Søren Hansen er født 1695 i Novrup og døbt den 31.marts i Jerne kirke. Han døde 1778 i Sadderup og blev begravet den 1. januar 1778 i Skads.
Søren Hansen blev gift den 10. oktober 1717 i Skads kirke med Johanne Christensdatter, der er født ca.1684 i Briksbøl. Hun døde 1749 i Sadderup og blev begravet den 30. april i Skads, 65 år gammel.
Johanne havde været gift før. I Skads herreds tingbog 1717-20 findes følgende oplysning: Restancer for Olufgårds underliggende bønder, bl.a. Niels Pedersens enke i Sadderup, som Søren Hansen har til ægte. Ingen landgilde af deres
påboende gård betalt for 1714 og 1715. Er af husbonden formedelst ildebrands skade efterladt. Dateret Ølufgård, den 18. januar 1718.
Yderligere oplysninger om branden findes i tingbogen 1714 den 7. august, hvor det hedder: Jens Thomsen Knude og Johanne Christensdatter sal. Niels Pedersens, begge af Sadderup og tjenere til er hver boende på en halvgård på godt 5 tdr. har
tkorn, som brændte den 26. juli om formiddagen ungefær 9 slet, da næsten alle folk i byen var fraværende og i marken. Ilden opstod i enken Johanne Christensdatters hus og påboende halvgård, da hun bagte. Alle gårdens huse og bo skab,
samt vogn-og plovredskaber, korn og anden husholdningsforråd forbrændte og blev ganske i aske lagt. Formedelst ildens hastige overfald og fremgang blev og en gammel kvindesperson, Anne Gregersdatter, som sig der i gården opholdt, død og forb
rændt.
Johanne Christensdatters gård bestod af 36 fag, hvoraf var til salshus, fæhus og høgulv 23 fag, de 6 fag deraf med loftskud, vinduer og døre, ovn og skorsten. Ladehuset med 10 var på 13 fag.
Jens Knudes gård var på 39 fag.
Johanne Christensdatter og Niels Pedersen var blevet gift søndag den 9. okt. 1707. Bryllupsfesten i hendes hjem i Briksbøl endte tragisk, idet en af gæsterne ved et uheld under gildet blev såret så alvorligt af et pistolskud, at han
døde inden ugen var omme.
Mads Nielsen
Søndag den 9. oktober 1707 var Mads Nielsen blandt gæsterne, da Christen Hansen i Briksbøl fejrede sin datters bryllup. Hun hed Johanne Christensdatter. Da præsten, der var med til festen, skulle hjem, ville Mads Nielsen gå udenfor og
skyde med en pistol ladet med løst krudt. På vej gennem den snævre forstue stødte han sammen med et par af gæsterne, der havde været et vend udenfor. Idet de passerede hinanden, gik pistolen af og sårede den ene, Villads Lauridsen fra
Skads, i låret.
Mads Nielsen var ulykkelig over det Skete, men Villads Lauridsen, der havde lagt sig på en seng i bryllupshuset, trøstede ham og sagde: "Klag dig ikke, brorlil, du kunne ikke gøre for det. Hvad heller jeg lever eller dør, så klager je
g ikke på dig". Lidt senere sagde han: "Jeg vil smyge en pibe tobak, så kommer jeg mig vel igen, og så vil jeg op og have mig en dans endnu ".
Det lød tilsyneladende ikke, som om det var så alvorligt endda, men allerede den følgende tirsdag blev han kørt til mølleren i
Guldager for at blive behandlet for sit sår, og her lå han, til han døde om fredagen.
Om morgenen var der blevet sendt bud til Briksbøl efter Mads Nielsen, der straks kom. Villads Lauridsen trøstede ham igen og sagde, at han var uden skyld i det, der var sket. Det var en ulykkelig hændelse.
Så gik der bud til den nærliggende præstegård efter hr. Rasmus Fog, der skulle betjene den døende med sakramenterne. I overværelse af sognepræsten, Mads Nielsen, mølleren og et par bønder, der var mødt op for at få deres korn malet,
gentog Villads Lauridsen, at han ikke nogen form for straf over Mads Nielsen for det, der var hændt, men han bad Mads Nielsen, om han ville tage sig af hans yngste barn, til det selv kunne fortjene sit brød.
Det lovede Mads Nielsen, og han ville også "have nogen indseende med hans hustru, så længe hun levede".
Men da sagen var behandlet ved herredstinget, afsagde dommeren følgende kendelse: "I anledning af XI kap. Om Vaadisgierning, pag. 923 art. 1, som melder disse ord: Dræber mand anden af vaade imod sin tanke og vilje til at skade enten de
n dræbte eller nogen anden med den gierning bøde fyrretyve lod sølv til den dræbtes arvinger allene og dermed være angerløs, at Mads Nielsen bør straks at betale til den dræbtes arvinger ommeldte 40 lod sølv og derefter for videre
tiltale at være angerløs". Og var til stede den afdøde Villads Lauridsens enke, Karen Nielsdatter, tillige med hendes far, Niels Nielsen af Andrup, så og Laurids Mortensen af Skads på den afdødes børns vegne som deres fars far.
Søren Hansen var altså fæster under godset Olufgård i V.Nebel sogn.
Af en oversigt over godsets indtægter1740 ses, at han betalte 2 rdl. 4 mark i landgilde.
1733 betalte Søren Hansen til sognets fattige 1 skp. rug, 1 skp. byg og 6 skilling i penge. I det hele taget hørte han nok til de lidt
bedre stillede. Således havde han iflg. boopgørelsen 1747 efter pastor Maturin Castensen i Jerne 100 rdl. til gode, penge som han havde lånt præsten.
Da Olufgårds godsarkiv er forsvundet, har det desværre ikke været muligt at finde skifte efter Søren Hansen og Johanne Christensdatter. De havde 4 børn, hvoraf de 3 blev voksne.
1) Niels Sørensen født 1718, død 1719.
2) Niels Sørensen født 1720, død 1796 i Sadderup, gift 1. gang 1749 med Maren Mortensdatter fdt 1722 i Skads, død 1751 i Sadderup, gift 2. gang 1751 med Anne Pedersdatter, gift 3. gang med Karen Christensdatter.
3) Use Sørensdatter født 1723, død 1808 i Skads, gift 1755 med Morten Mortensen Bjerg født 1725 i Skads, død 1809 samme sted.
4) Hans Sørensen født 1726, død i Sadderup, gift 1756 med Johanne Thomasdatter født 1737 i Briksbøl, død 1763 i Sadderup.