Laust har skrevet slægtsbogen Slægten Spangsberg af 12. juni 1781
Fra bogen Spangsberg af 12. juni 1781
Laust Spangsberg (Tvilling)
Født paa Spangsbergs Hotel i Esbjerg 31/8 1880.
Døbt i Hjemmet 2/9 af Præsten. Fadderne vare: Pigen Marie Hansen, Esbjerg. Pigen Mathilde Dahl, Esbjerg. Fabrikant Brinch, Esbjerg.
Tilbragte sin Barndom paa Spangsbergs Hotel.
Blev konfirmeret 30/9 1894 Præstens Dom angaaende Kundskab og Opførsel var mg og mg.
Kom i Maskinlære paa Esbjerg Jernstøberi og Maskinfabrik 10/10 1894. Udlært 1/4 1899.
Elev paa Undervisningsanstalten i København 1/5 1899. Preliminærexamen ved Universitetet i 1900 med 2 Sprog og med 83 Point.
Tillægsprøven i Fransk ved Nørrebros Døtreskole med Karakter g.
Adgangsexamen til Polyteknisk Læreanstalt 1902. Polyteknisk Exatnen I. Del 1906 med II. Karakter. Cand, polyt. som Maskiningeniør 1909-1910 med III. Karakter. 1910 i Aug -Nov. ansat ved Entreprenør firmaet H. Hoffmann & Sønner ved Sæby
Havns Udvidelse. Marts 1911 - Okt. 1911 ansat hos Ingeniør J. F. Knudsen i Nakskov ved Anlæg af Landelektricitetsværker m.m. 25/1 1912 1/5 1912 ansat som Ingeniør paa A/S Titans Tegnestue i Kbhv. i Kran- og Elevatorafdelingen. 1/5 1912 - 1/
3 1913 ansat som Ingeniør ved A/S United Shoe Machinery Compagny i Kbh. paa Firmaets Tegnestue og ved Anlæg af Skotøjsfabrikker. 1/3 1913 Ansættelse som midlertidig Tilsyns assistent under Arbejds. og Fabrik tilsynet 1/7 1913 fast
Ansættelse. 1/4 1916 Fabrik inspektør til Raadighed. 1/10 1919 Kongelig Udnævnelse. 1/6 1920
Fabrik inspektør for Arbejds. og Fabrik tilsynets 14. Kreds i Roskilde 1/8 1922 Justitsministeriets Motorsagkydige i 4. Politikreds. 1/4 1928 Fabrik inspektør af I. Grad for Fabrik tilsynets Roskilde Kreds. Gift 1/12 1916 med Kontorist i T
elegrafdirektoratet, Povla Anine Mygind, født 8/9 1889 som Datter af Post. og Telegraf. bestyrer i Marstal, Theodor Mygind og Marie Sophie Rifbjerg.
Allerede som ung nærede Laust Spangsberg stærk Interesse for Slægtens Historie, og Resultatet blev nærværende Stamtavle.
Erindringer fortalt af Laust Spangsberg, Roskilde. * Ca. 1880 † Kendes ikke
Renskrift af erindringer: Min skoletid i Esbjerg skrevet i 1958.
Anledning: Skrevet efter at have læst Brinch?
Skoletiden i Esbjerg indtil oktober 1894.
De første Bogstaver lærte jeg at skrive og læse ved Frøken Kirstine Hansen - senere Fru Rosendahl - der sammen med sin Mor, Datter af Pastor Gabriel Koch og Enke efter Gerd HP Hansen i Jerne, boede i Borgergade, vor de havde Skolestue i de
res Dagligstue.
Ved den skolepligtige Alder kom jeg saa med i den private Skole i Gendarmkasernen, ogsaa kaldet Gebhardts Stald. Lærerne var Rybner Petersen, NK Kristensen og Christensen Nebel skønt NK Kristensen (forfatter) og Christensen Nebel kun saa k
ort Tid ved denne Skole husker jeg dem tydelig.
Førstnævnte for hans livfulde væsen og undervisning, Christensen Nebel - den stille rolige - fordi jeg havde ham til Regning, hvilket Fag ikke hørte til mit bedste.
Foruden Gendarmerne boede jo ogsaa Fru (Madam) With, der holdt de tre Skolestuer rene. Fru With blev gift med Handelsmanden Philipsen, der jo var Forfatter til Valgsproget "Rask maa det gaa".
Gendarmerne - de lyseblå - var vi Drenge jo meget optaget af, og Gaardturen skyldes jo mange Gange mere dem end Maren.
Det kneb jo noget med ventilationen inde, men ude var der jo rigelig med tumleplads.
Når man ser Skolelokalerne i de nye Skoler nu til Dags kan man ikke lade være med at tænke tilbage. For vi Drenge, der boede i den vestlige Del af Byen - Hotellet, Skibsbygmester Dahls Villa og Brinchs fabriker - gjaldt det om at bruge Ben
ene for at naa hjem til Middag, og om End ved mørkets frembrud var skøjterne undertiden vanskelig at komme udenom.
