Om Bovbjerg og Vindfamilien
Af fhv. lektor Poul Vind Teilmann, Aabenraa
Dette er en historie om Anders Kristian og Thyra Ingebo
rg Vind Nielsen og deres efterkommere samt livet på gårde
n Bovbjerg
i Guldager fra 1905 til ca. 1980.
Samtidig er det en historie om udviklingen i Guldager og Da
nmark og specielt landbruget i denne periode. En udviklin
g der har betydet afslutningen på en livsform og en kultur
, som er forsvundet i løbet af det 20. århundrede.
Bryllup
Det begyndte i 1904: De var forelskede og blev forloved
e omkring juletid 1904. Hun var på højskole, mens han havd
e travlt med at finde en passende gård til deres fremtidig
e tilværelse. Han var fra Gjellerup/Hammerum ved Herning me
d en del søskende, og Ingeborg, der var fra Obbekær ved Rib
e, havde i alt ti søskende.
Ingeborg og Anders Kristian har formentlig truffet hinande
n på Ubberup Højskole ved Kalundborg, hvor han havde være
t ansat som karl. Hun bragte Vind-navnet ind i slægten. Ve
d brylluppet var hun 24 og han 32 år gammel.
I tiden indtil brylluppet den 28. maj 1905 er der tre kæres
tebreve fra Anders Kristian til hans elskede Ingeborg.
>Jeg kan rigtig af hjertet give dig ret i det du skriver o
m at vi skal komme til at holde mer og mer af hinanden, s
å vi rigtig kan være noget for hinanden, derigennem vil liv
et også blive skønnere og bedre for os<.
Med sirlig håndskrift beretter han om de problemer, der e
r med at finde den helt rigtige gård, mens han var på sin h
jemegn, og hun var på højskole.
Efter at have undersøgt mulighederne for at finde en egne
t gård i længere tid, lykkedes det for dem, og den 25. apri
l 1905 overtog de gården Bovbjerg i Guldager i et område me
d ret god landbrugsjord, ca. 30 hektar. Bygningerne var for
mentlig gode nok, men stuehuset var han ikke stolt af:
>Jeg ville gerne jeg kunne have budt dig til et pænere hje
m at drage ind i, men jeg håber at vi skal kunne blive lykk
elige trods de fattige omgivelser inden døre. Udenfor mene
r jeg kun det er de færreste, der har det bedre end vi, isæ
r nu da træerne står i deres fejreste pynt. Kan vi så engan
g nå
at få et nyt stuehus bygget, så kan det jo også blive mege
t smukt her, da vi så har de store træer<.
I brevene får vi også et indtryk af bryllupsforberedelserne:
Hans bryllupsskjorte var kommet, kødet til middagen var ikk
e for fedt, og nabokonen havde sagt god for det. Til gengæl
d havde han endnu ikke været
i Esbjerg efter sko og hat!
Gården
Bovbjerg kan spores tilbage til 1600-tallet.
Ifølge skødet købte Ingeborg og Anders Kristian gården i 19
05 for 12.000 kr. Besætningen bestod da af to heste, 13 køe
r, tre får, fire svin, høns, en hane og fire gæs plus bygni
nger, løsøre og diverse redskaber.
I 1915 blev det nye stuehus bygget. Senere blev der indgåe
t en aftale om mergelgravning, som gav en vis indtægt. En g
ravhøj blev fredet i 1913, og i 1921 blev der indført elekt
ricitet på gården.
Livet på gården
Efter det veloverståede bryllup i Obbekær Kirke begyndt
e hverdagen for det unge par på den nyerhvervede gård i Bov
bjerg, og inden længe kom der en pæn stor børneflok: Mett
e Johanne i 1906, Niels Kristian i 1908, Jakob i 1910, Akse
l i 1911, Mathilde i 1912, Troels i 1914, Bent i 1918 og In
ger
i 1920.
I 1907 blev nabogården Ny Bovbjerg overtaget af Ivar Andrea
sen, der var gift med Ingeborgs søster Thyra. Således var n
ærmeste nabo også nær familie, hvor der ligeledes blev fød
t otte børn. Der var således mulighed for masser af leg o
g kontakt mellem fætre og kusiner på de to gårde,
der lå med kun et par hundrede meters afstand.
Desuden var der samarbejde om driften, fælles køb af maskin
er m.m.
Livet på gården blev naturligvis præget af den voksende bør
neflok. Der var dog også været tid til andet end landbrugsa
rbejde.
