Fra En slægts historie Peder Sørensens anden Søn var Hans Pedersen, der var født 8. August 1785. Han var 10 År gl., da Fadderen døde. 1806 blev han udskrevet til Militærtjeneste i Fredericia. Da Danmark kom med i Napoleonskrigen 1807,
måtte Hans Pedersen med i Krigen, og først da Krigen sluttede i 1814, blev han hjemsendt. Det var 8 hårde År, hvori han vist kun havde Orlov en Gang, og det var endda i en særlig Anledning. Han havde nemlig været syg af Tyfus og kunde ikke
rigtig komme til Kræfter efter Sygdommen, hvorfor han blev sendt til Samsø for at gå Strandvagt, da man der imødeså en Landgang af Engelsk mændene. Men han kunde ikke tåle Kulden på disse Strandvagter og blev så endelig sejlet over til
Norsminde med Ordre til at drage til sit Hjem for så atter at melde sig, når han var kommet noget til Kræfter.
Han var i en ussel Forfatning, da han nåede hjem til Rørkær; den lange Vej tværs over Jylland havde været fuld af Skuffelser, og den havde belært ham om, at Mennesker undertiden kan være ubarmhjertige. Han fik da den Tanke at prøve sine
nærmestes Sindelag, hvorfor han magede det således, at han indtraf i Hjemmet i Mørkningen, førend Lyset blev tændt; i de Dage holdt man en ledig Mørkningsstund. Hans Pedersen traf sin moder i Dagligstuen og bad om Nattely, nu skulde det vis
e sig, om hun var mere gæstmild end mangen anden på hans Vandring. Hun bestod Prøven og han blev budt til Sæde. Da Lyset blev tændt, udbrød hans Broder Niels Du er jo HansEskilds SønnerDet el en lumpen Behandling, der gives os; I Varde
Købmænd ved bedst selv, hvor mange Læs ulovligt Smuglergods I har hentet i Laden i Rørkær! Slikkent et Slot Hans Pedersen bygger, mon han vil helt op til HimlenHvo intet vover intet vinderSkuepenge- af Sølv, bærende Kong Christian VIIIs og
Dronningens Billeder. Dengang kunde man ikke godt tænke sig, at en Bonde fik tildelt Dannebrogskorset. Han bestilte ikke meget hjemme på Gården, han gav sine Ordrer og foretog Eftersyn, vidste Besked selv med de mindste Ting og overlod saa R
esten til Avlskarlen. der måtte afgive Forklaring om, hvad der var bleven udført, hvor mange Læs Gødning, der var blevet udkørt, hvor stort et Stykke, der var blevet pløjet og tilsået osv. I 14 Århavde han en og samme Avlskarl, som besad
hans fulde Tillid, nemlig Hans Adsersen, som senere blev Husmand i Tovrup. Hans Pedersen var en Herskernatur med et aristokratisk Tilsnit, der nok kunde optræde afvisende, men overfor denne Husmand, der havde været hans trofaste Husfæll
e i så mange År, viste han en næsten rørende Hjertelighed helt op i Alderdommen. Han drev hans lille Ejendom til 2 Køer, han tog imod Hans Adsersen, som mod en kær Ven, naar denne aflagde Besøg hos Hans Pedersen, og navnlig var det noget
af en Festdag, når Hans Adsersen med sin Hustru Karen, der var en dygtig Væverske, en Vinterdag kom med et stort Stykke Tøj, hun havde vævet. Da lagde Hans PedersenpasbethifledeHvad kan det nytte, at jeg tjener en Skilling, når du sætter
dem til«. Karen var forsigtig og nøjeregnende, og det hørte til de største Sjældenheder, at hun blev bet. Hele dette Spil drejede sig sjælden om mere end 1 Mark (16 Skilling = 33 Øre); men 1 Mark var ikke små Penge i de Dage for en
Væverske og en Husmand i Tovrup. Hans Adsersen anfægtede det ikke, selvom han tabte en Mark, men nogle få Skillings Tab kunde nok gøre Karen gnaven. Mod Sengetid blev Gæsterne kørt hjem. Da Hans Pedersen var 70 År fik han Hjernebetændelse, men