Saa kom den nye Skolebygning i Kirkegade med 6 lyse Klasseværelser i Bygningen ud mod Kirkegade og Gymnastiksal m.m. i Bygningen over Gaarden.
Naboen mod øst var Trædrejer der havde sin Trædrejebænk paa første Sal og Drivkraften - en Hestomgang - nede i Gaarden. Plankeværket ind til ham var ikke højre, men at vi drenge kunde naa op og raabe "Pru" til Hesten. Drejeren blev jo
gal, og til sidst blev der sat en Stopper for slige Drengestreger.
Skolepladsen var saa stor, saa vi kunde spille Langbold der. En interessant Genbo omme paa Hjørnet var "Jomfru Lof" - hendes Navn var nu Off - hvor vi kunde faa afleveret vore udskrevne Stiklehæfter og handle om Slik.
Det var slet ikke nogen lille Forretning hun drev og Slik var jo billig den Gang. En stor Klump for 2 Øre.
Mit liv efter skolen.
Efter min Konfirmation 30/9 1894, gik jeg ud af Skolen. Aaret i forvejen var jo det første Hold Preliminister udsendt. (Et Billede af dem har jeg jo sendt Dem.)
Den 3/10 kom jeg i Maskinlærer for efter Lærertidens Udløb at læse til Maskinist. Søen drog jo, men Øjnene var ikke gode, saa Styrmand kunde jeg ikke blive.
Da jeg skulle læse til cand polyt, maate jeg bide i det sure Æble og tage og tage før nævnte Examen.
Naa; men i et Billede fra ens Skoletid er det jo næsten altid Lærer og Lærerinder, der træder stærkest frem - Huske dem alle kan man vist sjældent, men nogle er der jo, der særligt har fæstnet sig hos en, og er med i Billedet.
Laust Spangsbergs beskrivelse, af nogle lærer fra Esbjerg Realskole.
Rybner Petersen, Skolens Bestyrer var jo myndig og forstod at skabe sig Respekt, men Hidsigheden knude nu og da løbe af med ham. En Dag kastede han sin Lommekniv med et aabent Blad ned i Klassen. Den borede sig ned i Skolebordet foran en E
lev, der hurtig tog Kniven lukkede Bladet i, og gik op til Kateteret og overrakte med et dybt Buk Kniven.
R. P. var Tysklærer og meget dygtig. Han lod os finde Melodier til de lange Gloselektier og mange Vers i Ryens Læsebog. Vi kappedes om at finde de Melodier der kunne bruges. Man blev den Gang hos ham og andre Lærer i Sprog hørte i Gloserne
. Alle fik en Glose til Dagen Læsestykke. Hos alle Lærer fik vi Karakterer i Stedet for de nu benyttede Vidnesbyrd, og i Hjemmene Karakterpenge. Selv om hans Hidsighed, efter vi Drenges Skøn, fik ham til at straffe uretfærdigt kunde han do
g ofte slaa på Hjertets bløde Strenge.
Rasmus Jensen, Engelsk, Matematik, Sang mindes jeg for hans grundige undervisning, der, da jeg som Svend jo skulde tage Præliminærexamen, kom mig til stor Hjælp.
Jeg har været i Besiddelse af Aarsberetninger fra mine sidste Skoleaar, men desværre er de ved Udlaan borte, de ville kunde havde hjulpet mig med at faa flere Lærerkræfter med i Billedet.
I. A. Hansen den senere Kommunebogholder mindes jeg som vor Fysiklærer, hvis Fysiktimer vi altid glædede os til. Den lille Lærer Christensen, hvis Stok vi ikke kunde lade i fred. Lærer Gedde der ligesom Lærer Lykke vi ikke behandlede saa
godt. Med Lærer Lykke kom vi dog inden han forlod Skolen paa god Fod, og før hans Afrejse mødte vi op og sang en smuk Afskedssang.
Af Lærerinder husker jeg Frk Wintergaard - senere Fru R. P. - Frøken Fuglesang, der selvfølgelig blev døbt Kvidder, var inkarneret Københavner. Vi havde hende i Gymnastik, Piger og Drenge paa samme Hold. Hun optraadte i korte Skørter. Vi
Drenge kunde jo ikke lade være med at fæstne vore Blikke paa et Par særlig velformede Piger under deres Opvisning som Svalerede i Trapetsen.
Fru Jensen (C. R. Jensens Frue)Degnedatteren fra Jerne gjorde sig stor Umage for at faa os lært at lave Sløjdarbejde.
Dersom jeg, som før nævnt, havde haft de sidste Aarsberetninger ville jeg nok havde faaet flere Lærerkræfter med i Billedet.
Sportspladsen udenfor Skolen fandtes ikke. Vintersporten - Snesporten - foregik paa Dæmningen vest for Dokken og Skøjteløbningen ude ved Møllers Teglværk hvor de høje Skrænter - 10-12 meter i Lergraven gav god Læ.
Sommerudflugterne gik til Letbæk Mølle, Nørholm, Fanø, ja selv Spangsberg - Mølle gæstede vi.
L. Spangsberg
Hjemmedøbt 02-09-1880
