NielsdattePersonalia for Ane Nielsdatter Gade. Over den hæderlige afdøde Dannekone Anne Nielsdatter af Oxbye, hvis jordiske liv endtes ved en roelig Død den 25 August, og derefter ledsaget til Gravens hvile den 31 August 1834. Meget tunge og byrd
e fulde maae Livets Dage være for den, som med et svagt og udmattet Krop under haarde bespændte Lidelser langsom maa bortsukke sin Tid paa Sygdommene leie. Medens Tiden hasteligt henglider for den raske og stærke, da maa den Lidende langso
mmeligen tæller Timer og Øjeblikke og Taarefuldt bortsukke sin tid med mangehaande Smerter, nattens Roe og Hvile fjerner sig langt fra Sygeleiet, uden at nyde dens vederqvægende Søvn maae den Lidende forsmægtende henliggeunder Sorgens
Klage, Lidelserne forøges og tiltage og Ingen forstaar at afhjælpe dem. Endelig er Gud den algode Fader tilrede med sin naaderige Hjælp, thi ligesom han lader Solen skinne efter Storm, saa vil han og ved den Gudhengivne, efter flere Lidelser h
er paa denne vor jordiske Bane, forandre Livets Pinagtighed til en evig Glæde og Fryd, ved at tage Sjele til sig i de himmelske Boeliger, hvor al slags Sorg og Nød til sit Trøst og Glæde omvendes. Salig priser vi nu hende i Herren hensoven
de Dannekone, Anne Nielsdatter af Oxbye, hvis afsjelede Legeme nu i dag af børn, samt øvrige Slægt og Venner er ledsaget til sit sidste Hvile i Gravens Gjemme. Efter flere Aars Møjsommeligheder og mange Lidelser i en lang Række af Livs o
g Vandringsdage her i Verden, lever hendes Sjel nu hjemme hos Herren i Salighedens Rige, hvor hun nu ikke føler mere til nogen Sorg og Pine, men hos sin forhen hedenfare Fædre er hun kommen til sin kjere Frelser, Jesus Christus og der, ibl
andt de udvalgtes Tal og iblandt Englernes mange Tusinde, nyder nu en paradisisk Roe og Hvile, som langt overgaar Verdens Herligheder. Angaaende den sal. Afdødes Liv og Levnetsløb, da er hun af ærlige og christelige Forældre født i April
Maaned. Udi den Gaard i Oxbye, som nu beboes af den hæderlige Dannemand Niels Bertelsen. Hendes Fader var den ærlige Dannemand Niels Sørensen og Moderen ligelides den ærlige Dannekone Else Andersdatter, hvilke begge, for lang Tid siden er
e i Herren saligen hensovet. Over ensstemmende med Christi Anordning, lode Forældrene denne spæde Datter, som de hellige Pagt, indlemme ivor Herre Jesu Christi Religions Samfund og siden, efterhaanden, som hun opvoxede, lod de hende oplær
e i Alt, hvad der kunde tjeneat fremme hendes timelige og evige Lyksaligheds Opnaaelse. Saavel i hendes Christendoms kundskab, som i anden Oplysning gjorde hun god Fremgang, saa at hun til den ende, ligesom hun tiltog i Alder og Væxt og me
d det samme tog til i Yndestog Naade hos Gud og Menneskene. Kun i Barndommen var hun hjemme hos sine Forældre, hvem hun i al Lydighed og Flittighed gik til haande ved deres Arbeide, saasnart hendes Evner og Kræfter formaaede, men der hun v
ar 13 aar gl. kom hun allerde ud at tjene, det i 2de Aar udiHoe Sogn, andre 2de Aar paa Fanøe.
Efter disse 4 Aars troe Tjeneste kom hun hjem igjen og begav sig derpaa i sit 18de Aar, efter Guds Styrelse, sit eget Hjerteslag og med Slægtningers og Venners Samtykke, i Ægteskab den 4de December 1778 med sin, for mange Aar siden, i Herr
en hensovede første Ægtemage, Niels Madsen, ved hvilken Leilighed hun kom til at beboe den Gaard, hvor hun nu sal. hendøde. kun i 1 a 2 Aar havde hun den glæde at leve et kjerligt Ægteskab med denne sin hulde Ægtemage, da han efter den
tidsforløb blev udkommanderet i hans Majestæts Tjenste tilsøes, hvorfra hun siden erholdt den sørgelige Efterretning, at han og hele Skibets Mandskab havde fundet deres Død paa Havets Bund. Med en uopdragen Søn efter denne hendes afdøde
Mand, hvilken Søn og siden efter døde i Søetjenesten, hensad den sal. afdøde Dannekone i sørgelig Enkesæde indtil Aaret 1785, saa endelig igjen den 1 ste Juli, efter den Alvises Bestyrelse, sit eget Godbefindende og med Slægtningers og
Venners Samtykke, kom i Ægteskab med sin anden Mand Peder Jessen, en ungkarl fra den Gaard i Østeroxbye, som nu beboes af hendes Søn, Jes Pedersen.. Indtil 1802, altsaa i en tid af 17 Aar, levedehun et kjerligt og gudvelbehageligt Ægteskab me
d hendes sin igjengivne Ægtemage, indtil endeligen igjen ( d. 1 ste juni overstreget) en dyb Sorg atter saarede hendes hjerte, da denne hendes gode og omhyggelige Ægtemage udi Maaned paa en Fiskefangst maatte uformodentlige finde sin dø