Bl.a. fremgår det, at Anders Kristian var medlem af Guldage
r Sogneråd 1913-1917.
Han var i det hele taget aktiv i det lokale foreningsli
v i de forskellige grene af andelsbevægelsen, menighedsråd
, vælgerforening
(Venstre), hesteforsikring, brugsforeningen, landboforening
en, transformatorforening m.m. Han deltog også i børnenes
skoleudflugter, formodentlig som medlem af sognerådet og/el
ler skolekommissionen.
Da man fik en radio i huset skulle der være ro, så man kunn
e høre radioavisen kl. 12.00 hver dag. Om aftenen sad Ander
s Kristian
ved sit skrivebord og holdt grundigt regnskab over udgifte
r og indtægter, både hvad der direkte angik landbruget og d
et
private: Alt skulle med. F.eks.noterede han:
>Købt 4 grise for 71 kr., hestene skoet 2,75, læge og me di
cin, 5,75, 3 pund havregryn 1,32 kr., barberet 0,25, fransk
brød og tvebakker
1,44, billet til Varde 0,80 kr., fisk 0,45. I andet kvarta
l 1935/36 betalte han 114,81 kr. i kommuneskat, abonnemen
t på Sorø Amtstidende (venstreblad).
Ligeledes var han meget samvittighedsfuld med at holde regn
skab over det arbejde, der blev udført hver dag og hvor læn
ge, det havde varet. F.eks. var han kørt til møllen med nog
et korn torsdag d. 13. november 1919 - det var ¼ dags arbej
de for en mand og ½ dag for et trækdyr.
Disse regnskabshæfter blev ført meget omhyggeligt og nøgter
nt, uden der skinner følelser igennem. F.eks. nævner han ko
rt, at Ingeborg døde kl. 6.00 d. 1. juni 1920.
I næste linje er det igen landbrugsarbejdet, der fylder.
Desværre er en del af disse optegnelser udaterede, hvorfo
r det er svært at sammenligne de økonomiske vilkår over tid
, men det fremgår dog, at der har været et mindre oversku
d på regnskabet i de fleste år, men også at der bestemt ikk
e blev ruttet med pengene.
Ingeborgs sygdom
Den altoverskyggende bekymring på gården må uden tviv
l have været, at Ingeborg på et tidspunkt blev ramt af tube
rkulose. Det betød bl.a., at hun i nogle måneder hen over s
ommeren 1916 var indlagt på Spangsbjerg Sanatorium ved Esbj
erg, ca. 8 km fra Bovbjerg.
Her skrev hun omhyggeligt en dagbog, som i dag giver os e
t godt indblik i hendes - og familiens - situation. Det ha
r været svært at være hjemmefra i så lang tid med seks sm
å børn, hvor den ældste kun var ti år.
Desuden førte hun regnskab over sine udgifter, mens hun va
r indlagt. Selv om hun kom hjem igen efter ca. tre måneder
s ophold, blev hun aldrig rask. Hun nåede dog at føde endn
u to børn inden sin død den 1. juni 1920. Den yngste af bør
nene, Inger, var godt to måneder, da hendes mor
døde.
Af Ingeborgs dagbog fra Sanatoriet fremgår det, at hun jævn
ligt fik besøg af sin bror Rasmus Vind, der boede ret tæt v
ed sanatoriet. Han var nemlig forstander for Arbejderhøjsko
len i Esbjerg fra 1910-21, aktiv socialdemokrat og byrådsme
dlem i Esbjerg. I Obbekær skulle Ingeborg og Rasmus have v
æret radikale, mens der ikke er tvivl om, at Anders Kristia
n var venstremand.
Så der blev ført livlige politiske diskussioner, når famili
en mødtes.
Efter 1920
Fra 1920 stod Anders Kristian alene for at drive gårde
n og opdrage de otte børn, hvor den ældste var 14 år. Her v
ar det tætte forhold
til familien en stor hjælp. Således kom den kun to månede
r gamle Inger i pleje hos Ingeborgs familie i Obbekær i e
t par år.
Niels Kristian var i længere tid hos Anders Kristians famil
ie i Hammerum.
Det daglige arbejde på gården foregik med hjælp fra husbest
yrerinder og karle, og efterhånden som børnene blev ældre
, kom de til at spille en mere central rolle for til sids
t at overtage driften helt. Det var en tidstypisk gård me
d mest vægt på mælkeproduktion.
Desuden var der en stor have med masser af grøntsager og bl
omster.
