Om Strandby Kro
Indtil 1894 hørte Strandby, sammen med Rørkær og Esbjerg til Jerne Sogn. Fra 1894 kommer Strandby og Rørkær ind under den nyoprettede Esbjerg kommune.
Omkring 1662 bestod Strandby af to gårde (halvgårde) 2 boelssteder og 3 gadehuse
Var fæster på Kannikegården (senere Strandby kro) Chresten Chrestensen og gården ejes af Sorø Kloster.
1670
Var fæster på gården Niels Hansen og ejeren var stadig Sorø Kloster.
1688
Var fæster på gården Niels Hansen og ejeren var stadig Sorø Kloster
1689
Strandby Kro blev grundlagt i 1689 med kongelig bevilling, og dens funktion var bl.a. at give husly for mennesker, som skulle med færgen til Fanø. I begyndelsen af 1700-tallet var kroen flere gange på tvangsauktion på grund af manglende betaling til amtet for spiritusbevillingen. Kroen var ingen speciel god forretning, og familien på kroen måtte leve af det beskedne landbrug, som fulgte med gården. Jorden til gården var meget sandet og derfor ikke specielt velegnet til andet end kartoffeldyrkning.
1696
Kommer Hans Christensen Spangsberg til Strandby og bliver fæster på Strandbygård
1703
Bliver Kannikegården solgt på aktion til Pastor Marturin Castensen der straks solgtden til Hans Christensen Spangsberg for 66 Rdl. og 4 Mk. Pr. Td Hartkorn = 379 Rdl. og 1 Mk.
19-01-1722
Ansøger Hans Christensen Spangsberg (1) om bevilling på kro i Strandby, men får ikke bevillingen.
24-07-1737
Dør Hans Christensen Spangsberg og gården overgår til Morten Hansen Spangsberg
11-08-1740
Får Morten Hansen Spangsberg(3190) bevilling til at drive Strandby kro. Og skal årligt betale 6 Rdl. i afgift for denne bevilling. I bevillingen hedder det bl.a.at man allernådigst have bevilget og tilladt Morten Hansen Spangsberg at holde kro udi Strandby, samt de rejsende såvel som andre med behørende Logementer, spise og drickevahre til nødtørftighed og for en billig betaling sammen steds betiene, så og derved stedet, efterdi det ligger udenfor kjøbstædernes districht. brygge øl og brænde brændevin til kroholds fornødenheder: i mod han svarer udi vores casse, i stedet for Consumtion, årlig 6 Rigsdalers afgift. I det øvrige haver han bemeldte krohold udi forsvarlig stand at vedligeholde og sig dermed udi alle måder efter loven samt de om krohold allernådigst udgange forordninger at rette og forholde, så kroet ikke til nogen fylderi og tidsspilde for bonden eller andre vorder misbrug, såfremt dette Privilegium ikke ellers derved skal være forbudt og aldeles ophævet Morten Hansen Spangsberg er da 25 år og ungkarl og hans moder Edel Christensdatter(2) der er enke og ejer af gården er 66 år gammel. Morten Hansen gav nyt liv til kroen og fik vendt dens økonomi i en positiv retning. Livet i kroen blev mere festligt, og der kom flere tilrejsende, som skulle til Fanø og Manø. Strandby Kro var blevet mere kendt på de små øer, og de fleste, som skulle med færgen, sov på kroen i en eller flere dage.
22-07-1745
Skriver Morten Hansen Spangsberg til Kongen og fremfører, at han ingen fordel kan have af at holde kro, og han frygter, at hans slette tilstand derved med tiden vil blive mere forringet, hvorfor han beslutter ganske at opsætte kroholdet. Morten Hansen Spangsberg sad nu ingenlunde dårligt i det; men årsagen til at han frasiger sig bevillingen har sikkert været, at han ikke vilde betale de 6 Rdl. I afgift, når der var så mange andre i sognet, der tappede øl og brændevin uden at yde nogen afgift dvs. drev smugkro. Morten Hansen Spangsberg bliver fritaget for at holde kro, og i 37 år drives der ikke mere privilligeret kro i Strandby; men som så mange andre hæderlige mænd i sognet indlader han sig på at drive smugkro.
24-11-1748
Morten Hansen Spangsbergs bliver gift med Kjerstine Povlsdatter (3191)
29-12-1754
Dør Morten Hansen Spangsbergs kone Kjerstine Povlsdatter af en rædselsfuld sygedom i brystet Morten Hansen Spangsberg havde en lang svær og sorgfuld tid efter Kjerstines død, og kroen gik mere eller mindre i stå nogle dage. M. H. Spangsberg lukkede nemlig kroen, når sorgen blev for meget, og smed derfor kunderne ud fra kroen.