kom sig efter en Tids Forløb. Hans Ben blev svage, og han måtte stadig bruge Kæp og til sidst Krykker. 1857 overdrog han Gården til sin Søn Hans Peder Hansen, og fra den Tid var han nærmest bundet til Hjemmet, da hans svage Ben ikke tillod
ham at færdes ret meget ude. Selv i hans Alderdom svigtede hans Energi ikke, hvilket han viste ved den Ihærdighed. hvormed han tog fat paa sit sidste Arbejde: at vinde Garn og Tvist; i næsten 20 År var Garnvindelen så godt som hans eneste
Beskæftigelse. Mangen Gang kneb det med at få Materiale nok, hvorfor hans Svigerdatter måtte være om sig blandt Venner og bekendte, thi han var noget vanskelig, når han intet havde at bestille, og så gik det ud over Børnene, for Stuen var
lille, og Børneflokken var stor. Hans åndsevner blev bevaret i ualmindelig Grad lige til det sidste, han besad usvækket åndelig Klarhed og Dømmekraft i Forbindelse med en aldrig svigtende Hukommelse, Derfor kunde han følge med i Tidens
Udvikling på en fyldigere Måde end så mange andre gamle. Hver Dag når Posten kom, lod han Garnvindelen stå og læste Avisen. Men Hørelsen svigtede, og efterhånden blev det noget vanskeligt for ham at føre en Samtale. Dag efter Dag, År ud og
År ind sad han i sin udstoppede Lænestol og vandt Garn, ensformigt svandt hans sidste Levedage, og dog blev Tiden ikke egentlig lang for ham, optaget som han var af sit Arbejde. Hver Morgen, når han havde nydt sin Davre, og lige så regelmæs
sigt hver Aften efter Nadvergrøden. tog han sin Salmebog og læste så henholdsvis Morgen- og Aftenbøn. Om Søndagen brugte han en Andagtsbog tillige med Salmebogen. Et Par Gange om Året blev Præsten hentet for at tage ham til Alters. Da
Hans Pedersen var 96 År, blev Pastor Kemp hentet til en Nadvergudstjeneste. en af Byens Gårdmænd, Morten Christensen, kørte Præsten hjem, da fandt følgende Ordskifte Sted. Præsten: Hans Pedersen bliver meget gammel, han har sikkert ikke
drukket megen Brændevin. Morten: Jo mange Overhoveder fulde. Præsten: Har han været forfalden? Morten: Aldrig, men han har fået 2 a 3 Punse daglig og flere, når han var i By og del har han været tidt.
Nytårsaften følte han sig mindre vel og den. 8. januar 1883 ebbede Livet ud uden Smerter og egentlig Sygdom, 97 År 5 Måneder gammel. Hans Pedersen var en køn Mand med rank Holdning, lidt under Middelhøjde. En Sommer slog en omrejsende
Fotograf sig ned i Jerne, og det ganske Sogn blev fotograferet. Hans Pedersen, der da var over 80 År,. kom også med iført sit pæneste Tøj og med hvid Krave. Hertil er at bemærke, at på den Tid var der ingen Bønder i disse Egne, der bar hvid
Krave,
Vesten var tætsluttende til Halsen, der var ombunden med et Silketørklæde. Men Hans Pedersen var i Besiddelse af hvid Krave, og den skulde bruges ved en sådan Lejlighed; at han fik den på, var et Krav, han selv stillede.
Hans Pedersen og Edel Hansdatter fik en stor Flok Børn, hvoraf flere var svagelige fra Fødselen og døde som små, ja Niels var endog saa svag, at Faderen døbte ham umiddelbart efter Fødselen. Kun fire af Børnene blev voksne, nemlig Hans
Peder, Niels, Ane Marie og Kirstine. Edel Hansdatter var en meget dygtig Kone, der ret jævnlig måtte stå for Styret i Hjemmet, da hendes Mand ofte var ude på Handelen og ude ved Sognefogedbestillinger. Edel blev med Årene noget tungsindig, o
g når det i hendes senere År kneb med Humøret, trøstede hun sig desværre med Flasken. Hun døde 1860.