Bovbjerg lå noget afsides nogenlunde midt mellem Guldager S
tationsby og Guldager Kirkeby. Stationsbyen tog man bl.a. t
il, hvis man skulle med toget til Esbjerg eller Varde. Elle
rs foregik det meste i Guldager Kirkeby, hvor der var brugs
forening, smed, skole, kirke og forsamlingshus, hvor
der var såvel gymnastik, dilettant som baller for de unge.
Transporten foregik med hestevogn og cykel - eller til fods
. Børnenes daglige tur på to-tre km til Guldager Skole fore
gik til fods i træsko i al slags vejr. Først i 1950 erne bl
ev der råd til bil.
Skolegang i Guldager og gymnastik har fyldt meget i familie
n, men der er ingen tvivl om, at der også har været brug fo
r de mange hænder i mark og stald, når børnene voksede til
. Roehakning og høstarbejde har fyldt en del sammen med de
n daglige drift.
Efter endt skoletid kom alle børnene ud at tjene, og sener
e fik de et ophold på højskole eller landbrugsskole. Den Gr
undtvig Koldske højskoletradition blev holdt i hævd, og And
ers Kristian støttede sine børn økonomisk.
De fleste af børnene blev ved landbruget.
Jakob og Inger blev begge folkeskolelærere i henholdsvis Sv
aneke og Esbjerg.
Familien mistede forbindelsen med Bent, der døde i 1994.
Efter et aupair ophold i England kom Mette Johanne midt i 1
930erne tilbage og drev gården sammen med Mathilde og Troel
s og naturligvis deres far. Desuden har der også været ansa
t en eller flere medhjælpere og i perioder husassistenter
. De tre søskende overtog gården i 1951 for
90.000 kr. Besætningen var da tre heste, 23 køer, 13 stk. u
ngkvæg og 34 svin, samt diverse maskiner og afgrøder.
Anders Kristian døde i 1956. Hans sidste år var præget af s
ygdom. Bl.a. fik han det ene ben sat af pga. koldbrand.
Krise og verdenskrig
Livet på gården har uden tvivl været påvirket af de man
ge og store ændringer, der skete i verden uden for Guldage
r og Bovbjerg med to verdenskrige, krisen i 1930-erne, nazi
smen, den tyske besættelse m.m. I 1944 blev gården og famil
ien direkte påvirket af besættelsen, idet Bovbjerg blev
tilflugtssted for to tyske soldater, der deserterede og skj
ulte sig på Bovbjerg i det sidste halve år af besættelsen
. De stammede fra Strasbourg, og efter Tysklands invasion a
f Frankrig i 1940 var de blevet tvunget til at være tyske s
oldater og blev i Danmark indkvarteret på Sædding Skole, se
ks-syv km fra Bovbjerg. Da der gik rygter om, at de skull
e sendes til Østfronten, lykkedes det dem via en kontakt me
d en skolelærer i Sædding at flygte til Bovbjerg, hvor de g
emte sig det sidste halve år af krigen, mest på høloftet, m
en de deltog også i et vist omfang i det daglige liv på går
den - uden at blive opdaget af tyskerne.
Efterkrigstiden
Indtil omkring 1960 var der brug for mange hænder inde
n for landbruget. Efterhånden som mekaniseringen skred fre
m med traktorer og mejetærskere og meget andet, var der ikk
e længere brug for så mange hænder. Således var det Troel
s og en medhjælper, der klarede det udendørs arbejde,
mens Mette Johanne stod for haven og det indendørs alene ef
ter Mathildes død i 1959. De fortsatte med at drive gårde
n indtil 1980, da gården blev solgt, og de flyttede ind i e
t nyt hus i Guldager. Mette Johanne døde i 1987 og Troel
s i 2001. De var ugifte. Gården blev overtaget af Ivar Andr
easen fra familien på nabogården, der herefter drev de to g
årde sammen i nogle år. I dag (2019) anvendes gården kun ti
l beboelse.
Således har Bovbjerg i de ca. 75 år, vi har fulgt den, genn
emgået den samme udvikling som hele det danske landbrug fr
a mindre, familiedrevne brug til store, industrielt drevn
e brug, hvor kun en lille del af befolkningen er beskæftige
t ved landbrug.
Kilder
Kilder til denne fremstilling er de omtalte
dagbøger og breve, regnskabsbøger og familiens
erindringer samt materiale fra internettet.
Tak til Esbjerg Byhistoriske Arkiv og Guldager
Sognearkiv for stor hjælp med arkiveret
materiale.
