De var 9 søskende: Jeppe Kolby, Niels Kirk, Ole Chr. Kirk, Knud Stougård, Maren, Johanne, Ellen Kristine og Anne. -Jeppe Kolby og Ole Christian Kirk var de senere Stænderdeputerede
Født 23 dec 1785, Stadil sogn.
Hun giftede sig med Jens Christian Nielsen Toft. Gift 27 sep 1812, i Stadil sogn.
Født 1781, Stadil sogn. (søn af Niels Christensen Toft og Maren Christensen) erhverv Gårdejer.
Død 29 sep 1836, Stadil sogn.
Johanne døde 16 apr 1864, Stadil sogn.
Børn:
Jens Christensen Jensen Født 17 sep 1814.
Niels Jensen. Født 1817, Fuglbjerg, Stadil sogn.
Christen Jensen Fuglbjerg Født 2 aug 1819.
Jens Juulsgaard Jensen. Født 1821, Fuglbjerg, Stadil sogn.
Mette Marie Jensdatter. Født 1825, Fuglbjerg, Stadil sogn.
Jeppe Jensen. Født 1827, Fuglbjerg, Stadil sogn.
Tiderne var ved at skifte i sidste halvdel af 1700-tallet. Landbruget kunde mærke de økonomiske opgangstider og
jordpriserne steg, men bønderne i Stadil sogn var stadig fæstere, og Søndervang hovedgård og dermed Stadil sogns nye ejere Generalauditør Andreas Højer, forsøgte at udnytte bønderne så meget som muligt. En større gård mod nord i
sognet,"Østertoft" var blevet lagt sammen med hovedgården, og Højer krævede med tiden af sine bønder, at de også skulle udøve hovveri på Østertoft, hvilket de ikke var forpligtede til ifølge deres fæstekontrakter. Udvidelsen af
hoveriforpligtelserne blev Stadilbønderne for meget. En søndag eftermiddag i Maj 1772 gik de modige i samlet trop til Søndervang for at opsige hoveriet på Østertoft. Højer der ikke var hjemme, nægtede senere at modtage den kollektive opsigelse, og sagen
endte et par år efter ved Herredsretten, hvor bønderne tabte. De indhentede imidlertid kongelig tilladelse i foråret 1775 til at genoptage sagen ved Viborg Landsting, og året efter afsluttedes sagen til bøndernes fordel. Stadilbønderne skull
e kun forrette hoveri ved Søndervang. Senere rejste de samme bønder et par retssager mod Højer. Sagerne drejede sig om hoveri, men udfaldet kendes ikke. Andreas Højers tvistigheder med sine bønder i Stadil var måske årsagen til at han
solgte Søndervang med Stadil sogn i 1777 til C. E. Brockdorff, der skulle blive den sidste herremand i Stadil.
Brockdorf var kun herremand i Stadil i En kort årrekke. En Skatteansættelse i 1791 tvang ham til at udbyde Søndervang, og hele Stadil sogn kirken og iberegnet, til salg for 40,000 Rigsdaler. Stadilbønderne øjnede deres livs chance, gik
irealitetsforhandlinger med Brockdorf og underskrev Kobekontrakten 15 Mar 1791. I hovedgården med tilhørende bøndergårde indstod en fast gæld på 20,000 Rigsdaler, og bønderne udbetalte 13,925 Rigsdaler før skødet blev underskrevet, en
megetstor sum penge. Brockdorf forsøgte på et tidspunkt at løbe fra handelen men i 1792 gik den i orden, og skøderne blev tinglyst. Fæsterne havde købt deres fæstegårde til selveje, 39 af 91 fæstere formåede at købe deres gårde kontant samt
erhverve aktie i Søndervang for 5000 Rigsdaler. Af sognets 91 fæstere var der kun fem husmænd eller husbeboere, der ikke havde økonomiske midler til at ombytte deres fæste med selveje. Søndervang hovedgård og de 5 nævnte brug blev solgt
samlet til 45 aktionærer, alle Stadilbønder for ialt 10,320 Rigsdaler. Herremandsvældet var dermed forbi i Stadil sogn.
