind har senere bedyret sin uskyld i sagen, efterso
m han på det pågældende tidspunkt var indlagt på sygehuse
t og ikke kunne have forhindret det. Da straffen var udståe
t, blev der blandt Fredericias borgere
samlet ind til en gave til de to løsladte soldater, og de
r blev afholdt en demonstration i sympati med de to. I de
t hele taget var denne episode meget omtalt i samtidens avi
ser i efteråret 1889. I løbet af sin soldatertid var han bl
evet udnævnt til korporal, en opgave som han ikke var særli
g tilfreds med, og med denne episode mistede han denne tite
l.
Således blev Rasmus Vind helt eller delvist ufrivilligt vik
let ind i tidens politiske
slagsmål, og det har uden tvivl været med til at forme han
s meget kritiske holdning til militæret. Hans politiske hol
dninger var i forvejen stærkt påvirket af den kulturrevolut
ion, der i disse år skete på landet, hvor højskoler, gymnas
tik og andelsbevægelse i høj grad bidrog til at danne den p
olitiske bevidsthed i landbefolkningen. Han blev dog ikke v
enstremand som så mange andre på landet i disse år, men beg
yndte i den tid at få øjnene op for Socialdemokratiet og me
ldte sig ind i partiet i 1889. Efter eget udsagn var det de
n senere socialdemokratiske
forsvarsminister Laust Rasmussen, der især påvirkede ham ti
l dette skridt.
Gymnastikken
Efter aftjent værnepligt vendte Rasmus Vind tilbage til lan
dbruget i Obbekær, hvor han forpagtede en gård fra 1892-189
8, og her lagde han grunden til sit livslange engagement in
den for gymnastikken. Det begyndte med gymnastik udendørs m
ed øvelser og opvisning i det fri:
I 1896 blev der tegnet aktier blandt lokale til opførelse a
f et forsamlingshus i Obbekær, som stod færdigt i oktober 1
896. Her fik han for alvor blod på tanden med hensyn til gy
mnastikken. Han var leder for både mandlige og kvindelige g
ymnaster og deltog i forskellige kurser, og i 1898 var ha
n på årskursus på Statens Gymnastikinstitut i København und
er den navnkundige K. A. Knudsen.
Den gymnastik, han var eksponent for, var den lingske/svens
ke gymnastik. Den
vandt stor udbredelse på landet og var imodstrid til den tr
aditionelle danske gymnastik, som i den tid var upopulær bl
andt bønderne. Typisk for denne gymnastikretning var, at de
t blev dyrket kollektivt -
Krigsretsdommen fra Fredericia lyder:
Obbekjær GymnastikforeningVinds Gymnastikskole« Øvelse ti
l Tonerne fra Sangfuglenes
store KorDen Røde Borgganske umuligt at levere ordentlig ko
st for denne betalingA wil vækkupbragende sammenstødad Hede
husene tilvenkommunesocialisme«, som også
var fremherskende i Esbjerg.
Noget tyder på, at konflikterne med J. P. Sundbo også fik b
etydning for Rasmus
Vinds karriere som kommunalpolitiker, idet han forlod byråd
et nogenlunde samtidig med, at han blev fyret på højskolen
, et forhold som venstrebladet Vestkysten ikke var sen ti
l at gøre opmærksom på.
Livet igennem var Rasmus Vind trofast socialdemokrat, der u
den slingren fulgte
partiets paroler, som det kom til udtryk i valgkampene og f
.eks., da han var hovedtaler ved det store 1. maj-arrangeme
nt i Esbjerg i 1922.
Han befandt sig åbenbart godt i de mange debatter med polit
iske modstandere i
forsamlingshusene i de forskellige sogne i området. Polemis
k, men man får indtryk af, at han var respekteret, også a
f modstanderne.
Uanset hvilke kredse han optrådte i, var Rasmus Vind tilsyn
eladende altid populær og vellidt, hvilket fremgår af strib
evis af hyldestomtaler i de forskellige dagblade (ikke ku
n de socialdemokratiske) i mange forskellige sammenhænge så
som runde fødselsdage, guldbryllup, afsked med valgkreds, h
øjskole, Hermod m.m. Udover den omfattende lokale omtale va
r han kendt over store dele af landet, ikke mindst på grun
d af gymnastikken, der også var på fremmarch i hans tid. E
t andet vidnesbyrd om hans popularitet i vide kredse ses af
, at da han i 1936 på vej til Kolding på cykel væltede og p
ådrog sig en hjernerystelse, fik uheldet masser af omtal
e i aviserne, ikke mindst fordi han i forvejen var
kendt vidt omkring.
Efter at have trukket sig fra gymnastik og politik, kasted
e han sig på et tidspunkt
over lokalhistorie, bl.a. via en artikel i avisen Vestjyde
n med titlen Fra det gamle Obbekær (dagbladet Vestjyden de
n 18. december 1943).
