Mathilde var i sin ungdom tjenestepige på landet flere steder på sin hjemegn, før hun kom på Haslev Højskole, hvor hun traf sin kommende mand. Den indre missionske holdning kom til at præge hjemmet, som i 1930erne var økonomisk trængt af
dårlige tider for landbruget og Mortens sygdom, som nødvendiggjorde at holde en voksen karl til at hjælpe med gårdens drift, og Mathilde måtte ofte tage ansvaret for arbejdet både ude og inde. Hun var ret udadvendt og havde et godt forhol
d til naboerne, som altid både kunne få og give en hjælpende hånd. Hun var selv i perioder plaget af sygdom: bylder i halsen og gigt i hovedet, de sidste år af kræft i maven. På trods af vanskelige økonomiske kår var hjemmet præget af
tryghed og gode familiære forhold med nær tilknytning til Mathildes søskende.