Johanne Christensdatter og hendes mand af anden ægteskab, Niels Knudsen var med i disse købsforhandlinger deresskøde på den østlige del af graversgårdene blev dateret den 21 juni 1792 og læst i retten den 4 juli samme år. Købesummen var
550 Rdl. der blev erlagt af Niels Knudsen ved forud for skødets underskrivelse at have udbetalt 50 Rigsdaler den11 Nov 1791 samt 150 Rdl. den 1 Maj 1792, altså 200 Rdl. i udbetaling. Resten af købesummen, 350 Rdl. skulle indstå som prioritet
sgæld til sælgeren i seks år forrentet med 3 3/4 procent årlig. Niels Knudsen købte envidere en aktie eller anpart i Søndervang for 100 Rdl. dersom normal var blevet købt med en udbetaling på 50 Rdl. den 1 Maj 1792. Resten ligeledes 50
Rdl. blev betalt over seks år Den østlige Graversgård var en af de største i sognet. Kun syv bøndergårde samt præstegården var i 1792 større end den østlige Graversgård, mens 61 gårde havde et mindre hartkorn. Gården og en hovedgårsaktie
blev købt med en kontant udbetaling på ialt 250 Rdl. Ganskevist var der Stadilbønder på andre større eller mindre gårde som købte deres gårde kontant, men Johanne Christensdatter og Niels Knudsens udbetaling var ganske pæn og eksempelvis 10
Rdl. større end udbetalingen for den vestlige Graversgård.
Stadilbønderne var nogle af de første i Danmark, der købte deres gårde til selveje. Det skete endvidere ved at de blev enige om at foretage købet samlet. Ritmester Brockdorff blev oven i købet købt ud af sin herregård og sendt ud af
sognet.05 Jan 2003 Side 18 Personliste for aner til Jens Juulsgaard Jensen Herremandsvældet var på en gang tilendebragt i Stadil.
Købet af fæstegårdene blev muliggjort, fordi Stadilbønderne i sidste del af 1700-tallet sad økonomisk godt i det. Det vargode tider for dansk landbrug, og Stadils jorde er som nævnt udemærket landbrugsjord, som gav et godt udbytte.
Hertil kom den heldige omstændighed, at herremanden sad i gæld og derfor var interesseret i at sælge. Stadil bønderne fik dervedderes gårde biligt, memlig til ca 94 Rdl. pr td. htk., hvor sjællandsk jord til sammenligning omkring 1792 kostede
ca 138 rdl. Da nabosognet Tims bønder i 1797-1807 købte deres gårde til selveje måtte de betale ca 200 Rdl. pr. td. htk. og sjællandske bønder i samme tidsrum ca 346 Rdl. Stadilbønderne fik med andre ord gårdene billigt og købte dem, før
store ejendomsprisstigninger satte ind.
Der havde siden 1600-tallet været tradition for, at søn fulgte far i Graversgård men i 1790èrne blev traditionen brut. Johanne Christensdatters eneste søn og tillige førstefødte hed Christen Jepsen, men han fik ikke lov at overtage
selvejegården. Han havde giftet sig mod Johanne Christensdatter og hendes mands vilje med en fattig pige, og Christen Jepsen skal have været en "lille Mand med et noget heftigt sind og en kraftig vilje". Han levede i stedet i yderst fatigdom på e
n meget lille gård i den nordlige del af sognet. Johanne Christensdatters yngste datter Karen Jepsdatter, fik i stedet den østlige Graversgård. (set i Hardsyssel Årbog 1982 side 125, 126, 127 og 128. )
-------------------------------------------
(Efterfølgende er set i Slægtsbog for efterfølgere efter Gravers Jensen Bjerg):
Ved enke Johanne Christensdatters ægteskab med Niels Knudsen, overtog Niels Knudsen Fæstet af Graversgård, men i 1791 købte de Gården til Selveje. Skødet, der er dateret d. 21. Juni 1792, lyder i Uddrag saaledes:
" Ritmester Christian Ehrenrich Brochdorff på Søndervang sælger, skiøder og afhænder herved fra mig og mine Arvinger tilhæderlig Mand Niels Knudsen det mig tilhørende Stæd Graversgård kaldet, , Hartkorn 5 Td. 5 Sk. 2 Fjdk. 1 Alb., med
tilliggende Bygning og Eindom, således som hand det nu som Fæster beboer og i Brug haver og tilligemed Stædets Anpart af Kirkens Korn og Qvægtiende. Det er beliggende udi Ribber Stift, Bøufling Amt, Hind Herred, Stadil Sogn, og skiødes på de
Vilkår:
1
At Hartkorn herefter aldrig kan komme i Betragtning til at complettere nogen Hovedgård, og at det bør blive frie for Hoverie.
2
At Stædet efter toe Års forløb skal forsikres i Brandkassen.
3
At i øvrigt Kiøbe-Contracten af 15 de Martz 1791 tiener til Rettesnor og nøyagtig skal efterleves.
Og da hæderlig Mand Niels Knudsen haver fornøyet mig for Kiiøbesummen 550 Rdlr., så skiøder og hiemler jeg ham
fornævnte Stæd og Eiendom som et uigienkaldelig kiøbt Kiøb uden gammel Gieldsforhæftelse i mindste Måde.
Dette til Bekræftelse under min Haand og Signet.
Søndervang den 21 Juni 1792
Brockdorff."