Hans Madsen Thomsen (1947)

Hans Madsen Thomsen Bramminge født i Lille Darum den 10-03-1968
kom efter sin konfirmation i lære hos en landsbysmed. Efter udstået læretid arbejdede han nogle år som smedesvend, aftjente sin værnepligt i marinen og fik derefter uddannelse ved beslagskolen i København.
I 1892 nedsatte Hans Madsen Thomsen sig som smedemester i Bramminge. Begyndelsen skete i et lille værksted, men i løbet af kort tid udvidedes forretningen til en omfattende handel med og fabrikation af landbrugsmaskiner m.m.
Den 2-09-1897 giftede Hans Madsen Thomsen sig med Maja Randel, datter af stationsforstander Randel, Bramminge.
I ægteskabet var der 7 børn, hvoraf den ældste søn Ejvind Randel Thomsen, er redaktør af "Jyske Tidende" i Sønderborg. Smedemester Thomsen var et begavet menneske, i besiddelse af en slagfærdig veltalenhed. Klar i tanke, hurtig i
handling og med en udpræget dygtighed og kærlighed til sin by blev han foregangsmand i den stærk fremvoksende stationsbys udvikling. Den 16. december 1902 valgtes han til medlem af Bramminge sogneråd. Fra 25. maj 1905 var han rådets formand. Me
d en kort afbrydelse efter eget ønske beholdt han denne tillidspost til sin død 1918. Fra 1912 var han sognefoged og lægdsmand for Bramminge sognefogeddistrikt. han var desuden medstifter af Bramminge håndværker og industriforening samt
Teknisk skole, medlem af bestyrelsen for Fællesrepræsentationen for dansk Håndværk og industri, Medstifter af Bramminge bank og bankrådsmedlem. Han havde en stærk tro på sin bys udvikling. Allerede i 1906 førte han opførelsen af en stor
centralskole i forening med Vilslev- Hunderup sogneråd igennem. Tiden og udviklingen gav Thomsen ret overfor skeptikerne. Ved sin fremsynethed sparede han kommunen for store udgifter siden hen. Ved oprettelsen af andelsselskabet Bramminge elek
tricitetsværk og bygning af St. Ansgar kirke i Bramminge var Thomsen stærk medvirkende. Også plantningssagen havde i ham en dygtig talsmand.
Smedemester Hans Madsen Thomsen afgik ved døden efter en operation den 31. december 1918. På hans grav på St. Ansgars kirkegård i Bramminge har byens borgere rejst en smuk mindesten.

På baggrund af nogle avisnekrologer, mindeord og andre omtaler i tiden efter hans død kan der til Hans Nielsens biografi føjes nogle få uddybende træk:
En ubekendt skriver:Når jeg mindes Thomsen fra den tid, da han omkring ved 25 års alderen begyndte sin virksomhed her ved stationen, var der jo ikke så lidt forskel på den Thomsen, som i disse dage er gået bort, og så den ungdommelige,
stridslystne samfundsreformator, han da var. Med liv og sjæl kastede han sig ind i politik og tonede straks rent flag som fuldblods socialdemokrat.
En anden - muligvis førstelærer A. H. Manich - fortsætter denne linje De store førere i venstres politik, deriblandt kredsens folketingsmand, J. Busk, søgte først helt at ignorere ham, men da det ikke lod sig gøre, så at fremstille ham
som en ungdommelig fusentast, der talte om noget, han ikke havde forstand på. Men der kom snart den tid, da selveste J. Busk måtte til at tage Thomsens politiske virksomhed alvorlig, og det begyndte med, at han skrev sit bekendte "åbne brev
" til J. Busk. Dette politiske aktstykke blev meget omtalt på den tid og aftrykt i alle landets blade. For at redegøre sig måtte Busk beramme et møde i Bramminge, og det kom til et vældigt "sammenstød" mellem Busk og "den Bramminge smej"
, men politisk enighed mellem de to opnåedes ikke, skønt der fra en bestemt side var stærke kræfter i bevægelse for at lukke munden på "æ Smej".
En af de lokale aviser skriver:Da sognerådsformand Hans Madsen Thomsen for 2-3 måneder siden på grund af sygdom midlertidigt måtte fraskrive sig hvervet som sognerådsformand antog man, at sygdommen kun var forbigående, og ventede snart
igen at se ham rask og stæk i spidsen for kommunalbestyrelsen.
Operationen, der blev foretaget forleden, viste imidlertid, at Thomsen i virkeligheden længe havde været en dødsmærket mand, og i morges ved 7 tiden døde han.

En anden avis:
Sognerådsformand Hans Madsen Thomsens lig blev nytårs aften ført til Bramminge og bisat i kapellet ved Ansgar Kirken.
Et stort antal af byens borgere var sammen med Thomsens hustru og børn gået ligvognen i møde og ledsagede tavse i den stjerneklare nytårsaften deres afdøde førsteborger op til kirken.

En tredje:
Ved graven talte førstelærer Manich:Mens du levede iblandt os, Thomsen, var det som regel dig, der talte, og os der lyttede. Nu tier du, og da må vi tale. Du var en sjælden helstøbt personlighed, det kan vi vidne om dig, sanddru og ærli
g - og trofast mod dine venner. En god borger var du for din by, og vi vil mindes dig gennem Årene

Emne:

Din email (for svar):

Tekst:

Vedhæftning:

Send