er rimeligvis født i Andrup som søn af den Clemend i Andrup, der omkring 1608 nævnes som gårdmand i et regnskab over Varde syssels kirkestol. Gregers Clemendsen døde i Andrup i tiden omkring 1660.
Han var gift med Marin Cbristensdatter, hvis navn nævnes 1636 i forbindelse med en arvesag, idet Gregers Clemendsen på sin hustru Marin Christensdatters vegne gav Mette Moltis afkald for arv efter salig Molte Hansen af Gesing.
Gregers Clemendsen var fæster under herregården Krogsgård i Tjæreborg sogn. Omkring 1640 blev han foged eller fuldmægtig for godset. Det var mens den hårde holstenske herremand Jørgen Ratlow havde gården. Han var ikke afholdt af sine
undergivne. 1640 var Jørgen Ratlow i strid med en del af sine fæstere. En af dem påstod , nat siden Gregers Clemendsen blev foged til Krogsgård, da kunne der hverken være fogeder eller tjenere tilhobe". Han har måske været mere nidkær i
tjenesten, end bønderne brød sig om. Under en længere retssag, der fandt sted på samme tid, mod en fæster i Skads ved navn Jens Steffensen, blev Gregers Clemendsen overfaldet af Lene Jenskone, der slog ham i hovedet og på hånden med en kæp. I
munden på hinanden råbte Jens Steffensen og hans kone til fuldmægtigen: "Du har altid lagt os for had og været årsag til denne trætte". Og Lene Jenskone føjede til for egen regning:
"Jeg skal love dig , at du skal få en djævels færd, din skælm", en meget farlig bemærkning i en tid, hvor man mente, at enhver kvinde var en latent heks.
Jens Steffensen var flyttet fra sin fæstegård i Skads til Rovst i Grimstrup sogn , og han havde taget med sig en del nagelfastte ting, som godsejeren mente hørte gården til. Gregers Clemendsen var blandt de 24 dannemænd i det stokkenævn,
der 1637 udtalte sig om Marin Tamisdatters (Maren Splids) vandel. Hun var født i Grimstrup "af erlige, gudfrygtige oe fromme forældre ae hafde altid fra sin barndom, ae al den stund hun hafuer werit udi herett, sogn, by oc omgengelse hos de
nom, hafde hun schicket oe forholdet sig erligen, christeligen oe vel, saa ingen kunde andet end gifue hinder et godt windesbiurd ".
Det hjalp som bekendt ikke, idet Christian d. 4. efter 5 å r s rettergang krævede hende henrettet, hvorefter hun 1641 blev brændt mellem galgebakkerne uden for Ribe på et bå l af 22 læs brænde. Den 4. april 1637 fremlagde Chr. Saderup i
Varde et tings vidne angående 7 skp. korn, som Gregers Clemendsen skulle have lovet Chr. Saderups far. Greger s Clemendsen påstod, at vidnet var falsk. Herredsfogden gav Jens Hansen i Måde og Peder Christensen i Strandby skriftet (efter de v
ar af de 8 mænd og kunne læse og skrive). De syntes, at et ciffer var forandret, og fogdens Segl på skrivelsen var ikke rigtig, og skriverens Segl var ikke "undertrykt". Mens Peder Christensen sad og læste i skriftet, tog Chr. Saderup de
t ud af hans hånd "uden forlov og holdt den hos sig og ville den ikke fremlægge".
Fogden forbød ham på kgl. majestæts vegne "at gange af tinget, førend han lagde "den fra Sig, fordi den var erklæret for falsk". Sagen omtales ikke siden, så parterne er nok indgået forlig. 1642 solgte Jørgen Ratlow Krogsgård til Wentzel
Rothkirch, Christian den 4.å redningsmand i slaget ved Lutter am Barenberg 1626. Han opførte en ny og kostbar hovedgård med 4 fløje i 2 etager, omgivet af volde og grave.
Efter Riberhus lensregnskab 1654- 55 får Gregers Clemendsen sammen med flere andre en bøde, fordi de ikke pågreb "Tommes Terp udi Varde, der han dræbte Peder Nielsen i Forumlund". Hver skulle betale 18 daler curant. Det var en urolig tid
, Gregers Clemendsen levede i. Fire krige oplevede han : Kalmarkr igen 1611- 13, Kejserkrigen 1625- 29, Torstenssonkrigen 1643- 45 og endelig Karl Gustavkrigene 1657-60, og under de 3 sidste var Jylland besat med alt, hvad det indebar af v
old, plyndring, afbrænding og pest. Alligevel ser det ud til, at han har klaret sig nogenlunde helskindet gennem de svære tider, for ban efterlader sig det rigeste dødsbo i hele herredet under svenskekrigene. Der blev holdt skifte efter ha
m den 6. marts 1660, men på grund af de urolige tider blev skiftet først tinglæst et år senere. Formuen var på 2269 sletdaler plus uvisse gældsbreve på 440 sldl. Gælden var 526 sIdl., så netto formuen blev 218 3 sldl. Dertil kommer, at 2
sønner i medgift havde født ået 539 og 511 sIdl., så der er tale om en betydelig formue efter den tids målestok.
Gregers Clemendsen er nævnt talrige gange i Skade herreds tingbøger i forbindelse med retssager. Han er stamfader til den udbredte Spangsbergslægt, der havde en fremtrædende stilling i Jerne sogn i 1700-tallet.
Der var i ægteskabet 5 børn, 4 sønner og 1 datter.
1) Christen Gregersen, d. 1691 i Spangsbjerg, g.l. g. m. Mette Madsdatter, g. 2. g. m. Else Hansdatter.
2) Clemend Gregersen, Tjæreborg , g. m. Maren Hansdatter.
3) Jens Gregersen, Allerup, d. ca. 1660. Hans søskende opsiger arv og gæld efter ham.
4) Peder Gregersen, Andrup.
5) Gertrud Gregersdatter, g. m. Laurids Therkelsen, Andrup, d. før 1688.