1756
Morten Hansen Spangsberg må betale en bøde for at holde smugkro.
01-02-1760
Morten Hansen Spangsberg gifter sig med Ide Sofie Rodriguez (3192) Hun var præstedatter og kom fra egnen omkring Skærbæk. De havde et lykkelig ægteskab og det lykkedes at få genoprettet kroens gode rygte. Deres ægteskab blev desværre afbrudt meget pludseligt, da M. H. Spangsberg døde ved en ulykke på isen mellem Horns Rev og Fanø natten mellem den 3. og 4. februar 1772.
04-02-1772
Dør Morten Hansen Spangsberg og hans enke Ide Sofie Rodriguez antager landmand fra Gjesing, Hans Madsen(3193) til at drive gården. I skifteforretningen efter Morten Hansen Spangsberg blev gården vurderet til 700 Rdl. og indbo, besætning og redskaber blev vurderet til 512 Rdl. 2 Sk. Kontante midler blev opgjort til 4013 Rdl. 1 Mk. 4 Sk.
1774
Ide Sofie Rodriguez indgår i 1774 ægteskab med Hans Madsen. Gården har da en størrelse på 5 Td. 5 skp. 2 fdk. Hartkorn
05-10-1782
Får Hans Madsen Spangsberg (3193), bevilling på at drive kroen i Strandby. Hans Madsen skal da betale 4 Rdl. i årlig afgift for bevillingen
1793
Får Strandby Kro eneretten til færgeriet mellem Fanø og Jylland. Dette skete ved kongelig konsultation i 1793, og herefter var grundlaget lagt for en større udvidelse af kroen. Udvidelsen bestod bl.a. i en ny kostald til de rejsende menneskers køer. Specielt denne udvidelse gav flere muligheder for beboerne fra Fanø. De kunne nu tage på markeder i Ribe, Vejen og Varde og købe kvæg til vinteren. Normalt skulle køerne stå udenfor, og det kunne tage flere dage, før vejret var stille nok til, at transporten kunne begynde.
1802
Hans Madsen Spangsberg dør. I Skiftet efter Hans Madsen Spangsberg kan man se at der var 12 mindre gårde og huse der hørte til Strandby kro
28-06-1803
Efter sin fars død 1802 overtager Morten Hansen Spangsberg (3194) Strandby Kro Der bliver oprettet købskontrakt den 28/6 1803
1809
Da Morten Hansen Spangsberg kone Mette Mortensdatter døde i 1809, blev der foretaget skifte, og Strandby kro blev vurderet til 1200 Rdl. Og sjetteparten af Jerne kirke til 800 Rdl. Nogle af de ejendomme, som havde hørt til kroen, var solgt fra, men selve kro ejendommen var stadig på 5 TD. 5 Skp. Og 2 Fdk. Hartkorn. Indbo, besætning og redskaber blev vurderet til i alt 2786 Rdl., men Morten Hansen Spangsberg havde pådraget sig ikke så lidt gæld til 20 forskellige skyldte han i alt 1528 Rdl.
18-10-1811
Gifter Morten Hansen Spangsberg sig med Else Chrestensdatter
1818
Morten Hansen Spangsberg driver Strandby kro videre i sin afdøde fars navn og bliver først pålagt at søge bevilling den 21/7 1818 og får bevillingen den 26/10 1818.
20-04-1834
Overdrages gården til deres søn Chresten Mortensen Spangsberg (3412)
21-10-1834
Bliver gården vurderet til 2160 Rdl. og ejendommen indeholdt følgende bygninger A) Stuehus i sønder, 20 Fag. 93/4 Al. Dyb ag grundmur og bindingsværk, med murede vægge, fyrre overtømmer, stråtag, til beboelse med loft, vinduer, døre, fjællegulv, 4 skorstene og en bageovn = 1200 Rdl. B)Det vestre hus, 15 fag, 10 Al dyb af samme bygningsemne, til stald, vognport og køreport = 380 Rdl. C) Det nordre hus, 18 Fag, 9 Al. Dyb af do., til lade og tørvehus = 470 Rdl. D) Det østre hus, 16 Fag, 9 Al. Dyb af do, til stald, fåresti og lade = 450 Rdl.