FT-1787 Rørkær -
Navn Alder Født Civilstand Køn Kildeerhverv Kildehenvisning Kommentar
Peder Sørensen 49 1738 gift M Bonde og gaardbeboer Mand
Ane Sørensdatter 34 1753 gift K - Kone
Søren 7 1780 - M - Søn
Hans 5 1782 - M - Søn
Niels 2 1785 - M - Søn
Christen Sørensen 9 1778 - M - Hans faderløse og moderløse brodersøn
Christen Pedersen 27 1760 ugift M - Tjenestekarl
Mette Hansdatter 24 1763 ugift K - Tjenestepige
FT-1801 Rørkjær Bye -
Navn Alder Født Civilstand Køn Kildeerhverv Kildehenvisning Kommentar
Ane Sørensdatter 48 1753 enke Gaardbeboer Husbond
Søren Pedersen 21 1780 ugift - Hendes søn
Hans Pedersen 16 1785 - - Hendes søn
Niels Pedersen 12 1789 - - Hendes søn
Johanne Pedersdatter 10 1791 - - Hendes datter
Christen Christensen 42 1759 ugift - Tjenestekarl
Lehne Clementsdatter 21 1780 ugift - Tjenestepige
FolketællingNourup Bye1834
Hans Pedersen Gaardmand og SognefogedGift491785
Edel Hansdatter Hans KoneGift341800
Hans Peder Hansen Deres SønUgift51829
Ane Marie Hansen Deres DatterUgift11833
Christen Mortensen IndersteGift291805
Maren Jensdatter Hans KoneGift311803
Jens Pedersen TjenestekarlUgift351799
Hans Forpagter Jensen TjenestekarlUgift191815
Ane Kathrine Laustdatter TjenestepigeUgift231811
FolketællingNourup Bye1840
Hans Pedersen Gaardmand og Sognefogedgift551785
Eddel Hansen Hans Konegift401800
Hans Peder Hansen Deres Sønugift111829
Ane Marie Hansen Deres Datterugift71833
Niels Hansen Deres Sønugift51835
Hans Adsersen Tjenestekarlugift341806
Niels Pedersen Tjenestekarlugift191821
Ane Marie Hansdatter Tjenestepigeugift231817
FolketællingNourup Bye1845
Hans Pedersen Gaardmand og Sognefogedgift601785
Edel Hansen Hans Konegift451800
Ane Marie Hansen Deres Datter-121833
Niels Hansen Deres Søn-101835
Kirstine Hansen Deres Datter-51840
Maren Hansen Konens Søsterugift271818
Maren Lassen Tjenestepigeugift241821
Hans Adsersen Tjenestekarlugift291816
Christen Mortensen Tjenestekarlugift201825
FolketællingNourup1850
Hans Pedersen Gaardmand,Huusfader,Liigsynsmandgift651785
Eddel Hansen Hans Konegift481802
Ane Marie Hansen Deres Datterugift171833
Niels Hansen Deres Søn-151835
Kirstine Hansen Deres Datter-101840
Laust Sørensen Tjenestekarlugift211829
Mette Kirstine Pedersen Tjenestepige-161834
FolketællingNourup1855
Hans PedersenGårdmand Gift691786
Edel HansenHans kone Gift531802
Hans Peder HansenDeres søn Ugift261829
Ane Marie HansenDeres datter Ugift221833
Kirstine HansenDeres datter Ugift151840
Peder ThomsenTjenestekarl Ugift211834
Bodil ThomsenTjenestepige Ugift171838
FolketællingNourup1860
Hans Peder HansenGårdm. og Husfader Gift311829
Ane Rosine Abelone BiltoftHans kone Gift231837
Edeline HansenDeres datter Ugift21858
Bodil Kirstine HansenDeres datter Ugift11859
Hans PedersenHusfaderens fader, der af ham forsørges Gift751785
Edel HansdatterHusfaderens moder, forsørges af ham Gift581802
Kirstine HansenTjenestepige Ugift201840
Niels JensenTjenestekarl Ugift211839
Else Marie WilslevTjenestepige Ugift201840
Frederik JepsenAlmisselem Ugift191841