En travl mand som Rasmus Vind kan næppe have deltaget ret m
eget i det daglige
liv i den store familie. Kun i forbindelse med højskoletide
n fortæller kilderne om
Andrea, hans kone, hvis store, daglige slid var en forudsæt
ning for, at livet på skolen kunne fungere i de første, svæ
re år. Ellers hører vi ikke meget om hende og den øvrige fa
milie, men mon ikke hendes flid og medleven også i hjemme
t har været en forudsætning for Rasmus Vinds mere udadvendt
e liv. Helt uden sorg og bekymringer har familielivet dog i
kke været, bl.a. døde sønnen Carl i en alder af 21 år i 191
6. Andrea døde i 1941, efter de havde nået at holde guldbry
llup. Efter pensioneringen i 1938 levede Rasmus Vind stor
t set uden for rampelyset - han holdt af at cykle rundt p
å besøg hos børn og børnebørn. Han boede de sidste år på al
derdomshjemmet, hvor han blev syg efter et fald og døde i 1
952.
Kilder
Mediestream.dk har været en vigtig kilde til de samtidige a
viser, herunder Ribe Stiftstidende, Vestjyllands Socialdemo
krat m.fl.
Rasmus Vinds arkiv på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arki
v.
Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
Diverse litteratur om Esbjerg Arbejderhøjskole.
Højskoleforstander Rasmus Vind er en god fortæller, og derf
or let at komme på Talefod med.
Rasmus Vind fortæller, min Slægt på mødrene siden hører ti
l på Esbjergegnen idet min Bedstefader var ejer af Spangsbj
erg Mølle, da Møllerinæringen blev given fri solgte han Møl
len og købte en Gård i Obbekær, en af Børnene en Datter de
r senere blev min Moder var den Gang 11 år, senere som voks
en pige blev hun gift med min Fader Gårdejer Jacob Vind i O
bbekær, jeg blev født den 18 april 1868. I mit Hjem var v
i 11 Søskende. Skolegangen var kun Vinterskole.
Fra 1 Maj til 1 november var Skolen lukket.
Da jeg var 13 år var min Skoletid forbi, og jeg fik da Plad
s på Kjemsgård, hos den kendte Nis Kjems der var en meget d
ygtig og oplyst Bondemand, hos ham lærte jeg forskelligt, b
landt andet også at løse geometriske Opgaver, da året var o
mme kom jeg atter hjem i et Par år.
I 1884 fik jeg Plads for Sommeren i Askov hos Nutshorn som
medhjælper på hans Gård. Jeg oplevede den Gang at have hve
r Aften fri, også de Søgnedage, det var noget jeg aldrig ha
vde oplevet før.
Jeg var atter hjemme et Par år som Karl. I Vinteren 1886-8
7 og 1887 - 88 var jeg Elev på Askov Højskole. Sommeren 188
7 tjente jeg hos den kendte Bonde Jacob Kloppenborg i Harre
by.
Efter mit Højskoleophold rejste jeg den 10 april 1888 til F
redericia som Soldat, som blev en lang Tjenestetid, da je
g blev udtaget til underkorporal det var meget imod min Vil
je da jeg altid har været modstande af Soldatervæsenet
Som Soldat oplevede jeg lidt af hvert, blandt andet også a
t jeg som Underkorporal blev straffet sammen med en menig S
oldat med 5 gange Dages Vand og Brød.
Grunden var at mange Soldater havde aftalt at underskrive e
n Ansøgning til Kompagnichefen om at få Lov til at holde no
gle flere
Aviser til Soldaterhjemmets Læsestue, Der var blandt ande
t kun et Venstreblad (Ribe Amtstidende) af Østkystens Venst
reblade var der ingen. Kompagnier indsendte Ansøgning samt
idig, og det væsentlig var Venstreblade der stod på Ønskese
ddelen, desuden var det i Kampårene mellem højre og venstr
e om Militærvæsenet, det da ganske naturlig at Befalingsmæn
dene talte sammen, og opfattede det som en Sammensværgelse
, Resultatet blev at Ansøgningen blev nægtet.
Da var det at en menig Soldat, Thomas Thomsen fra Terpling
, som var min gode Ven og Kammerat fra Højskolen, skrev e
t stort Stykke til Avisen, Artiklen blev sat op med store T
yper på Avisens Forside, og det vakte Røre blandt Befalings
mændene, der blev indkaldt til stor Forhør og Domsfældelse
. Jeg havde ikke skreven Artiklen, men der hævdedes at je
g vidste at Artiklen var sendt til Avisen, det kunde ikke s
lå til at jeg netop i denne Uge som det hele var sket, lå p
å Sygehuset, Jeg blev som Underkorporal der havde Ansvare
t for min Deling dømt sammen med Soldaten (i dette Tilfæld
e min Ven) til samme Straf.
Sagen vakte stor Opsigt Bladene, og vi blev betragtet bland
t Venstre befolkningen som Banebrydere for Folkefriheden in
den for Militærvæsenet.