15-11-1834
Bliver Chresten Mortensen Spangsberg gift med Marianne Jacobdatter(3380) Chresten Mortensen Spangsberg spillede en stor rolle i Jerne Sogn, hvor han var medlem af menighedsrådet. Han købte en del jord til kroen og nåede op på ca. 100 tønder land. Kroen gik bedre, og pengene kom rullende ind til Christen. Han havde ingen problemer med økonomien, og hans renomme i lokalsamfundet var utrolig godt.
04-10-1850
Søger Chresten Mortensen Spangsberg om lov til at åbne et udsalgssted for kolonialvarer. I ansøgningen hedder det: Der er i den senere tid gjort såre meget af regeringen for bondestanden, og for at sætte denne på lige vilkår med de andre statsborgere, og navnlig har meddelelsen af bevillinger på visse næringsveje, der hidtil vare kjøbstæderne alene forbeholdne, vist, at det er statsstyrelsens agt, så vidt tiden og omstændighederne tillader det, at gøre alle i denne henseende lige. Næringsfrihed er visselig også af de største goder, der kan tilstås folk, og taknemlig for det, der allerede i så kort tid er gjort, må den hidtil i den retning så lidet begunstigede landboer være, endskønt det på den anden side ikke kan nægtes, at der er meget, som kan gøres endnu. Jyllands vestkyst, der er tyndt befolket, og hvis beboere for størstedelen have flere Mile til Købstaden, lider i særdeleshed ved de stedfundne indskrænkninger i næringsfriheden, idet denne egns beboere må spilde megen tid og arbejdskraft samt gøre rejser og anvende bekostninger for at forskaffe sig, hvad de nødvendig behøver til deres underholdning og deres avlsdrift. Det er derfor vist utvivlsomt, at det vilde møde megen påskønnelse og stifte sand nytte, når der på passende steder måtte etableres udsalgssteder, hvor landboerne bekvemt kunde forsyne sig og igen afsætte sine produkter. At opkøbe landmandens produkter er vel ved Fr. af 23. april 1845 tilladt enhver landboer, men denne bestemmelse bliver til liden eller ingen nytte, når man kender forholdene og ved, hvor vanskeligt det er at afsætte produkterne til en tålelig pris, når ikke varer til dels kan tages i betaling, og hvortil skal opkøberen bruge varerne, han må modtage af købmanden, når han ikke må sælge dem igen. Mig er det vel som kromand tilladt at udsælge brændevin og skåren tobak, men foruden at disse ting i al fald ikke hører til de første nødvendighedsgenstande, så er tilladelsen af mindre nytte, da landboeren dog idelig skal til købstaden for at købe andre varer, og har han først gjort rejsen, kan han jo der i det hele forsyne sig. For at afhjælpe en længe følt trang her på egnen samt tillige for at skaffe mig selv, der dog skal være hjemme for de rejsende skyld, en passende livsvirksomhed, er det derfor, at jeg herved underdanigst tillader mig at ansøge det høje ministerium om nådigste tilladelse til i forbindelse med mit krohold at drive handel med sådanne varer, som landboerne behøver, nemlig tømmer, jern, søm, sæbe, kul, tjære, olie, humle, kaffe, the, sukker, cikorie, sirup og krydderier. Jeg bor ved Strandby og kunde bekvemt selv indføre og udføre varerne, men skulde ministeriet finde betænkelighed ved meddele en så udstrakt handelsret, da vil jeg også være i stand til fra købstæderne til passende pris at kunne forskaffe mg de varer, jeg udsælger, samt afsætte de varer jeg køber. Tømmerhandlen kan ikke drives uden direkte tilførsel. Det tilføjes, at min gård ligger 2 ½ Mil fra nærmeste købstad og ved et færgested, hvor daglig en mængde landboere kommer med korn og andre fødevarer samt om sommeren med brændsel til det nærliggende Fanø. Strandby, den 4. oktober 1850 Underdanigst C. Spangsberg.