d i Havets Bølger. 7 Børn var hun bleven velsignet med i dette Ægtskab: nemlig 3 Sønner og 4 Døtre, hvoraf den ene Søn og 2 Døtre allerede var hos Gud i de Eviges Boeliger, da deres kjere Fader døde, men hun, som dybt sørgende Enke sad
med de øvrige 4re Børn uopdragne. Da den sal. Afdød ikke saae istand til at bestyre Gaarden ene med sine uopdragne Børn. fattede hun derfor den Beslutning atter at gifte sig og begav sig derfor Aaret efter, ifølge den Allerhøjestes
Bestryelse, i sit 3die Ægteskab, som var den 2 December 1803, med sin, for kort Tid siden, i Herren hensovede Dannemand Peder Bakkesen Johnsen. med hvem hun levede et kjerligt og gudvelbehageligt Ægteskab i 30 ½ Aar og blev i dette Ægteskab velsign
et med en Datter, som allerede isit spæde Aar blev til Gud hjemkaldt. Af hendes 4ere efterlevende Børn er kun den yngste, navnlig Else Pedersdatter, i ugift Stand, til hvem hun Aaret 1832, med sin Mands Samtykke, afstod Gaarden med al den
s Eiendom, da hun formedeelst Svaghed og Alderdom ikke længere kunde bestyre samme, imod at hun med sin Mand skulde nyde en venlig Aftægt. Med hensyn til den sal. Afdødes Christendom og øvrige Vandel, da vides ei andet, end at hun ( har) o
pført sig, som det egner og anstaaer en sand og god Christen; thi godt oplyst i vor Herre Jesu Christi Religion søgte hun altid bepryde sitLevned med Gudsfrygt og Retskaffenhed, idet at hun altid søgte at tilbede og at ære Gud sin Skaber
, saavel ved at bivaane den offentlige Guds Tjeneste, som og hjemme i sit Hus med gudelige Bønner og Betragtninger, som en huld og kjerlig Ægtefælle har hun altid søgt at raade sin ægtemage paa det bedste og vist al muelig hjælp og
Tjeneste, saalænge hendes Evner og Kræfter formaaede, som en om og kjerlig Moder, har hun sørget omhyggelig for sine Børns behørige Pleie og gode Opdragelse, utrættelig arbeidsom, vindskibelig og husholderisk sit hele Liv igjennem, og endeligen
har hun holdt god Omgjængelse, Fred og Venskab med alle, samt godgjørende og barmhjertig imod Enhver, som trængende. Med sandhed kan hun derfor bære det Vidnesbyrd, at hun har efterladt et godt Navn og Rygte iblandt os. Og endeligen hvad de
n sal. Afdødes Sygdom og Endeligt er angaaende, da har hun i sine sidste Leveaar været svageligt af Helbred, som tid efter Anden tiltog saaledes, at hun sidste aar for det Meste maatte holde sengen, dog især i Sommer for bestandighed unde
r heftige Lidelser, som bestod dels i en Art Vattersot og andre dermed forbundne indvortes Sygdomme. Uagtet hun blev gaaet tilhaande med al muelig pleie og Opvartning af hendes i Huset værende Datter, som uden mangen gang at nyde nogen Søv
n og Rolighed, var tilstede med al hjælp og Tjeneste for sin kjere Moder, saavel Nat som Dag, saa blev hun dog alt svagere og svagere, hvorfor hun og endeligen mærkede, at hendes Dødsstund ikke maatte være langt borte, hvorfor hun og saa i
nderligen bad. Søgende ved sin egne Bønner Opstandelse til Gud, som og ved at lade gjøre Forbøn sig fra Prædikestolen af, fandt hun styrke at bære sine lidelser og at oppebie med største Taalmodighed sin Dødstund. Thi sidste Maaned, før
hendes salige Endeligt, vare hendes lidelser meget heftige, saa hendes ømme og kjere Datter ingen sengehvile nød i denne Tid, men stedse med sorrigfuld Mod var ved Haanden med al muelig Tjeneste og Opvartning, hvorfor og den gamle med Taknem
meligheds Taare inderligen skjønnede paa sin kjere datters Omhyggelighed imod hende og ønsklede derfor inderligen af sit Hjerte nu paa det sidste, at den gode Datter nu maatte beholde hendes efterladte Eiendom i Fred. Hendes Lidelser forøg
edes paa det sidste med en sting i den høiere Side forbunden med stærk Hovedpine, som foraarsagede hende megen Smerte. I de 2de sidste Nætter hun levede, var og hendes elskelige Søn Jes Pedersen, hos hende for at yde en kjerlig Moder sin s
idste Tjeneste, ligesom og hans nærmeste Naboe Niels Bertelsen, med Kone og Børn tidt og ofte var hos hende i den sidste Tid.
Endelig da Deres Hjælp ikke længere hos hende formaaede Noget, lod den alvise gode Gud hende henslumre i Dødens Blund sidste afvigte Mandag Eftermiddag kl. 2½ efter hun her i verden havde levet i 73 Aar.
FT-1834 Oxbye eller Midtbye
Navn Alder Født Civilstand Køn Kildeerhverv Kildehenvisning Kommentar
Peder Johnsen 58 1776 Gift M Gaardmand
Ane Nielsdatter 69 1765 Gift K Hans kone
Else Pedersdatter 32 1802 Ugift K Deres datter
Ane Dorthea Bondedatter 24 1810 Ugift K Tjenestepige