Straffen der udmåltes med 5 Dages Vand og Brød ad Gangen, o
g derefter 5 Dage med oplukkede Vinduer, Sengetøj at sove i
, og almindelig Kost, for så atter at begynde med Skodder f
or Vinduerne, en Træbriks at sove på, og som Føde Vand og B
rød.
Vi fik fra Den folkelige Forsamlings bygning i Fredericia T
ilbudt at de vilde sende god Mad over til os i de 5 Dage, m
en vi sagde, at angående Maden da havde vi dette ordnet me
d vor Pensionat, derfra fik vi det sendt.
Da Straffen var udstået og vi kom ud af Aresten, blev de
r samme Aften holdt stor Fest for os i Den folkelige Forsam
lingsbygning, Salen var fyldt af Mennesker, og der blev hol
dt Taler med Sang imellem, vi fik hver overrakt et Sæt Guld
manchetknapper og en smuk Sølvbæger med Indgraveret. "Fra d
anske frisindede Kvinder i Fredericia egnen den 10 oktobe
r 1889".
Efter udstået Straf rejste jeg hjem. Fader havde på et Styk
ke af Gårdens Mark bygget en mindre Ejendom, som jeg strak
s forpagtede, jeg påtog mig ved siden af at passe Gårdens D
rift, at lede Gymnastikken i Sognet, og i den Anledning to
g jeg på Delingsførerkursus, der blev jeg kendt med R.A. Kn
udsen, der senere blev ansat som Gymnastinspektør.
I Året 1898 forlod jeg Landbruget, og tog på Statens etårig
e Gymnastikkursus, derfra fik jeg Plads som Vært i Ry Sogne
hjem, der var bygget af en Kreds der var interesseret for A
rbejdet blandt Ungdommen. Jeg havde Pladsen i et Par år, o
g kom så til Budde på Himmelbjerggården hvor jeg skulde led
e Avls bruget og have Opsyn med den ene af de 3 Drengehjem
. - Da jeg havde været der i nogle år, rejste jeg til Jande
rup Højskole, og var der i nogle år som Lærer under Forstan
der Blinkenberg.
Om Sommeren var Højskolen lukket, og jeg måtte i den Tid P
å anden Måde tjene Penge. Jeg kom gennem Bekendtskab i Forb
indelse med en større Fotografforretning, som jeg blev Rejs
efotograf for om Sommeren. Jeg har blandt andet fotografere
t så godt som alle Sjællandske Kirker og daværende Præster.
I Esbjerg blev der på den Tid bygget og indrettet en Arbejd
ere højskole, og da der søgtes Forstander indsendte jeg mi
n Ansøgning og fik Pladsen fra 1 november 1910.
Straks efter min Ankomst til Esbjerg blev Jeg opfordret ti
l at
lede Hermods Gymnastikhold, hvad jeg også gik ind på, men d
et kunde som Årene gik ikke blive ved, da jeg var nødt ti
l at blive hjemme på Skolen hos Eleverne.
Hermod fik Lærer Recchisie som i nogle år ledede Holdet, d
a han rejste fra Byen, overtog jeg atter Ledelsen.
Den 1 april 1921 forlod jeg Arbejderhøjskolen, jeg tog om S
ommeren atter fat som Rejsefotograf og om Vinteren Lærer ve
d Esbjerg Kommuneskole, - Da Dagarbejderskolen blev oprette
t fik jeg Pladsen som Leder, senere blev jeg ansat som Pant
efogedassistent, til jeg faldt for aldersgrænsen.
Og så "lidt om Privatlivet".
Den 24 juni 1891 blev jeg gift med Frøken Andrea f. Damgaar
d. fra Hygomskov, - vi opdrog 8 Børn, der med Undtagelse a
f den yngste alle er gift og har det godt.
I nogle år var jeg medlem af Esbjerg Byråd.
Da Gymnastikselskabet med Kontor i København blev stiftet f
or at støtte den nye danske Gymnastik, blev jeg der Medlem.
Esbjerg By kan jeg godt lide, fordi den er så ægte Vestjyds
k, og Befolkningen er jævne og lige over for hverandre, de
t gør at alle der kommer til Byen straks føler sig Hjemme o
g godt tilfreds.
Min første Rejse til Esbjerg var kort Tid efter at Banen bl
ev åbnet, jeg skulde besøge min Moster der tjente på Hote
l Spangsberg, og det var en stor Oplevelse for mig, bland
t andet derved at det var første Gang jeg kørte i lukket Vo
gn.
Esbjerg var nærmest den Gang en stor Mark med nogle enkelt
e Huse.
Fra Hotel Spangsberg kunde jeg se Banegården,
Jeg kunde ikke den Gang ane eller drømme om så rivende en U
dvikling af Byen, og heller ikke at jeg skulde komme til a
t leve mange år og min Alderdom i Byen.