28-11-1850
Får Chresten Mortensen Spangsberg tilladelse at sælge følgende varer: Kaffe, chicorie, the, sukker, sirup, og skråtobak
23-06-1852
Søger Chresten Mortensen Spangsberg om tilladelse til at sælge andre varer og får tilladelse til at sælge følgende varer: mælk, fløde æg, brød, smør ost, mel, gryn, ærter, kød, flæsk, fisk, salt, brændeolie, tran, lys, svovlstikker, brænde, tørv, træsko, øl, tjære og koste samt tobak, tømmer, stangjern, stål, søm, spiger, stenkul, hør, hamp og slibestene
1856 til 1858
I tiden 14/7-1856 til 29/5-1858 er Strandby kro gået ud af familien Spangsberg eje, idet to mænd fra Vejle, Tømmermester Andreas Ottesen og Sejlmager Frederik Hansen, har overtaget den. Ved denne handel overdrages Strandby kro til de to mænd for 16000 Rdl. Jorden bliver delt, således at der med kroen følger 60 Td. Ager eng og hede ~ 2 Td. 4 Skp. 2 Fdk. Hartkorn. Resten kommer til at høre til en ny gård, som Chresten Mortensen Spangsberg bygger over på det diametralt liggende hjørne, den såkaldte Nygård
29-05-1858
Må de to Vejlemænd give op og Chresten Mortensen Spangsberg må igen overtage kroen
05-02-1859
Chresten Mortensen Spangsberg må nu igen søge bevilling til krohold og handel
25-05-1859
Får han tillige bevilling til at have udsalg af indenlandsk øl og brændevin.
21-02-1863
Trak Chresten Mortensen Spangsberg sig tilbage og overlod kroen til sin ældste søn Morten Chrestensen Spangsberg og samme dag blev der oprettet en aftægtskontrakt.
15-07-1863
Får Morten Christensen Spangsberg overdraget sin faders bevillinger
14-10-1863
Bliver han gift med Secllie Lauridsen Morten Christensen Spangsberg lavede flere forbedringer på de gamle bygninger. Kroens drift blev intensiveret og ved samme lejlighed blev det hovedindtægtskilden for krogården. Færgeriet blev også udbygget i 1864 med en dæmning. Det gjorde transporten af levende dyr og andet gods nemmere og mere effektivt.
01-07-1866
Den 1. juli 1866 fik M. C. Spangsberg retten til at drive postekspedition på Strandby Kro. Aftalen gav mulighed for en vis indtjening til kroen, og det gav en lille ekstra forretning med de indkrævede penge fra brevposten og skattebetalingerne. Det meste af posten skulle til Fanø, hvor de selv havde et landpostbud. Med posthusfunktionen blev kroen centrum for meget af handlen i området. Den blev også samlingssted for mange forskellige arrangementer og møder. En overgang holdt Jerne Sogneråd sine møder i restauranten, og herigennem fik M. C. Spangsberg nogle gode forbindelser til det politiske liv. Han brugte mere og mere tid på sine spekulationer, og det kulminerede, da forslaget om Esbjerg Havn blev vedtaget i 1868. Han så mulighederne for store udvidelser af sine forretninger, og på den baggrund solgte han kroen i 1875.
20-01-1875
Lægger Fanø færgen til ved Strandby kro for sidste gang, hvorefter den søgte ind i forhavnen uden for dokken. Samme år byggede han Hotel Spangsberg i Stormgade og åbnede dermed en ny succes forretning, som kom til at spille en stor rolle i hans liv. Hotellet havde kun tolv værelser fra begyndelsen foruden en festsal og en mindre restaurant. Mange mennesker, som var beskæftiget ved havnen, boede på hotellet, og udenlandske sømænd holdt også til på hotellet under deres ophold. Med sit store hotel fik han en central placering i Esbjerg spæde begyndelse, og han spredte også sine aktiviteter til andre områder bl.a. oprettede han en stor fiskeeksport. Det gjorde han med investeringer i store fiskekuttere og med tilbygningen af flere forskellige fiskefabrikker. Hans plads i sognerådet gav ham indflydelse på mange forskellige ting, en af de mere betydningsfulde var flytningen af herredskontoret blev flyttet til Esbjerg fra Varde Han var også med til at sørge for, at Esbjerg fik sin egen kirkegård.. Alle disse ting gjorde ham til en af Esbjergs mange aktive iværksættere. Hans kone Cecilie Spangsberg nåede at se flere af hans projekter blive til virkelighed end han selv: Morten Christensen Spangsberg døde nemlig kun 55 år gammel i 1891 på grund af sygdom.
1875
I 1875 mistede kroen sin ret til at drive færgeri mellem Jylland og Fanø. Retten tilfaldt en skipperfamilie fra Fanø. Postekspeditionen var allerede blevet fjernet i 1874 til fordel for større lokaler i Esbjergs nyåbnede banegård af træ. Både Strandby Kro og Nygaard blev solgt til kommissionær Jørgen Pedersen i 1889.
1896
Da stuehuset til Strandby kro blev solgt til nedrivning, fandtes nogle sten, hvori var indbrændt S.M.S.H.S.B.1804 I kørestalden fandtes flere sten med årstallet 1812